Det startede alt sammen med, at jeg engang havde rigtig meget tid. Det brugte jeg på at tage lange, lange bade og løbe rigtig lange ture. Desuden sov jeg også rigtig meget. Og rejste. Rigtig lange rejser til smukke steder i verden.

En dag gik jeg hen og blev gravid og ud af det kom en lille fin lyshåret pige med store brune øjne. Hende besluttede vi at tage med til Grønland og bo der, fordi jeg som 6-årig blev besat af Nissebanden i Grønland. Der var dejligt i Grønland. Rigtig dejligt, men historien slutter ikke her. Jeg blev gravid igen. Og denne gang med tvillinger, hvilket resulterede i, at vi måtte flygte hjem fra Grønland ved tanken om, at vi nu snart skulle have 3 børn under 2,5 år.

Nu sover jeg ikke så meget længere. Jeg løber heller ikke så meget.Til gengæld skændes jeg rigtig meget med små mennesker, om hvorvidt de skal drikke af en blå eller grøn kop til aftensmaden.

Og nå ja.. Så er jeg 33 år og har for nyligt købt et hus. Så nu har jeg heller ikke råd til at rejse mere.

Men voksen-livet er i den grad et fortryllende eventyr.

Navnet kommer sig af, at jeg engang løb ironman. Da jeg blev mor besluttede jeg, at jeg i den grad skulle bevise, at jeg sagtens kunne blive ved med det med 3 børn. Sandheden er, at jeg knap nok formår, at børste tænder hver dag. Så det projekt er sat lidt på pause. De næste 15 år.