Har du en karrieremæssig drøm?

“Hvad er din 5 års plan?” spurgte min chef og lagde hovedet let på skrå? Vi holder MUS eller medarbejerudviklingssamtale som en konsulenttype har udviklet, så man som medarbejder føler sig mere inkluderet og hørt i sit arbejdsliv. Jeg griner lidt af spørgsmålet og svarer noget med, at jeg knap nok kan tage stilling til, hvad jeg skal spise til aftensmad.

Jeg har aldrig haft en karriereplan. Jeg har haft stor respekt for de, der som 24-årige ved, at de vil ende med at sidde i en topledelse og gennem hele deres karriere går målrettet efter det.

Det er ikke fordi, at jeg ikke har ambitioner eller mål, men for mig ændrer de sig hele tiden i takt med, at jeg selv gør det.

Da jeg for 6 år siden fik min førstefødte og skulle på barsel, følte jeg, at jeg mistede hele min identitet, da jeg afleverede min telefon, computer og mit adgangskort. Jeg fik en identitetskrise, fordi jeg ikke kunne finde ud af, hvem jeg egentlig var, hvis jeg ikke var sådan én, der gik på arbejde.

I dag er min identitet ikke alene hængt op på mit arbejdsliv. Udover at jeg nu også finder ro i vigtigheden af, at jeg er nogens mor, har jeg også fundet ro i, at jeg har en værdi på arbejdsmarkedet. Jeg har tillagt mig en bunke viden og en masse erfaring, der gør mig noget værd og min identitet er ikke hængt op på en enkelt stilling, men mere på mig som menneske.

Jeg ved ikke, om ovenstående overhovedet giver mening. Men tankerne omkring det, er spundet af, at jeg her til aften har optaget et afsnit til “Voksenguiden”, der omhandlede hele jobsøgningsprocessen og om, at vi har tendens til ikke at kende vores eget værd, når vi fx går til jobsamtaler og forhandler løn.

Det er en stærk generalisering, men ud fra min egen omgangskreds oplever jeg, at kvinder er langt dårligere til at stille krav og tale sig selv op, når det kommer til ens arbejdsforhold. Når vi får tilbudt et job, er vi oftere bare glade for muligheden og når der så skal forhandles løn, accepterer vi arbejdsgiverens første bud, istedet for at smække et højere beløb på bordet, sammen med en italesættelse af, at vi er freaking dygtige til at varetage det, vi nu engang gør.

Det vil jeg personligt gerne blive bedre til.

Og så tilbage til indlæggets oprindelige kernespørgsmål – hvor er du egentlig på vej hen?

Min 5-års plan er i bund og grund, at jeg gerne vil dygtiggøre mig så meget som muligt og så vil jeg gerne være glad. Ikke konstante, hele dage, men jeg vil gerne være glad i løbet af dagen hver dag. Jeg vil gerne have indflydelse på mit arbejde, min opgaveløsning og mit eget liv. Hvis jeg har det, behøver jeg ingen topleder-poster.

Har du gjort dig nogen overvejelser i forhold til, hvor du gerne vil være om 5 år?

Træk vejret dybt ind

Velkommen til kaos. Til leverpostej på væggene, kampe om plastik-farvede IKEA-kopper, realkredit-lån og kampen om ikke at blive vanvittig midt i det hele. Før løb jeg ironman og ekstrem-løb. Nu består min største udfordring primært i at få lov til at sove længe og ikke at glemme et eller flere børn, når jeg skal ud af døren om morgenen.

4 kommentarer til “Har du en karrieremæssig drøm?”

  1. Om 5 år ville jeg SÅ gerne have fulgt et lægemiddel på vej, der når hele vejen til at blive givet til mennesker (og så måske endda rent faktisk virker!). Det ville i så fald medføre en pæn opgradering af stillings betegnelse og ansvarsområde oveni. #forskerdrømme
    Og øvrigt – det klæder dig fantastisk at turde tage det karriere spring du lige har klaret👌🏻

    1. Stine // Jernmor

      Tusinde tak. Det lyder dælme sejt. Jeg krydser fingre for, at det lykkes. Det lyder som noget, der rent faktisk gavner en hel masse.

  2. Jeg har arbejdet med det samme i over 15 år nu… Nu har jeg taget et jobskifte, for at kunne tage nogle diplommoduler (som jeg selv betaler), for at samle ECTS point sammen, for at kunne søge ind på en kandidat… Som betyder 2 år på SU hvis jeg bliver optaget… I en alder af knap 40 år med 2 børn, hus og faste regninger. Det er en skræmmende 5 års plan… Og jeg ved ikke engang hvad jeg vil med en ny uddannelse, udover at jeg ikke vil lave det jeg arbejder med nu de næste 35 år… Jeg er heldigvis lykkelig gift med en mand der bakker mig op 100%…

    1. Stine // Jernmor

      Jeg tager hatten af for mennesker, der sadler om. Det er jeg sikker på, at du ikke kommer til at fortryde.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *