Teorien om 2 børn.

Jeg har brug for jeres hjælp. Vi har nemlig en teori i vores lille hjem. En teori, der handler om børn. Mest vores børn, men måske også alle andres.

Vi har aldrig prøvet at have 2 børn. Vi havde et barn og pludselig havde vi 3 (læs her hvordan), så vi har ikke haft fornøjelsen af at være en familie på 4. Så de af jer, der har erfaring omkring denne konstellation enten i form af børnepasning, jobs i institutioner eller hvis I bare har mødt børn, må I meget gerne bidrage til min lille undersøgelse.

Men her kommer mit store spørgsmål

Er 3 børn kilden til ulykkelighed?

Og jeg mener naturligvis ikke, at det er børnene i deres egen elskværdighed, der i sig selv bidrager til nederenheden. Det er konstellationen af de 3.

Når de er hver for sig og man har et barn helt for sig selv, er der tale om guds bedste børn. De nejer og smiler og spiser med kniv og gaffel. De siger “tak” og “jeg elsker dig, mor”

Når de er sammen to og to, holder de hinanden i hånden. De leger sammen og bygger huler. De leger Anna og Elsa og far og mor og børn. Med små dukker, der bliver fodret med luftfrikadeller.

Men når de alle 3 er sammen, sker det. Der indtræder kemiske reaktioner, der midlertidigt får deres små hjerner til at koge over og udsende forvirrende signaler ned til deres små kroppe. Signaler, der resulterer i, at de stakkels dukker, der sad så pænt og fik luft-frikadeller pludselig skal kastes gennem luften. Og gerne lige i smasken på storesøster.

Man kan jo forestille sig, at 3 børn ellers bare ville ende ud i sjovere lege, hvor der nu både er en far, en mor og et levende barn og ikke bare en dukke. Men istedet ender det med, at konfliktniveauet ender på et stadie, hvor end ikke en gidselforhandler kan få dem tilbage på rette kurs.

Og sådan er det altid.

Stort set uden undtagelser.

Og det stemmer fint med denne artikel, der beskriver en undersøgelse, der blev foretaget blandt over 7.000 britiske mødre, der blev om at angive deres stressniveau i forhold til deres børn, og resultatet af undersøgelsen taler sit tydelige sprog.

De med 3 børn er mest stressede. Selv mere stressede end de med 4,5 og 6 børn.

Og nu kommer det store spørgsmål – Har du også oplevet, at 3 børn samlet udløser tredje verdenskrig?

 

 

Træk vejret dybt ind

Velkommen til kaos. Til leverpostej på væggene, kampe om plastik-farvede IKEA-kopper, realkredit-lån og kampen om ikke at blive vanvittig midt i det hele. Før løb jeg ironman og ekstrem-løb. Nu består min største udfordring primært i at få lov til at sove længe og ikke at glemme et eller flere børn, når jeg skal ud af døren om morgenen.

21 kommentarer til “Teorien om 2 børn.”

  1. Jeg tror det ikke.
    Men jeg har de samme overvejelser om dét at have delefamilie; skændes børnene mere, fordi de ikke er ‘ægte søskende’?
    Jeg har lavet et vældigt uvidenskabeligt studium og konkluderer, at de fleste jeg kender og kan sammenligne med, har både ens og forskellige udfordringer.
    Dét, som jeg kan se, er noget mere nederen. Og virkelig undskyld, hvis jeg er irriterende, men det er bare hvad jeg har lært om min egen familie: Når vi voksne har noget at bøvle med (stress, sorg, bekymringer osv.), reagerer de små. Og med dét, jeg kan se om din livssituation, tænker jeg, at de små seismografer måske også kan have svært ved at mærke dig/nærværet, hvis du – ligesom jeg – beskytter dem fordi din sorg/dine følelser er svære for tiden.
    Bare sig ‘idiot’ og glem min kommentar, hvis jeg rammer forkert ♥️

  2. Vi bor sammen med en anden familie. Der er fem børn i alt. Blandt de tre store er det ret tydeligt, at to (som oftest) leger bedre end tre. Når de er tre, kan der hurtigt opstå alt muligt hakkeorden og hierarki. De kan dog godt lege samen alle tre også måske det er et aldersspørgsmål?

  3. VenterPaaVinBlog

    Interessant betragtning 😀 Måske den er sand, men jeg ved det ikke. Vi har været 3 piger, med to, fire og seks års mellemrum – og måske i netop det med aldersdelen, ligger forskellen.

    Det har været rigtig godt i min optik med tre styk, og jeg har som midterbarn haft to at lege med i forskellige perioder – en da jeg var barn, og en man kunne ‘hyggelege med’ da man selv var lidt for gammel til det.
    Måske fordi vores lillesøster var det yngre end os, opstod der ikke de store konflikter og kaos – hvertfald ikke jf vores forældre.

    Tror faktisk kun det var min storesøster (og medblogger) og jeg, der lå i krig, da vi var 7 og 11, hvor jeg fx synes hun måtte mange flere ting og hun synes, jeg var skide irriterende – der blev vi tit uenige, og vi hældte sæbe i hinandens saftevand, hvis bølgerne gik højt 😛

    Men det var ikke tit, og oftest kunne vi sagtens enes og sov sammen, og lege fint.

