Vasa-løbet 2019 – Del 1

Vasa-løbet. 90 kilometers langrend, der blev til 35. Kufferterne er ved at være pakket ud, skiene er sat på loftet og nu er det kun kroppen, der bevidner søndagens oplevelser i de svenske fjelde. Den ligner et trafikoffer. Hele min ene balle er lilla og jeg går som en ældre mand, der burde få hjælp af en rollator. Mine arme føles som om, at de kunne falde af kroppen hvert øjeblik, det skulle være. Alt det taget i betragtning, at vi kun nåede 35 kilometer. Ikke engang halvdelen af løbet. Vi starter lige fra en ende af.. Lørdag eftermiddag kyssede vi børnene på gensyn hos farfar og kørte mod målområdet. Her skulle vi hente startnumre og få styr på det sidste…

Dårlige råd: Når du skal rejse med dine børn.

    Hvis man googler gode råd i forhold til at rejse med sine børn, dukker der ca 15.000 hits op. Alle blade, der nogensinde har bragt en enkelt artikel om et barn, har haft en artikel med netop det indhold. Det samme har alle mommy-blogs i verden. Lad os bare være ærlige. Det er så dejligt, at der findes gode råd og gode intentioner, men børn er omtrent lige så pålidelige som en orange præsident på den anden side af Atlanten. De er skide ligeglade med gode råd. Gode råd om børn passer nemlig kun på alle andres børn. Ikke dine. Du kan næsten være sikker på, at lille Eigil synes avokado og banan smager af bræk, selvom 80…

Fra tørshampoo til live-tv

Min tanke var egentligt, at hele Metro-sagen skulle dø fint i tavshed nu. Sagen er slut for vores vedkommende. Og jeg tænker, at alle i hele verden er kommet i kontakt med et medie, der redegør for mit barns færden i en Metro i august sidste år, men henset til, at det har fyldt jævnt meget i mit liv de sidste 48 timer, er det svært ikke lige at knytte et par bemærkninger til dagen herinde. I tirsdags talte jeg med den journalist, der fangede den video, jeg lagde op på Metros hjemmeside sidste år. Videoen var egentlig bare ment som en joke. Ligesom for at belyse alt det skøre ved at give et lille barn, der knap nok ved, hvad hun selv…

Langrendsugen – VASA 2019

Vi er ramlet ind i ugen for vasa-løbet og pt. ved jeg ikke helt, om jeg skal grine eller græde. Jeg lader bare som om, at det her var i går. I virkeligheden var det vinteren 2015… Jeg har ikke rørt et sæt langrendsski siden.    Nej, Vasa er ikke kun knækbrød. Det er også et rigtig langt landrendsløb. Det er faktisk ligeså langt som fra København til Korsør eller fra Aarhus til Odense, hvis nogen har det bedre med vestlige referencer. Det er rigtig langt. I april sidste år slog jeg den koloenorme hjerneprut og besluttede, at vi endelig skulle udføre noget, vi havde talt om rigtig længe. Jeg manglede egentlig nok bare en ordentlig gave til min mands…

Søndag i Creative Space

Creative Space. Søndag brugte vi i kreativitetens højborg. Den lille café, der serverer maling af keramik sammen med kaffe. Vi havde taget en to-årig med.. (Indlægget er ikke skrevet i samarbejde med virksomheden)  Jeg læste engang i en avis, at forældre generelt tror alt for lidt på deres børn. De giver dem slet ikke udfordringer i hverdagen, fordi de ganske enkelt ikke har tiltro til, at de reelt kan klare andet end at sidde på deres numse og se Ipad. Det er børnene til gengæld rigtig gode til. Vi har nok altid haft for meget tiltro til vores børn. Eller i hvert fald til det faktum, at man kan hive ens børn med alle steder og det uanset hvad, bliver…

