I am (not) a do’er

Forleden blev jeg spurgt, hvordan jeg når de mange ting, jeg nu engang når. Det er et interessant spørgsmål. Jeg når mange ting, men jeg håndterer det virkelig ikke særligt hensigtsmæssigt.

Jeg lider af et eller andet syndrom, der gør, at jeg ikke bare får tingene gjort. Jeg kan gå rundt i flere dage eller uger og have ondt i maven over et eller andet der skal fikses. Det kan eksempelvis være en regning der skal betales eller en mail der skal sendes. Ting der tager 5 minutter at ordne.

Alligevel får jeg det ganske enkelt ikke gjort. I stedet kan jeg ligge vågen om natten eller føle mig enormt stresset, fordi det ligger og fylder op i min bevidsthed.

Sådan forholder det sig ikke, når jeg er på arbejde. Der er jeg fuldstændig omvendt. Jeg ved, hvad der sker, hvis jeg lader tingene sejle og derfor laver jeg systemer og strukturer for mig selv. Det er fuldstændig imod min personlighedstype, men det er netop kendskab til den der gør, at jeg tvinger mig selv ind i faste rammer.

I mange år har jeg arbejdet med sagsbehandling. Det passede rigtig fint til min ofte manglende struktur, da sagerne landede på mit bord, skulle håndteres og herefter røg videre i et meget stringet LEAN-styret forløb.

De sidste par år har jeg arbejdet med projekter og det stiller netop krav til, at jeg har styr på hængepartier, løse ender og hvor langt alting er. Jeg laver lister fra dag til dag og har lavet egne retningslinjer, der tvinger mig til at have styr på tingene.

Derfor forstår jeg ikke, hvorfor jeg ikke bare får gjort tingene i mit privatliv. Jeg har det lidt som om, at jeg har en sadistisk hjerne, der forårsager, at jeg konstant arbejder i rød zone, hvor alt skulle håndteres for 5 minutter siden. Det er nemlig ofte sådan, at tingene bliver håndteret. Når det er allersidste udkald.

I bund og grund tænker jeg altid, at det handler af motivation.

Jeg bliver altid motiveret af to ting – at jeg gerne vil slippe væk fra en optage og at jeg gerne vil opnå noget konkret.

Desværre hænger jeg som regel i den første og så er det først, når jeg har haft ondt i maven så længe, at jeg ikke længere kan se mig fri for det, at jeg får tingene fikset.

Men jeg forstår ganske enkelt, hvorfor det skal være så svært at komme ud over rampen. Tænk, hvor meget vi ville nå og hvor mange ting, vi ville få bedrevet, hvis vi reelt bare fik gjort tingene og ikke gik rundt om den varme grød i dage vis med ondt i maven og hundrede tanker til følge.

Jeg har læst hundrede selvhjælpsbøger og hundrede gode råd til at lære sig selv at eksekvere. Alt fra at sætte fiktive frister til at lege, at der er en stor militærmand foran mig der råber, at jeg skal få tingene gjort.

Men intet hjælper.

Har du gode råd til at få tingene gjort?

Træk vejret dybt ind

Velkommen til kaos. Til leverpostej på væggene, kampe om plastik-farvede IKEA-kopper, realkredit-lån og kampen om ikke at blive vanvittig midt i det hele. Før løb jeg ironman og ekstrem-løb. Nu består min største udfordring primært i at få lov til at sove længe og ikke at glemme et eller flere børn, når jeg skal ud af døren om morgenen.

6 kommentarer til “I am (not) a do’er”

  1. Jeg har accepteret at det er sådan jeg er. Har opgivet at forsøge at ændre det. Er 100% på samme måde som dig. Så tænker lidt: så længe jeg har styr på lortet på jobbet så jeg ikke bliver fyret, må det gerne sejle hjemme hos mig selv. Ægte opgivet det 😂

  2. Er selv på fuldstændig måde… Har deadline hver uge på mit arbejde, hvor jeg skal få alt til at klappe med 50 mennesker og 600 sommerhuse – derhjemme ser det helt anderledes ud og intet bliver gjort før i sidste øjeblik🙈

  3. Jeg har heller ingen gode råd. Jeg er Product Owner – en slags projektleder indenfor IT-udvikling og er superstruktureret på arbejde. Har heller ikke svært ved svære samtaler, telefonopkald til personer jeg ikke kender, eller at stille mig foran et stort publikum.

    Herhjemme sejler det. Mails sendes i sidste øjeblik, pakker bliver ikke hentet og så skal vi betale porto igen. Der roder og bliver nødtørftigt gjort rent hver 14. Dag. Jeg undgår også svære samtaler med min kæreste så længe jeg overhovedet kan udskyde det. Jeg rækker også kun sjældent hånden op til forældremøder, hvor jeg på arbejde er ret aktiv. Håber andre, der læser med kan komme med nogle reddende råd.

  4. Fuldstændig beskrivelse af mig. På jobbet når jeg det hele med det samme. Hjemme udskydes alt incl regninger osv
    Det samme var det i min skoletid. Altid sidste øjeblik
    Dog kan jeg , hvis jeg er motiveret hjemme , vil lave et værelse eller lignende være ret effektiv og hurtig
    Det irriterer mig , men er blevet bedre til at acceptere det

  5. Jeg føler mig så set og spejlet nu😂 Tak fordi dee ikke kun er mig🤦‍♀️ Har desværre ingen råd, men får du nogle, må du gerne dele👌

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *