“Jeg kan jo ikke love dig noget”

Indlægget her er en del af en længere historiefortælling om vores psykiske og fysiske rejse, da vi gik fra 3 til 5 familiemedlemmer. Du kan læse det sidste afsnit her  Nogen mennesker bryder sig ikke om at være alene. Jeg tænker, at mange af de mennesker ikke har børn. Når man er alene nu, føles det snarere som en lille pakke af lykke og overskud med en fin sløjfe på. Men så varer alenetiden også kun meget kort tid af gangen. Den nat var jeg også alene. Jeg husker det ikke som ubehageligt, da jeg lå der. Men når jeg tænker tilbage på det nu, er det ofte med en lille klump af ubehagelighed i maven. De rare ambulancereddere kørte…

Vi har en lille situation.. I stuen. Der kommer en ambulance.

Indlægget her er en del af en længere historiefortælling om vores psykiske og fysiske rejse, da vi gik fra 3 til 5 familiemedlemmer. Du kan læse det forrige afsnit her. “Er det nu, allerede inden jeg overhovedet når til fødslen, at jeg begynder at tisse i bukserne?” tænkte jeg og så over på mit sovende barn, der lå ved min side. Jeg sendte en anstrengt tanke til nogle uheldige episoder, der indtraf lige efter, at hun var kommet til verden. Blandt andet da jeg tissede i bukserne en højlys dag i Esbjerg. Der var ikke engang tequila involveret. Jeg stod op, gik på toilettet, lagde mig tilbage og puttede ind til mit 2-årige barn. Jeg faldt hurtigt i søvn igen,…

En kommende fødsel og et nyt IT-system på Rigshospitalet

November måned har jeg dedikeret min blog til små anekdoter fra mit liv. Historien her er en føljeton, der handler om ikke kun vores psykiske, men også fysiske rejse fra at gå fra en familie fra 2 til 5. samtidig med at vi flyttede vores liv 3000 kilometer. Du kan læse første del her, anden del her og tredje del her. Jeg lover – det bliver ikke kedeligt. Dette er 4. del af fortælingen.   Da vi landede i Danmark var det hele meget stort og overvældende. Vi var blevet vant til et samfund, hvor der var 2 buslinjer i alt. Hvor der var 1 lyskryds i byen og hvor internet var noget man havde, når man befandt sig på sin hjemmeadresse. Selvom København kan føles…

Verdens værste flyvetur

November måned har jeg dedikeret min blog til små anekdoter fra mit liv. Historien her er en føljeton, der handler om ikke kun vores psykiske, men også fysiske rejse fra at gå fra en familie fra 2 til 5. samtidig med at vi flyttede vores liv 3000 kilometer. Du kan læse første del her og anden del her. Jeg lover – det bliver ikke kedeligt. Da vi forlod Grønland, var det med et skær i hjertet. Jeg stod ude foran lufthavnen og så op på en himmel, der var badet i nordlys. Jeg følte, at jeg havde besluttet at forlade en kæreste, jeg var dybt forelsket i, men hvor det aldrig ville gå på grund af distance. Dagene forinden havde været kaotiske. Især da…

Hvordan skal vi komme hjem ?

November måned har jeg dedikeret min blog til små anekdoter fra mit liv. Historien her er en føljeton, der handler om ikke kun vores psykiske, men også fysiske rejse fra at gå fra en familie fra 2 til 5. samtidig med at vi flyttede vores liv 3000 kilometer. Du kan læse første del her. Jeg lover – det bliver ikke kedeligt. Da jeg blev gravid, havde jeg fortalt på min arbejdsplads, hvor godt jeg havde det og hvordan min graviditet på ingen mulig måde havde indvirkning på min hverdag under min første graviditet. “Ja, jeg arbejdede jo nærmest til, at jeg gik i fødsel, jeg trænede 5 gange om ugen og havde ikke en eneste sygedag” proklamerede jeg stolt (og lettere irriterende), da jeg havde…

Da vi fik af vide, at vi skulle have tvillinger

November måned har jeg dedikeret min blog til små anekdoter fra mit liv. Historien her er en føljeton, der handler om ikke kun vores psykiske, men også fysiske rejse fra at gå fra en familie fra 2 til 5. samtidig med at vi flyttede vores liv 3000 kilometer. Du kan læse anden del her. Jeg lover – det bliver ikke kedeligt. Første gang jeg var gravid, var der ingen der kunne se det, før jeg var meget langt henne. Helt frem til uge 28 tror jeg egentlig, at de fleste bare tænkte, at jeg var gået lidt for meget til den, når der var kage på kontoret om onsdagen. Sådan var det ikke anden gang. Første gang nogen spurgte mig, om jeg var…

Den perfekte alder mellem søskende

Der kan man tale om clickbait. Jeg kan naturligvis på ingen mulig måde udtale mig om, hvad den perfekte alder mellem søskende er. Det er der nok også lige så mange forskellige holdninger til, som der findes forældre. Der er mange aspekter i det og der findes helt sikkert ikke noget rigtigt svar på det spørgsmål. Ikke engang på Hestenettet eller hos sundhedsplejersken Helen, som ellers er kendt for at være den store internet-guru, når det kommer til spørgsmål omkring børn. Uanset om der er tale om spørgsmål til røde numser eller hvor mange legoklodser man som forældre kan træde i, før det er ok at gå amok. Til gengæld kan jeg svare på, hvordan det i vores tilfælde var…

Søskende og legetøj

  Første gang jeg stiftede bekendtskab med en salgside på et socialt medie, hvor der blev solgt legetøj på vegne af tvillinger, bemærkede jeg at alting blev solgt i par. 2 dukkehuse, 2 ens bamser, 2 knallerter, 2 af den magiske Sophie giraf. Det kommer jo egentlig ikke som nogen overraskelse, men da jeg sad der og scrollede igennem, var min primære tanke, at det var spild af penge. Børnene kunne sgu da bare skiftes til at lege med det legetøj? Hvorfor skal man have to alting? Og skal de desuden ikke også lære at dele? Det viser sig, at der reelt er en mening med galskaben. Jeg ved godt, at det lyder helt vanvittigt, men børn er virkelig, som…

Efterårsferie-begivenheder på en mandag

Forleden skrev jeg dette indlæg, hvor jeg nævnte en række aktiviteter, jeg ville tage til, hvis jeg holdt efterårsferie. I går tog jeg en halv fridag og traskede ud i verden med Ellie efter vi havde besøgt hendes nye børnehave, som I fik mig overbevist om, var det rette valg her. Siden Ellie første gang så filmen Ballerina på Viaplay, har vi haft en lille besættelse af ballet i det lille hjem, så det var naturligvis nærliggende at tage i det Kongelige Teater med hende og se “Kom bamse, så balletter vi” Stykket er lige tilpas langt (kort) til at man ikke få krudt i røven og kan sidde stille hele vejen igennem. Desuden er opsætningen så fin og hyggelig…

Ting jeg sætter pris på, efter jeg har fået børn (og som jeg hadede før)

  At køre i tog Der var ikke noget mere spild af tid, som at sidde 3 timer i et tog i mine unge dage. Jeg fik langsom kvælende klaustrofobi og for hver kilometer, der blæste forbi togvinduet, jo tættere rykkede en brændende rastløshed, der nærmest fik mig til at hoppe i sædet.  Tænk nu at være tvunget til at sidde helt stille og læse en bog eller se lige den serie, man selv har lyst til at se. Ingen Gurli Gris, ingen Ramasjang. Ingen rejsen sig op hver anden minut, fordi nogen smadder glas, vægge eller hinanden,  At gå alene på café Ideen til dette indlæg blev sået, da jeg i dag havde en times tid, der skulle slås…

Må men gerne flytte sit barn fra en institution, det elsker?

Da vi flyttede hjem fra Grønland, var vi så heldige at få plads i en virkelig god institution. Hver dag afleverer vi glade børn, vi er aldrig utrygge og ingen er kede af det. Hverken når der skal afleveres eller hentes. Det hus vi boede i, var tidsbegrænset leje, hvorfor vi naturligt skulle rykke videre på et tidspunkt. Det blev i sommeren, hvor vi købte hus på Amager. Langt fra indre by, hvor vi boede før. Da vi talte med pladshenvisningen i vores kommende kommune, var det ikke ligefrem positive ord. Vi fik af vide, at pladserne var få og børnene var mange og vi kunne forvente i hvert fald et år til halvandet, før vi havde en plads til…