Tag med i LEGOWORLD i Bella Center

(Indlægget er skrevet i samarbejde med Lego)  Det eneste alle 3 børn i dette hjem kan være fælles om er at lege med Lego. Pt. bygger vi huse i vildskab og det er efterhånden en del af vores lørdag-morgen-ritual, når vi er nået til det tidspunkt på formiddag, hvor der skal ske noget uden alle bliver vanvittige. Derfor har jeg takket ja tak til en tur i Legoworld med børnene i næste uge, hvor Bellacentret bliver forvandlet til 18.000 m2 Lego-himmel. Der er i den grad rig mulighed for at få legoklodser under forældre-fusserne. Børnene kommer helt sikkert til at synes, at det er fedt. Jeg har været deres oversigtskort igennem og jeg var først lidt i tvivl om der…

Aktiviteter i København i Vinterferien

    Så venner. Nu er det snart. Endnu en ferie med børn. Ligesom i efterårsferien er vi det modsatte af præmieforældre. Vi udnytter, at vi ikke har skolebørn og lader uge 7 være uge 7 og gemmer vores ferie til en lang tiltrængt sommerferie. Jeg holder dog fri en enkelt dag for at tage i Bellacentret og bygge Lego med ældstebarnet. Mere om det. Men HVIS nu du er sådan en ordentlig forælder, der i næste uge kører fuld hammer på kvalitetstiden og ikke skal bruge uge 7 på at hamre ned af en snefyldt bjergside, har jeg lavet en oversigt over ting, der kunne være sjove at lave i Københavnsområdet og som jeg er faldet over på Facebook….

“Jeg skal ALDRIG til Lalandia”

Det har jeg vist sagt et par gange. Og de ord klinger lidt hult henset til, at disse ord bliver skrevet i et sommerhus i selv samme. Og det er endda anden gang, at vi er her på få måneder. Denne gang var det min søde veninde og hendes kæreste, der inviterede mig, børn og mand afsted som fødselsdagsgave. En veninde der ikke har børn og alligevel orker skrigende unger og Monkey Tonkey-land. I morges hentede hun Ellie, der kartede rundt i vores lille soveværelse med ordene “Så kan du jo få lov til at sove lidt længere” Og således gør man en træt mor lykkelig. Jeg har det noget ambivalent med stedet. Man har hundrede fordomme om gæster, lyd-niveau…

Skiferie i Sverige og Norge

  Der var meget glæde ved at bo i Grønland. Én af de større var, at adgangen til sne. Sne i Grønland er noget andet end sne i København. Der er lidt større mængder frisk, nyfalden sne og knap så meget gullig grå sjap, der klasker op af benene på én, når man trasker igennem det. For med sne kommer skiløb. Og hvis der er noget, jeg elsker er det ski. Det er noget med vind i håret og følelsen af frihed (som er endnu mere tiltrængt efter 3 små abekatte tager patent på alt min tid.) Udsigten fra toppen af skibakken i Nuuk I Nuuk var der masser af muligheder for skiløb. Alpin-bakken lå ca. 3 km. fra, hvor…

Vores 2018

  I øjeblikket er det så frygtelig moderne at reflektere lidt over året der gik. Det er der jo ikke noget at sige til. Et årsskifte er et ganske udmærket tidspunkt at se tilbage på. Lidt ligesom søndag eftermiddag, når det er ved at gå op for én, at man igen er på vej ind i en ny uge uden rene underbukser i skabene og igen uden at have købt rugbrød og figenstænger til børnenes madpakker. Nu skal tavlen viskes ren, hvis man tror på den slags. 2019 have én på sinkadusen, men inden vi skal til at overveje, hvad der skal ske i 2019, er det meget fornuftigt lige at evaluere og feedbacke lidt på 2018. Mit store problem…

Hvordan skal vi komme hjem ?

November måned har jeg dedikeret min blog til små anekdoter fra mit liv. Historien her er en føljeton, der handler om ikke kun vores psykiske, men også fysiske rejse fra at gå fra en familie fra 2 til 5. samtidig med at vi flyttede vores liv 3000 kilometer. Du kan læse første del her. Jeg lover – det bliver ikke kedeligt. Da jeg blev gravid, havde jeg fortalt på min arbejdsplads, hvor godt jeg havde det og hvordan min graviditet på ingen mulig måde havde indvirkning på min hverdag under min første graviditet. “Ja, jeg arbejdede jo nærmest til, at jeg gik i fødsel, jeg trænede 5 gange om ugen og havde ikke en eneste sygedag” proklamerede jeg stolt (og lettere irriterende), da jeg havde…