    Da lillesøster kom, var hun en sjov ‘gave’ og et fælles-hyggeprojekt, og få år efter ‘vi skændes perioden’ blev min store søster og jeg blev rigtig-rigtig gode venner – det var da især da vi var 11 og 15, og vi hang sammen som ærtehalm når vi begge var hjemme. Der var lillesøster lille, men når storesøster var til fest fx, kunne jeg stadig hygge med den lille og når man hentede hende fra insitution, så vi Disney sammen.

    Da jeg så blev 14 og storesøster flyttede ud, blev de fleste ungdomsfester og gåen i byen udført sammen med hinanden, og vi havde og har samme vennegruppe nu til dags.

    Lillesøster og jeg holdt tilgengæld videoaftner eller tog ind til ‘centeret og kiggede’ og hverdagshyggede med det ind i mellem, hvis vi begge var hjemme – det foregik fra jeg var 14, til jeg flyttede ud som 19 årig.

    Senere kom lillesøster også med i ‘venneteamet’ og er en del af det sammenhold vi to store har – måske hun så ikke var med, før hun kom op i 12 års alderen, men derefter gik det stærkt og hun var straks med på fjoller, drengesnak, cafebesøg mv., og kom senere besøg i vores lejligheder, til hun selv blev stor og voksen.
    Men før det, var vi således gode søskende-venner alle tre, der hyggede sig i fællessammenhænge, som børn med halvstor aldersforskel nu gør, med film, fællesferier og familiehygge.

    Vi er dermed alle tre rigtig-rigtig gode venner nu om stunder, og vi ses på kryds og tværs med hinanden ellers alle tre sammen, hver uge. Igår var vi fx ude til frokost og i biffen sammen. Vi er 23, 29 og 33 i dag 😀

  4. Jeg kan godt bekræfte din teori. Min kæreste har 3 børn (7,10,11 år), og alle 2’er-konstellationener er relativt gnidningsfri -RELATIVT! Men så snart den sidste dukker op sker der…noget med dynamikken and drama ensues.
    (Jeg kan dog også sagtens huske min egen barndom med 1 lillesøster, hvor vi bekrigede hinanden indtil vi blev 13/15 år. Så måske er det mere noget med at når én tages ud af ligningen og det normale dermed ophører midlertidigt, så ændrer det noget i ens opførsel?)

  5. Vi har 2 børn med 1,5 års forskel og der er ekstrem meget konflikt. De er 2 og 3,5 så håber det er alderen, ellers er det måske opdragelsen 🤪

  6. Hmm…. jeg er selv en del af en flok på 3 piger… ligesom jeg havde mine forældre en og så kom vi to på en gang😊 og ja tror til tider det var 3. Verdenskrig og af en eller anden årsag var det bare sjovt at være to og holde den tredje udenfor, hvorfor ved jeg ikke, men vi kunne aldrig blive enige alle 3…. vi er dog de beste venner nu og mine Søstre er klart nogle af de bedste veninder jeg har❤️
    nu har jeg selv to børn og tro mig, her er 3. Verdenskrig også brudt ud sådan ca. 10 sek efter vi er stået ud af sengen… vi oplever bare aldrig at de bygger huler og leger far mor børn samme… for man skal åbenbart kaste dukker eller biler i hovedet på søskende og når der kun er en at vælge mellem er man bare altid i krig🙈🙈🙈 på nær når forældrene får nok, så kan man nok rotte sig sammen🙄

  7. Præcis samme konstellation herhjemme! Først et barn, derefter tvillinger. For fanden i helvede hvor er det en dårlig coctail. Sikken idyl der kan være, når et er ude af huset. Jeg har dog aldrig prøvet at have kun to af dem i flere dage ad gangen, jeg forestiller mig at ‘hvedebrødsdagene’ går over og de to så også går i krig? Min søster og jeg slåssede, råbte og skreg ad hinanden, vi var kun os to.
    Med tvillinger tænker jeg så også at set har den ekstra dimension, at de udviklingsmæssigt er samme sted. Som 3-4 årige vil de jo for alt i verden begge to åbne den forpulede dør først.. og tænde lyset… og.. og… og… hele tiden. Der er ikke en flig af evnen til at sige pyt, som der ellers ville være i lidt højere grad, hvis der var forskellig alder.

  8. Sådan er det jo også med teenagere og i mindre grad voksne. Vi har det med at klynge os til én person, én person som vi skal forholde os til eller også er vi gode i større grupper hvor vi kan hoppe fra person til person. Men det er svært at splitte vores opmærksomhed og loyalitet i 2. Der opstår jalousi og forvirring fordi 2 uden tvivl smeder rænker og den sidste føler sig udenfor. Der er konstant krig om opmærksomhed og magten. Det er sgu svært.

  9. Vi har 2 drenge 7 og 10år.
    Og der er konflikter konstant. Ikke at de slås eller driller hinanden meget. Slet ikke. Og de er utroligt glade for hinanden. Men hvis en af dem er fx på spejderlejr, opdager vi hvor utroligt meget nemmere det er kun med et barn.

