Om børn og taknemmelighed

Siden sommerferien har jeg løbet lidt rundt med hovedet under armen og hjertet oppe i halsen. Jeg har ikke lavet mere end jeg plejer, men jeg har følt mig mere utilstrækkelig end jeg plejer. Min hjerne har været en smule punkteret og jeg har dagligt lavet idiotiske ting, som at smide nøgler i skraldespanden og skraldespanden ind i skabet. Hvilket godt kan give nogle uhensigtsmæssige lugtgener. I hvert fald hvis man har glemt, at skraldespanden er smidt ind i skabet....

Hvordan får jeg robuste børn?

  Jeg levede en ubekymret tilværelse, da jeg var ung. Jeg mindes faktisk ikke, at jeg rigtig var bekymret for noget som helst. Udover om SU’en rakte til både mad og byture den måned. Så blev jeg ældre. Og endnu mere afgørende for min ændring af mindset – Jeg fik børn. Jeg gik fra at være en bekymringsfri dare-devil, der sprang i faldskærm, kørte ud over skrænter på mountainbike og klatrede så højt op i træer, at enkelt knækket gren...

At skabe ro i et fyldt hoved

Det her familie- og børneliv er klart det mest stressende arbejde, jeg har bestridt. Nu kan man jo egentlig ikke kalde ens privatliv for et arbejde. Og så alligevel. For de forventninger og de opgaver, der kommer i forbindelse med den opgave at drive en børnefamilie, er hårdere end noget job jeg nogensinde har været i nærheden af. Og mine 3 små chefer går ikke så meget op i work/life-balance og egne behov. De arbejder med meget korte frister og...

I oktober skal jeg (have dårlig samvittighed over..)

  Jeg kan se hos mange af mine pæne og velformulerede blogger-kolleger, at det er moderne at skrive, hvad man har af planer i den kommende måned, så snart kalenderen rammer den første. Nu er den første uge i oktober jo stort set overstået, men jeg er ikke ligefrem kendt for at ride, den dag jeg sadler. Jeg har desværre ingen ture til Thailand eller andet overdådigt i vente. Så jeg tænkte, at jeg kunne bidrage med en lidt anden...

Ægudtagning. Æggene er doneret.

Photo by Daniel Reche from Pexels Solen bager rart i ansigtet. Min mand laver aftensmad og jeg ligger på sofaen. Det har jeg gjort det meste af dagen. Faktisk har jeg ikke bevæget mig meget siden formiddagens begivenheder. Maven værker let, men det er ingenting i forhold til, hvad jeg forventede. Jeg har nemlig doneret æg i dag og der var mange fortællinger om det på nettet. Med mig havde jeg min mor og den veninde, der nu skal bage på æggene, der...