Når gamle følelser vækkes til live

  Kl. er 00.18. Jeg har en svag kvalme, der er et resultat af alt for mange vågne timer. Min krop skriger efter søvn. Det får den ikke lige foreløbig. På nuværende tidspunkt sidder jeg på en hospitalsstue. Ved siden af mig ligger min yngste datter og sover med sin far. Her er ingen senge, så vi har mast os ned i en 2-personers sofa. Tvillingerne har været syge siden mandag. Du ved – sådan noget vuggestue-pest alle børn render rundt med....

Hvor er der en voksen ?

Hvordan er vilkårene i de den danske institution? Hvor er der en voksen? I lørdags gik mange tusinder af forældre på gaderne. Der var tale om en lidt atypisk demonstration. Gaderne var nemlig fyldt med barnevogne, klapvogne og balloner. Jeg deltog også. Fordi det er vigtigt at råbe op, når noget føles helt forkert.  Foto: Christian Larsen For kort tid siden blev et lovforslag stemt ned. Eller det blev rent faktisk stemt ned inden det overhovedet kom til afstemning i...

Har børn en særlig radar?

Photo by lalesh aldarwish from Pexels   Det har helt sikkert en ganske naturlig forklaring. Men jeg er ganske sikker på, at mine børn har overnaturlige kræfter. De ved nemlig lige præcis, hvornår jeg har brug for, at de sover, tier stille, ikke larmer eller i bund og grund lige leger selv i 5 minutter. Og så gør de det modsatte. De nægter at sove, nægter at lege selv og nægter at gøre alt andet end at skrige. I december havde jeg fx...

Foredrag: Parforhold og børn – sådan overlever i børnetornadoen

Den 16. april afholder jeg og en parterapeut et foredrag. Det handler om at overleve i sit parforhold, når man er væltet af børn. Jeg ved ikke helt, hvad jeg forventede, da vi ventede første barn. Jeg kan huske, at jeg havde en bekymring. En uro i maven, der ikke omhandlede vores kommende rolle som forældre, men som omhandlede vores kommende rolle som kærester – alt imens vi var nogens mor og far. Min bekymring blev ikke bragt til skamme....

Man skal have en kandidat i logistik for at være mor

Man skal i hvert fald ikke være en så stor idiot, som jeg er. Det er imponerende, at det endnu ikke har været den sociale døgnvagt, der har skulle hente mine børn. Det har nemlig været tæt på et par gange. At jeg har stået et sted og jeg har sat mig selv i en situation, jeg ikke har kunne se mig ud af. Og så er det op ad bakke, at man ikke længere kun har ansvar for sig...