Om et ønsket vægttab

(Indlægget indeholder reklame for personlig træner Rune Raahauge)

Vægttab er et følsomt emne i disse dage. Der er kommet så meget fokus på krops-positivisme, at nogen har følt sig udskammede, fordi de har et ønske om eller har smidt kilo.

Det er ikke helt sådan, jeg forstår netop det begreb. Krops-positivisme betyder ikke, at alle dem der er slanke, nu skal udskammes fordi de afviger fra et normalbillede. Tværtimod er normalbilledet af en krop, at man både kan være tynd og tyk og høj og lav. Der er ikke noget, der er mere rigtigt – eller mindre normalt – end andet. Det betyder også, at det er en menneskeret at selv at bestemme, hvordan man vil se ud.

2020 har ikke gjort meget godt for min krop. Da min bror døde i december lovede jeg mig selv, at det skulle være springbrættet til en løbeform udover, hvad jeg tidligere har kunnet præstere. Jeg har altid været aktiv og har sat pris på at kunne være det, da jeg voksede op side om side med et menneske, der ikke kunne rejse sig fra en kørestol.

Jeg havde endda tilmeldt mig et løb i Schweiz, hvor man netop løber for alle dem, der er bundet til en kørestol. For at hylde min bror og mine mig selv om, hvad jeg har og ikke har længere.

Det blev som bekendt ikke til noget. Ligesom første halvdel af 2020 ikke gjorde.

Under lockdown blev løb mit frirum. Efter en hel dag med larmende børn og et desperat forsøg på at varetage et arbejde, nød jeg i den grad at komme ud i det blå, når børnene var lagt. Lige indtil en dag, hvor jeg ville løbe ned og hente børnene fra institution, hvor jeg lidt for kåd ville springe over en træstub og ikke havde set en rod der stak op af jorden. Det endte med en svær forstuvning og et par løbesko, der blev placeret på hylden.

Vores liv er nogenlunde tilbage til normaltilstanden. Ligeledes er min fod, men løbeskoene bliver fortsat svigtet. Lockdown har også medført, at mine bukser strammer om livet og at det hele føles lidt tungere end det plejer.

Det bryder jeg mig ikke om. Jeg vil så gerne leve resten af mine dage i en form der gør, at jeg kan løbe om kap med mine børn og at jeg kan slæbe indkøbsposer med en hel uges varer fra Netto og hjem, uden at skulle gå flere gange. Det kan jeg ikke nu. Jeg er ude af form.

For et par uger siden da jeg var rigtig træt af mig selv og mine stramme bukser, faldt jeg over en reklame på Instagram med en personlig træner. Det var ikke umiddelbart en mand, jeg kendte, men jeg kunne godt lide hans formidling og hans tilgang til træning. Han har selv små børn og virkede som et menneske, der både har stor kendskab til krop og træning, men også har en rigtig god tilgang til andre mennesker. Og særligt det sidste er meget afgørende for mig. Ind imellem kan personlige trænere godt ende med at blive det modsatte, fordi de har for travlt og måske i bund og grund ikke rigtig interesserer sig for sine klienter.

Jeg skrev derfor til Rune, der efterfølgende kontaktede mig, hvor vi blev enige om, at starte op med en træningsplan og en kostplan. Jeg kunne virkelig godt lide ham og vi klikkede fint. Det var derfor sent i processen, at jeg nævnte, at jeg havde platformen her og at jeg gerne ville fortælle lidt om det undervejs. Jeg var lidt i tvivl, om det egentlig var noget jeg ville indvie andre mennesker i, men for mig er det motiverende, at man står til ansvar for andre end sig selv. Og så håber jeg, at jeg kan bidrage til inspiration og ikke til dårlig samvittighed hos jer. Træning og sund mad er nemlig nok noget af det, der bliver allermest nedprioriteret, når man har små børn, arbejde, madpakker og vasketøj. For langt de flest i hvert fald. Og jeg har ikke lyst til at være kilde til, at nogen sidder derude og får det træls med sig selv. Istedet håber jeg, at det kan være andres inspiration til at gøre gode ting for dem selv i et hidsigt travlt familieliv.

Hvordan forløber det?

Rune har lavet en kostplan og en træningsplan til mig. Jeg kan vælge mellem ca. 5 forskellige retter til alle måltider og det er nem mad, som fx rugbrødsmadder og ris-retter, så det er fin foreneligt at implementere i vores hverdag. Det er meget vigtigt for mig, at jeg spiser det samme mad, som mine børn og jeg ikke forårsager i deres hoved, at der findes rigtige og forkerte madvarer.

Det findes der heller ikke for mig. Jeg kommer ikke til at være hverken fanatisk eller følge alt slavisk og til punkt og prikke. Sådan hænger vores liv ikke sammen. Derudover ved jeg, at jeg skal kunne afvige en kostplan uden at have dårlig samvittighed, da det ellers kan give mig dysfunktionelle tilgange til mad. Hvis jeg fx siger til mig selv, at det er helt forbudt at spise sukker, ender jeg med at æde en hel pose Haribo, når jeg pludselig ikke kan styre min trang. Istedet er det helt ok, at jeg i ny og næ spiser slik, så tænker jeg bare lidt mere over, hvad jeg spiser under dagens andre måltider.

Træning

Alt træning bliver udført hjemme. Når man har 3 små børn, skal det typisk klares efter de er lagt til at sove om aftenen og så dur det ikke, at jeg skal ud af døren og ned i et træningscenter. Det kommer jeg nemlig ikke. Jeg har et løbebånd, et par kettlebells og en bodybar og så fikser jeg det her, når børnene er lagt. Øvelserne er lette og ukomplicerede.

Nu er det ellers bare med at komme igang. Jeg håber, at I har lyst til at følge med. Jeg kommer løbende til at opdatere herinde.

Træk vejret dybt ind

Velkommen til kaos. Til leverpostej på væggene, kampe om plastik-farvede IKEA-kopper, realkredit-lån og kampen om ikke at blive vanvittig midt i det hele. Før løb jeg ironman og ekstrem-løb. Nu består min største udfordring primært i at få lov til at sove længe og ikke at glemme et eller flere børn, når jeg skal ud af døren om morgenen.

4 kommentarer til “Om et ønsket vægttab”

  1. Mega sejt! Jeg går også og tumler med lidt for mange kilo på sidebenene, og løb blev min frirum under corona lockdown, og jeg gik fra 0 til 5 km. Det gik så godt, indtil der pludselig var en god der gjorde mere og mere ondt. Så nu er løbeskoene parkeret, dog bliver de luftet ind i mellem når jeg må se om foden kan klare det. Vægttab ville nok gøre underværker. Men saaaavner mit løbefrirum, min løbeskoene, og den mentale pause det giver. Har også overvejet coach forløb, men der sker så.meget på hjemmefronten at jeg tror det bliver et nej tak alligevel. Måske senere. Men jeg vil heppe på dig. Og drage lidt inspiration til mit eget lille projekt. 💪💜

  2. Kære Jernmor
    Hvor lyder det bare som en dejlig beslutning!
    Jeg har selv lige været igang med samme omstilling, efter fødslen af min anden (og sidste) datter.
    12 kg er der røget, jeg er tilbage i alt mit gamle tøj, men vigtigst af alt så NYDER jeg mine løbeture helt for mig selv.
    Jeg er stødt på Rune som træner engang i tidernes morgen, og han er virkelig både en dygtig træner og et dejligt menneske. Godt valg!
    Held og lykke, det bliver dejligt 😊

  3. Glæder mig til at følge med og håber jeg kan blive inspireret til selv at tage mig sammen 💪🏼💪🏼

  4. Held og lykke med det hele 💪 hvor er det fedt at du er kommet igang.
    Kender alt for godt det med at der ikke er tid i hverdagen med børn og job og hus og alt det andet. Er selv kommet i gang med at løbe igen efter et års tid pause (eller mere). Undskyldningerne blev for mange og energien for lav. Nu er jeg kommet ind i en god rytme med at sætte vækkeuret før huset vågner, så jeg har 1,5 times tid til mig selv (jeg er A menneske så det passer mig bedst at træne om morgen).
    Og jeg har holdt det på ferien også. Er sku pisse stolt af mig selv😜

    #twinmomrocks

    Glæder mig til at følge med på Instagram
    👊

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *