De seneste måneders tilføjelser til vores hjem

Covid-19 tiden har gjort en stor forskel for vores mentale tilstand. Det har givet anledning til en lang række overvejelser omkring, hvordan vi lever vores liv, men vi har også fået øjnene op for vores eget hjem.

Det er som om, at vi pludselig har haft tid til at kigge på os selv, vores hjem og hinanden.

Vi har derfor brugt tiden effektivt og har fået lavet en hel række ting på vores hus, som vi ikke har haft tid til tidligere.

Vores vægge

Der er flere ting, der gør en stor forskel på udtrykket i et hjem, men det der i min optik udgør den største, er billeder på væggene. Når jeg er flyttet et nyt sted hen, har jeg altid først følt, at det først lignede et rigtigt hjem, når der hang noget på væggene.

Det har vi blandt fået gjort noget ved og jeg har købt en masse nyt hos Desenio 

I vores stue har vi fået lavet en billedevæg med kobberrammer. Det har sammen med en række plakater med milde farver, givet et meget lysere udtryk i hele stuen.

Fra venstre: Abstract Line Art No6 (30×40), Graphic Pastels 1, Watercolor Hands No3, Aquarelle Shape

Samme sted havde vi forinden plakater med sorte rammer, der alene var i sort/hvid, men da vi har kobberfarvede rammer og farvede plakater forenden af rummet, passer dette betragteligt bedre til.

Derudover har vi fået malet flere vægge og fået nye plakater på børneværelset også. Vores ældste barn var stor fan af Mumitroldene, da hun var lille, hvorfor hvorfor kærlighed blev kastet på billeder og den fine blide streg.

Fra venstre: MOOMINTROLL NO1, LITTLE MY NO2

Ny seng til børnene

3 børn fylder en del. Ikke kun åndeligt, men også fysisk. Derfor har vi brugt tiden på at bygge en hems for at få mere gulvplads.

Hemsen er stor nok til, at ikke kun 3 børn kan sove der, men også besøgende venner.

Samtidig skal det fungere lidt som en motorisk legeplads for børnene. Vi har derfor lavet klatregreb op ad væggen og har planer om, at sætte en brandmandsstang op også.

Der mangler stadig en del, men det er altid lidt som om, at man får et helt nyt hjem, når man knokler og får fikset de ting, der har irriteret længe. Det er bare sjældent i hverdagen, at overskuddet er der.

Træk vejret dybt ind

Velkommen til kaos. Til leverpostej på væggene, kampe om plastik-farvede IKEA-kopper, realkredit-lån og kampen om ikke at blive vanvittig midt i det hele. Før løb jeg ironman og ekstrem-løb. Nu består min største udfordring primært i at få lov til at sove længe og ikke at glemme et eller flere børn, når jeg skal ud af døren om morgenen.

1 kommentar til “De seneste måneders tilføjelser til vores hjem”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *