Min egen taktik for at undgå at blive skør pt.

Om kærlighed og tatoveringer

Fra vores tid i Grønland, hvor jeg gik til klatring

 

Jeg deler sjældent denne type indlæg om mig selv, da jeg i bund og grund betragter mig selv som relativ uinteressant.

Men måske der alligevel sidder nogen derude, der interesserer sig for, hvad jeg mon er for et menneske.

Derfor deler jeg hermed 5 fuldstændig random ting om mig selv

1. Godnat-sang

Normalt beder mine børn mig om at tie stille, når jeg vil synge for dem. En sjælden gang imellem får jeg dog lov til at synge godnat-sang for dem.

I sommerferien sidste år sad jeg med min datter foran et bål på en FDF-sommerlejr. Vi sang “Du som har tændt millioner af stjerner”

Jeg synes den var så smuk, at jeg besluttede, at den skulle synges hver aften for mine børn.

Skæbnen ville det, at jeg 3 gange de efterfølgende måneder sang netop den sang til begravelser, hvor vi sagde farvel til mennesker, jeg holdt meget af.

Når jeg synger den nu, er den forbundet med en kombination af en lykke, der stadig sidder i mig efter den sommeraften og samtidig en smerte over livets uretfærdigheder.

2. Tatovering

Det er nok langt de færreste, der ikke har tatoveringer nu til dags, så det er der ikke meget særligt ved.

Man skulle tro, at det var en joke, men jeg fik den lavet på en ungdomstur til Mallorca på et eller andet tidspunkt i 2008.

Budskabet fejler dog ikke noget, da jeg har tatoveret den sang, som min mor spillede mest for mig, da jeg var barn. Det er sangteksten fra “Be” af Niel Diamond, der blev skrevet til en film om en havmåge, der gerne ville følge en særlig drøm og ikke havde behov for at ligne alle de andre.

3. Familie

Jeg blev født ind i en familie med et sæt forældre og 2 brødre.

Jeg har kun min mor tilbage.

Min far forsvandt fra den ene dag til den anden, da jeg var 6 år og min ældste bror afskrev alt kontakt for 15 år siden af uvisse årsager. Min mellemste bror mistede jeg i december.

Af samme årsag er Corona-bekymringen omkring mine mor og stedfar lidt større end bekymringer, jeg ellers lægger for dagen, da det er dem, jeg har tilbage.

4. Da jeg var barn, åd jeg en regnorm.. En hel én..

5. Noget om kærlighed

Herhjemme er vi gift på 7. år.

Vores parforhold udviklede sig noget anderledes end for mange andre.

Vi havde kun været været kærester i 7 måneder, da min mand friede i Central Park i New York. Kort tid efter skulle han nemlig udsendes. Et par dage efter, at han havde friet, fandt jeg ud af, at jeg var gravid og så gav det endnu mere mening at være gift, hvis nu der skulle ske ham noget.

En kold december-dag med sne i luften blev vi gift. Et par uger efter rejste han ud og vendte tilbage et halvt år efter. 10 dage inden jeg fødte vores første barn.

Der er mange ting, vi i den bedste verden gerne ville have nået. Men jeg er nu alligevel taknemmelig over vores historie.

Nu vil jeg drøne i skoven og lave frokost på bål med børnene.

Må I have en dejlig lørdag i Corona-land 

 

 

8 kommentarer

  • Britt

    Årh, har det på præcis samme måde med “Du som ahr tændt millioner af stjerner”, har altid elsket den, så sang vi den til min mors bisættelse, så havde det ret svært med den da vi altid sang den til babysalmesang.

    Kan også genkende frygten for corona i forhold til forældre, da jeg kun har min far

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Det er så svært altså. Jeg har dog lovet mig selv at lade bekymringen fylde lidt mindre. Vi tager vores forholdsregler og så må vi krydse fingre for, at det hele snart er overstået.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker fact-indlæg🤩 Som i, både at læse alle andres og skrive dem inde på vores egen blog – måske sidstnævnte mest er fordi jeg, altid synes det er skægt at se, hvad min medblogger vælger af punkter, når hun tilføjer sin del 😄

    “Millioner af stjerner” elskede jeg som barn, og håbede altid på at den skulle synges som en, ud af de to daglige morgensangs-sange, på den lille friskole, jeg gik på. Så flot og smuk😻
    Og så som voksen har jeg de seneste tre begravelser, måtte høre den der, akkurat som du – det havde jeg sgu aldrig lige set komme 😅

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, ja. Det kan faktisk også være svært at finde på, synes jeg.

      Den er virkelig god. Den er så sigende og vigtig og har nogle gode pointer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Som FDF’er siden jeg var 7 – har jeg det helt samme forhold til den sang.. I min familie synger vi den nemlig også til begravelser, blandt andet min mors..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Ja, jeg har også været FDFér i mange år. Den er simpelthen så fin. Men det smerter ganske enkelt, når den minder om et farvel til et menneske, man elsker. Vi prøver dog at fastholde den som en glædes-sang, hvor vi siger tak for endnu en dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nete

    Åh den sang….den er så fin, men jeg tuder hver gang jeg skal synge den eller jeg hører den. Skrev det præcis til min ene svigerinde i går at grundet alt for mange begravelser de senere år så kan jeg ikke længere høre den uden tårer. Hun skrev at hun forbandt den med barnedåb og glæde…. Og sådan er det, Vi har forskellige reference rammer. Jeg er også inde i en periode hvor jeg ikke kan høre et kirkeorgel uden at begynde at tude, om det så er bryllup, dåb, konfirmation eller begravelse… Igen, jeg tror bare der har været lidt for mange begravelser de senere år. Så, skal jeg nogensinde selv giftes, og i en kirke må vi nok finde på et alternativ til musikken(selvom det er SÅ flot og hører til) for jeg ønsker ikke min oplevelse ødelagt af min egen hulken…. Men altså, har ingen kæreste så hvem ved om mine tårekanaler reagerer lige så stærkt NÅR jeg engang har mødt en mand……❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Ja, det kan være så svært.
      En kirke indeholder også bare livets største kontraster. Alt fra liv til kærlighed og til dø. Det er svært at forene det hele, når man har oplevet alle de dele af livet. Det er om at få skabt nye glade minder og mon ikke du også helt sikkert får lov til at gå turen op til et alter. Forhåbentlig kun med glædestårer.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min egen taktik for at undgå at blive skør pt.