Om en digital forvandling

Jeg kom første gang på Instagram i 2012, tror jeg. En bekendt fortalte mig om et medie, der mindede lidt om Facebook, men hvor der var tilknyttet billeder til alle opslag.

De første billeder jeg lagde op, var ret ligegyldige. Jeg kan huske, at jeg lagde billeder op af min cykel og den slags. Jeg fattede intet af hashtags og det faktum, at man skulle følge fremmede. På Facebook var det trods alt mennesker man kendte, man læste ord fra. I et par år herefter handlede alt om træning for mit vedkommende. Alle billeder havde tilknyttet en tekst om, at jeg havde løbet rigtig langt eller havde bagt pølsehorn af broccoli. Jeg kan godt krumme tæer over den periode, men det var jo den slags, der var vigtigt for mig på det tidspunkt.

Så kom der børn ind i billedet og derfra tog det fart. Mine opslag om at være mor til 3 børn under 2.5 år, var der selvsagt mange der kunne identificere sig med. Måske ikke antallet af børn, men mængden af kaos, træthed, rod og noget der oftest føltes som overlevelse og i samme ombæring blev bloggen her skabt. Fordi jeg gerne ville fortælle sandheden om at få børn, som jeg skrev dengang i 2017.

Jeg kan godt mærke, at jeg igen er ved at rykke videre til en ny digital identitet. Mine børn er naturligvis det vigtigste i verden ude i virkeligheden, men at skrive om søvnunderskud og børn der hælder mælk ud over spisebordet, interesser mig i bund og grund ikke længere. Den historie er fortalt og andre har nu overtaget at bære den fane, så dem der netop står i det, har nogen på internettet at spejle sig i.

Det er lidt spøjst, at man kan blive forvirret over sin egen digitale identitet. Men det har jeg været og bloggen her har af den årsag heller ikke været meget besøgt det seneste halve år. Min hjerne har ganske enkelt været udtømt omkring emner der kredsede om småbørnslivet.

Jeg er i den grad klar til at rykke videre og ind i en ny digital modningsproces, hvor jeg hellere vil skrive om arbejdsliv, udvikling, faglighed, parforhold og alt det andet der fylder i et voksenliv uden om børnene. Altså bevares. Jeg kan ikke se mig fra for at skrive en åndet anekdote om børn i ny og næ, men jeg vil i bund og grund gerne til at skrive noget mere klogt indhold.

Er du vimmer en omgang navlepilleri, men den slags skal også i ny og næ ud af hovedet end søndag aften kl. 23. Desuden føltes det rart at gøre op med mine egne forventninger om, hvad et sådan domæne skal indeholde.

Så nu prøver vi det

Træk vejret dybt ind

Velkommen til kaos. Til leverpostej på væggene, kampe om plastik-farvede IKEA-kopper, realkredit-lån og kampen om ikke at blive vanvittig midt i det hele. Før løb jeg ironman og ekstrem-løb. Nu består min største udfordring primært i at få lov til at sove længe og ikke at glemme et eller flere børn, når jeg skal ud af døren om morgenen.

2 kommentarer til “Om en digital forvandling”

  1. Lyder spændende. Dine opslag er altid læseværdige, uanset hvad de handler om – så tak for dem. Vh. Hanne

    1. Også det, vil jeg glæde mig til at læse. Du er altid så inspirerende at læse med hos. Og hatten af for at overleve i Coronaverden med 3 små banditter. Hilsen Anne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *