Tilbage til en ny, gammel hverdag

Fotocredit: Signe Mørkenbjerg

Mennesker som jeg er  tilsyneladende ikke nemme at gøre tilfredse. Vi er i bund og grund nogle solide brokkerøve.

Det har været så svært og hårdt for mit ekstroverte jeg, at arbejde hjemme og jeg har savnet vores hverdag i en sådan grad, at jeg har fældet tårer.

På mandag indtræder fase 3 i landets genåbning for mit vedkommende og det betyder, at jeg skal tilbage på arbejde.

Men jeg har slet ikke lyst.

Jeg elsker både mit arbejde og mine kolleger. Men jeg elsker ikke stressede morgener og cykelturen hjem fra arbejde, hvor jeg tramper i pedalerne med en sådan kraft, at jeg føler, at min hjerte er på vej op i halsen. Fordi at jeg skal nå at hente børn, inden de ender med at være de sidste børn i hele institutionen. For derefter at lave mad, rydde op og putte, så jeg bare kan få 20 minutter i sofaen inden jeg kollapser, sover 6 timer og så starter det hele forfra.

Mest af alt holder jeg af hverdagen, som jeg så fint citerede fra Dan Turell for et par måneder siden. Men det gør jeg ikke. Altså bevares, jeg kan godt lide min hverdag, men det er ikke den, jeg holder allermest af. Mest af at holder jeg nemlig af min familie og de er de facto ikke en stor del af min hverdag. De er en del af min hverdag mellem kl. 06.00 og 07.30 og mellem kl. 17. og indtil de skal i seng 2 timer senere.

Livet er fuld af valg. Jeg kan vælge om og gøre alting anderledes, så vi ikke skal ud og være væk fra hinanden igen.

Jeg har læst om mange, der i de seneste måneder har mærket efter og har trukket stikket fra arbejdsmarkedet for at dedikere sig fuldt ud til deres børn. Jeg har stor respekt for den beslutning. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor man vælger det, men det er stadig ikke en hverdag, jeg ønsker.

Så det store spørgsmål er, hvordan man forener et rigt arbejdsliv med et velfungerende familieliv.

Det har jeg tænkt mig at bruge resten af 2020 på at finde ud af og jeg vil gerne have jer med på rejsen.

Har du truffet nye valg som følge af covid-19?

Træk vejret dybt ind

Velkommen til kaos. Til leverpostej på væggene, kampe om plastik-farvede IKEA-kopper, realkredit-lån og kampen om ikke at blive vanvittig midt i det hele. Før løb jeg ironman og ekstrem-løb. Nu består min største udfordring primært i at få lov til at sove længe og ikke at glemme et eller flere børn, når jeg skal ud af døren om morgenen.

9 kommentarer til “Tilbage til en ny, gammel hverdag”

  1. Vi har tænkt SÅ meget herhjemme de sidste par måneder. Særligt fordi vi også står over for barn nummer to og den dertil næsten obligatorisk hørende flytten-ud-af-treværelses-i-byen-til-noget-landligt-ish. Det er så svært at regne den ud, synes jeg. For jo tættere på noget dejlig natur (som er til at betale), jo længere fra byen og dermed længere pendlertid og mindre tid med børnene. Med mindre. Man kunne selvfølgelig også sige op og blive selvstændig/freelance og så arbejde hjemmefra. Men økonomisk usikkerhed og ingen kollegaer. Men åh, natur og tid med børnene. Repeat tankecirkel. Min mand har de sidste måneder fundet ud af, at han elsker at arbejde hjemme og ikke har brug for at se kollegaer hver dag. Jeg har fundet ud af, at jeg elsker at møde op et sted hver dag og se kollegaer. Så deeeeet skal vi bare lige finde en løsning på. Nå, men altså – svaret på dit spørgsmål er, at ja, den her sære coronatid har i den grad sat gang i tankerne om, hvordan man løser den der satans work/leif-balance.

  2. Jeg havde det nøjagtig som dig. Jeg startede ud i mandags efter tre måneder hjemme. Jeg blev dog positivt overrasket over hvor meget energi jeg får af at være sammen med kolleger og få faglig sparring på en anden måde end det har været muligt de sidste par måneder. Men jeg vil heller ikke tilbage til gamle rutiner. Min mand og jeg har snakket om hver at have 1-2 hjemmearbejdsdag om ugen for at kunne få nogle rolige morgener. Han er altid blevet hentet omkring kl 15 og det vil vi blive ved med og måske endda før nogle dage nu hvor vi sparer transporttiden 2-3 dage om ugen.

  3. Åh, Stine, jeg kan så godt genkende det.

    Jeg skal også retur på arbejde på mandag. Men hold op hvor har jeg nydt friheden og fleksibiliteten ved at arbejde hjemmefra de sidste tre måneder – for ikke at tale om den halve times transport i hver ende, som har været skøn at undvære.

    Jeg glæder mig til at komme tilbage til mine kolleger og til at have nemmere adgang til faglig sparring, men havde man sagt til mig, at jeg først skulle retur på kontoret efter sommerferien, så havde det også være helt ok med mig.

    Har ikke ændret noget efter corona, men jeg forestiller mig, at jeg nok kommer til at arbejde hjemme oftere nu end før corona…

    1. Ja, det er jo en svær balance for man savner jo kolleger og faglig sparring. Men hold da op, hvor ville det være fint, hvis man kunne lave en kombination og fastholde faste hjemmearbejdsdage.

  4. Jeg arbejder stadig hjemme og vi skiftes til at være nogle stykker på arbejde en uge af gangen en god periode endnu. Jeg skal først tilbage i uge 27 og 31. Når hverdagen engang indtræffer helt igen, kommer det til at være med faste hjemme arbejdsdage. Hvilket passer mig så godt!

  5. Jeg var tilbage på revisionskontoret den 11. maj og jeg kan mærke at jeg pludseligt sætter pris på at komme afsted hver dag igen. Før corona synes jeg hverdagen var hård og træls, men føler det hele kører meget bedre. Samtidig er jeg blevet bedre til at smutte en time før hjem, hente barn også arbejde 1 time om aftenen. Jeg føler vi har fået mere luft i hverdagen og sætter pris på den og er mere nærværende, når vi kommer hjem😊

  6. Jeg tager fleksibiliteten med nu vi er retur på jobbet og heldigvis er arbejdsgiver åben overfor nye måder, at arbejde på efter COVID tiden 👌🏼 Det betyder flere hjemmearbejdsdage og dage hvor jeg henter kl.15 og så arbejder hjemmefra når ungerne sover.
    Det med at se ungerne 1.5time før sengetid det holder ikke for mig mere ❤️
    – og vi kan mærke det heller ikke holder for de små mere. Måske er det i virkeligheden dem, der har stået overfor den største forandring ved at skulle tilbage til daginstitutionsræset. Og nu hiver de snart alle de ekstra hænder fra, så vi kan komme ned på elendige normeringer igen – mon de har lært noget, politikerne?

    1. Det lyder virkelig som en fin måde at imødekomme det hele på. Lad os håbe at arbejdsmarkedet generelt får en større forståelse for hverdagslivet med børn. De bliver i hvert fald nødt til at anerkende, at det sagtens kan fungere med hjemmearbejde.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *