Børn, opdragelse og langtidshukommelse

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg de første år af min datters liv lænede mig lidt op af, at det var okay, at jeg ikke var sådan en præmie-mor i alle henseender. Ungen kunne jo ikke huske fra uge til uge eller time til time for den sags skyld, så det gjorde jo i virkeligheden ikke noget, at jeg lovede en tur i Tivoli, hvis hun frivilligt hoppede i flyverdragten. Så snart vi havde trådt uden for døren,...

Fødselsdag for dovne forældre

Det der med børnefødselsdage er altid angstprovokerende. I samme uge sidste år skrev jeg indlægget “Børnefødselsdag – den direkte vej til præstationsangst” , som jeg egentlig selv mener, er ganske morsomt. Og tingene har ikke ændret sig siden. Nu er ungen bare blevet større. Og er selv begyndt at stille krav. Desuden er et børnehavebarn aldrig rigtig bleg for at berette om alle de ting, man gør forkert som forældre. “Anna har altid ostehaps med i madpakken. Jeg har aldrig ostehaps....

Jeg gad godt at være sådan en kvinde..

..der var pæn i hør Der findes kvinder, der ligner en million, når de ifører sig hør. I ved mærker som NoaNoa, der producerer tøj i hør. Det er ofte sådan nogle kvinder, der har fregner på næsen og hår, der altid ligner at de kommer lige fra stranden. Ikke på en træls måde. Men mere på den der “Du kommer lige fra stranden og skal direkte til en sommerfest for at drikke rosé”-måde. Det er noget de taler meget...

Børn og vagtlæger

  Kender I det der med at man altid har lyst til at sige undskyld, når man rammer en vagtlæge, fordi ens afkom på magisk vis pludselig bliver rask, imens man har ventet? Man kan sidde derhjemme med et barn i armene, der er fuldstændig grøn i hovedet og nærmest har 80 i feber. Man frygter nærmest for barnets liv og bekymringen eksploderer i takt med, at man finder sin telefon frem og trykker 1 – 8 – 1 –...

Fra hephopper til Kaj og Andrea

Photo by Stas Knop from Pexels Det er nogen sange, der altid får mig til at lytte. Lytte og mindes en helt anden tid. Det er primært noget med Nik og Jay, der flår mig tilbage min studietid, hvor hverdagens største problemer bestod af kommende eksamener og om man mon kendte nogen, der kom til fredagsbaren. Så er der de sange, der tager mig længere tilbage. Scatman, der synger noget med skadadadabibobobob, hvad end det betyder. Når jeg hører det, ender jeg direkte...