  10. Har ikke selv 3 børn, men har en veninde der har en teori om, at børn kommer bedst i par. Så hvis man går efter at få en tredje, så skal man også have en fjerde 😄

  11. Vi har to styk. På 3 og 4 (5 til foråret).
    Og det går meget op og ned. Nogle gange tænker man “vi stopper i hvert fald ved to, vi kan ikke klare/overskue en mere”. Andre gange tænker man “vi skal da ha en mere”. Og andre gange igen tænker man “ej hvor er de bare gode samme , vi skal da have en mere. Eller er det synd at få en mere, når nu de har SÅ godt er bånd?”.
    Vi har haft nemmere ved at slæbe to ekstra børn med hjem fra børnehave = en legekammerat til hver, også på kryds og tværs. En kun at have en med hjem, for så er der ofte en der ikke er helt med i lege

  12. Vi har tre. 2 års forskel mellem de to første og 4 år mellem nummer 2 og 3. De to ældste er hund og kat og har aldrig leget ret godt sammen. Men når den lille er med, så fungerer de rigtig godt. De er også gode til at lege med den lille hver for sig.

    Er det altid bare at de er to eller er det også konstellationen af de to?

  13. Jeg er den ældste i en søskendeflok på tre og selvom min mor nok til tider ville ønsker kun at have en (eller ingen) elsker jeg at vi er tre og husker min barndom som værende fuld af gode lege.
    Har altid selv drømt om 3 børn, men efter at have fået to (vilde) drenge tør jeg ikke tage chancen, hvis det nu bliver endnu en vild dreng- og så jeg er blevet for glad for at sove om natten til endnu en lille aøvnforstyrrer☺️👼

  14. 3. Verdenskrig bryder ud hver morgen herhjemme. Vi har 3 drenge på knap 10, 8 og knap 4 år, de to store er der kun 1,5 år imellem og de var bedste venner til den store kom i skole alderen, nu er deres forhold som vinden blæser. Dog kan de ikke undvære hinanden om natten og sover konsekvent i samme seng. Når de alle 3 er sammen går det næsten altid op i hat og briller og det ender oftest med at 1 græder, 1 sladrer og 1 får skældud 🙈😳
    Der er så dejligt stille og roligt, når vi kun har 2 hjemme..😅😅

  15. Vi har næsten samme konstellation som jer: pige og tvillinger – alle født indenfor 26 mdr. (dog to tvillingedrenge) Og ja. Det er PRÆCIS sådan det er.:
    en alene. Skønt.
    To alene. Skønt.
    Tre sammen. Helvede på jord.

    Vi har løst det ved at få en 4’er. Siger det bare. Det er et fællesprojekt og efternøleren har aldrig rørt gulvet for hun bliver båret frem af tre storesøskende.
    Så er det tip givet videre.

  16. 2 piger her med 17 mdr imellem. De er nu 10 og 11 år. Og de skændes. Konstant. Som i fricking h e l e tiden. Det har altid været sådan og hver for sig er de herligt selskab. Så, samme med to stk…

  17. Jeg har aldrig prøvet kun at have 1 barn da vi fik først fik tvillinger. Kan faktisk slet ikke huske hvordan det var “kun” at have 2 da nr. 3 kom så hurtigt (19 mdr. efter). Så jeg er nok ikke den bedste til at svare. Men jeg ved, at jeg ELSKER at være afsted på handletur kun med 1 eller 2 – det er bare så hyggeligt. Min teori er, at så længe der er flere børn end voksne så er det lidt mere kaos. Derfor elsker jeg også at ses med dem vi kender som kun har 1 barn, så er der ligesom lidt mere balance i tingene og tilstandene. Elsker selvfølgelig alle 3 ubeskriveligt, men tænker ofte at vi havde gjort det nemmere for os selv hvis vi var stoppet efter tvillingerne 😂😍😂

  18. Vi har to børn med 3,5 år imellem. De kan også skændes, meeen det meste af tiden er de faktisk rigtig gode sammen 😍
    Men når min den store har legeaftale, så skal de helst være et lige antal.. Og i hvert fald ikke tre! Så jeg er med på din teori 😅

  19. Godt Sprørgsmål Stine!
    Måske er det din konklusion der afgør om vi stopper her ved 2 børn. Ha ha.
    Men alle familie konstellationer er jo ret forskellige vi har 2 drenge, men aldersforskellen er 6 år imellem – (ikke frivilliget pga. en masse tab imellem de 2). Jeg synes faktisk at de for det meste fungere ret godt sammen både fordi de er af det samme køn, men også fordi der ingen konkurrence er. Storebror er den betænksomme type som passer på ham den lille. Det eneste negative der er, er at ham den lille sluger opmærksomheden, og så kan man læs :jeg i hamserhjulets turmult godt glemme ham den store.

  20. Christina Hansen

    Min mormor har tre børn, og hun har sagt til mig at man skal have to eller fire. Aldrig tre 🙂 Så måske holder jeres teori stik,

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *