En uges madpakke-inspiration.

REKLAME FOR NETTO

Hvis der er noget, jeg ikke er sønderlig god til, er det struktur.

I mit privatliv ser jeg sjældent frem i tiden og tingene bliver derfor ofte løst i sidste øjeblik. Fx finder jeg ofte
mig selv stående foran hylden med brød i Netto klokken 22.00 søndag aften, fordi jeg midt i madpakkesmøringen opdager, at jeg igen har glemt at købe rugbrød (Tak for den ændring af lukkeloven – og undskyld til personalet. Jeg handler lidt for tit tæt på klokken 23.)

Da vi i 2018 flyttede vores børn fra én institution til en anden på grund af huskøb, stiftede jeg for første gang
bekendtskab med konceptet omkring madpakker, da vi ellers udelukkende havde været steder med
madordning implementeret i institutionen.

Jeg hadede det. Helt ærligt. Jeg havde svært ved at finde på indhold og det skulle altid fikses på tidspunkter, hvor jeg hellere ville lave hundrede andre ting. Enten sent om aftenen efter, at jeg i forvejen havde stået i køkkenet i flere tider for først at lave aftensmad og derefter rydde op igen. Eller om morgenen inden børnene skulle afleveres, hvor alt var
sindsygt og jeg skulle nå et møde og helst ikke vælte ind i rummet 2 minutter for sent.

Det har ændret sig nu. I hvert fald så meget, at vi sagde ”Nej tak”, da børnehaven lige før sommerferien spurgte, om vi ville ændre madpakke-ordning til en mad-ordning, hvor børnehaven leverede maden.

Jeg trives pludselig fint i det. Det føles rart at vide, hvad børnene har puttet i ansigtet i løbet af dagen og
det er blevet et fint lille ritual, at børnene klatrer op på en stol ved køkkenbordet om morgenen og spørger,
hvad de skal have med i dag. Og derudover forsøger jeg nu, at planlægge mig lidt mere ud af det, så jeg har mad til en hel uge af gangen. Så jeg netop slipper for at stå klokken 23 søndag aften og indse, at jeg mangler leverpostej.

Jeg har i samarbejde med Netto lavet en madplan til en hel uge. Der er tale om nem mad, som et stort barn selv kan lave og det tager max 10 minutter at tilberede. Alle varer er fra Netto, hvor madpakke-indkøbet
typisk sker. Jeg har en stor forkærlighed for Netto og jeg har mange gange sneget mig afsted fra familie-
kaoset for at stå og puste ud ved en spot-varehylde. Det tror jeg de fleste af os kender. Der findes meget guld på de hylder.

Derudover har de rigtig mange gode varer. De har for det første et stort sortiment af økologiske vare i deres
egen serie ”ØGO” og for det andet tyr vi i ny og næ til deres plantebaserede linje fra Spir. Vores yngste
datter er selvudnævnt vegetar og spiser ikke rigtig kødpålæg udover leverpostej.

Jeg har lavet en plan med indhold til 5 dages madpakker, hvor alle indkøb er lavet i vores lokale Netto. Fælles for alle dagene er, at der er tale om mad, der er nemt og hurtigt at tilberede og så er det i bund og grund de samme hovedingredienser, der går igen på forskellige måder, så man undgår madspild.

Indkøb

  • Spir Falafel
  • Spir Kikærtepasta
  • 2 poser fuldkornspita
  • Øgo Kerneknækbrød med havre
  • Øgo rugbrød
  • 1 pose Øgo gulerødder
  • Rød peberfrugt
  • Øgo majs
  • Øgo vandmelon
  • Øgo æbler
  • Øgo jordbær
  • Øgo leverpostej
  • Øgo pålægschokolade
  • Serano-skinke
  • Æg
  • Øgo fløde havarti

Mandag

  • Pastasalat med jordbær, agurk, peberfrugt, gulerod, majs og falafel
  • 1/2 pitabrøds-toast med ost og serranoskinke
  • 1 humpel agurk
  • Vandmelon og æble på spyd
  • Mandler og rosiner

Tirsdag

  • 1 pitabrød med falafel, humus, agurk, rød peber og majs
  • 1 skive rugbrød med pålægschokolade
  • Salat af vandmelon og jordbær
  • 1 humpel agurk og 1 gulerod

Onsdag

  • Ristede stænger af pitabrød, agurk og gulerod med humus
  • 1 klapsammen rugbrød med leverpostej og agurk
  • En frugtstang
  • 1 æble i skiver
  • En ½ skive kerneknækbrød med havre med pålægschokolade

Torsdag

  • 1 klapsammen rugbrød med smør og et hårdkogt æg (At pille et æg er træning i finmotorik, men gør det evt. hjemmefra)
  • 1 skive rugbrød med plantebaseret pålæg med peberfrugt
  • Mandler og rosiner
  • Salat af vandmelon, jordbær og æble
  • 1 gulerod og en frugtstang

Fredag

  • Pitabrødspizza med serano, ost og majs (smid ost nederst, så majs og skinke øverst, så drysser majsene ikke af i madpakken)
  • Mælkesnitte (Det er en fredagstradition herhjemme og børnehaven har heldigvis ingen retningslinjer, når det alene er ny og næ)
  • Mandler og rosiner
  • 1 gulerod, 1 skive agurk
  • ½ skive rugbrød med æg
  • 1 skive kerneknækbrød med havre

Og så smid endelig gerne jeres bedste madpakke-tip ind som kommentar.

Træk vejret dybt ind

Velkommen til kaos. Til leverpostej på væggene, kampe om plastik-farvede IKEA-kopper, realkredit-lån og kampen om ikke at blive vanvittig midt i det hele. Før løb jeg ironman og ekstrem-løb. Nu består min største udfordring primært i at få lov til at sove længe og ikke at glemme et eller flere børn, når jeg skal ud af døren om morgenen.

3 kommentarer til “En uges madpakke-inspiration.”

  1. Herhjemme blander vi en masse nødder. Og så er bananpandekager et sikkert hit 👌🏻 agurken skæres som to kongekroner, så smager den åbenbart bedre 😅

  2. Fedt! Tusind tak for super inspiration! Min søn går stadig i dagpleje, men madpakken er en af de ting jeg frygter ved at han bliver ældre. Vi bor i en lille by, men her er faktisk en Netto, så bliv endelig ved med det samarbejde 👍

  3. Hej Stine. Fin inspiration 😀

    Hvis så bare der var en Netto i Nuuk, og hvis bare mine børn gad at spise andet end leverpostejmad og figenpålæg (det yngste barn) eller spegepølsenmad og hamburgerryg-mad (den ældste) – af og til kan de li æblebåde, gulerodsstav eller rosiner, men det er aldrig til at vide hvornår eller hvor længe 🤔

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *