De første 14 dage som hunde-ejere

Frank har nu været i familien i 14 dage og det virker passende at komme med en opdatering omkring livet som hunde-ejer.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi blev advaret igen og igen. Endda fra personer der selv er hundeejere.

Jeg kan egentlig sagtens forstå bekymringen. Vi er nemlig de factor travle mennesker. Med 3 små børn, fuldtidsjobs og ofte en pakket kalender. At få hund er en omfattende opgave og man skal i den grad være forberedt på de udfordringer, der kan være forbundet med et lille levende pelset væsen, der også har behov. Så jeg kan i bund grund, sagtens forstå, at man kan overveje, om vi overhovedet har tænkt det til ende.

Det har vi naturligvis. Vi er voksne ansvarlige mennesker.

Jeg kan virkelig godt forstå, at man kan knække nakken i forbindelse med opgaven. En hvalp kræver solid træning, rigtig meget opmærksomhed og tid. Rigtig meget tid. Derudover er vores lille fyr en natteravn, der vågner 3 gange i løbet af natten for at komme ud og tisse og som gerne står op klokken 5. I bund og grund er det lidt som at få en baby igen, hvis babyen altså skulle en tur i haven et par gange hver nat.

Træning

Det er fuldstændig afgørende for mig, at jeg får en trænet hund. Jeg har 3 små børn og har ofte andre børn i vores hjem også. Jeg skal kunne stole på ham og han skal kunne reagere på den mindste kommando. Hvis det stod til mig, var han lige så trænet som en politi-hund. Den kræver dog rigtig meget tid, men jeg vil gerne herimod noget, der minder om det.

Jeg træner pt med Frank ca en time om dagen fordelt over hele dagen. Vi laver target-træning, som i bund og grund betyder, at jeg ved en enkelt kommando får ham til at sætte snuden på min hånd. På den måde kan jeg kontrollere ham i situationer, hvor jeg skal have ham væk fra situationer og jeg kan bruge det, når jeg skal kunne styre hans krop, fx når han skal have sele på eller skal undersøges af en dyrlæge.

Alt er i bund og grund en magtkamp, når det kommer til en hundehvalp og selvom man altid har lyst til at kaste sig selv og al sin kærlighed ned på det lille kræ, bruger jeg mest tid på at vise, at jeg bestemmer. Det betyder blandt andet, at jeg ignorerer ham, når jeg kommer ind af døren for at vise ham, at jeg hilser på ham, når jeg er klar. På den måde skulle vi gerne undgå, at han hopper op ad folk og bliver for vild, når nogen kommer ind af døren. Det er nuttet nu, men det er det ikke, når han vejer 30 kg.

Frank og børnene

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at han fint har fundet ud af, at børnene i hvert fald ikke bestemmer over ham. De er små legekammerater, som han kan lege med. På godt af ondt. Små hvalpe leger nemlig med deres små spidse hvalpe-bisser og det er ikke så rart at få sat i måsen, når man har en flagrende sommerkjole på, som han ser som opfordring til leg. Det er en proces og vi lærer børnene, hvordan de kan lege med ham, hvor han skal bruge sin hjerne i stedet for sin krop. De gemmer blandt andet hans mad rundt omkring i huset og i haven, hvorefter han skal snuse sig frem til det.

Det er dog en proces og de skal helst ikke efterlades alene sammen, da vi skal have styr på både hvalp og børn.

Vi har af samme årsag købt et forløb hos adfærdsdyrelægen, der har været ude og hilse på Frank og har givet gode råd.

Men alt i alt går det så godt. Vi nyder vores lille fyr helt til skyerne og jeg er på røven over, hvor sej han er både til børnene, til familielivet og til træningen.

Vi føler i bund og grund, at han altid har hørt til vores familie.

Træk vejret dybt ind

Velkommen til kaos. Til leverpostej på væggene, kampe om plastik-farvede IKEA-kopper, realkredit-lån og kampen om ikke at blive vanvittig midt i det hele. Før løb jeg ironman og ekstrem-løb. Nu består min største udfordring primært i at få lov til at sove længe og ikke at glemme et eller flere børn, når jeg skal ud af døren om morgenen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *