Voksen-skema

Corona-skænderier

For nyligt læste jeg, at man havde en forventning om, at situationen i verden pt. ville udløse et babyboom i starten af det nye år.

Det må være for alle dem, der ikke har børn i forvejen. Det er nemlig ikke ligefrem kærlighed, denne her krise får frem i alle de små hjem.

Jeg må hellere nøjes med, at tage udgangspunkt i vores eget familieliv, men jeg vil hellere samle 52 Billy-reoler fra IKEA end at skulle teste ens parforhold på samme vis som sådan en omgang indespærring i eget hjem.

Måske sidder I andre derude, der er nået dertil, at I nærmest passivt aggressivt sukker af hinanden og derfor vil jeg for alles skyld lige gennemgå de problemstillinger, der er allerstørst kilde til irritation. Vi må jo dele for fællesskabets skyld, så alle mand indser, at vores parforhold er helt normalt. Selv på dag.. 14, 16.. eller hvor langt tid har vi egentlig siddet i hver vores ende af sofaen og skulet til hinanden?

Hvis arbejde er egentlig det vigtigste?

Vi er to offentligt ansatte og vi skal derfor begge arbejde hjemmefra.

Det er vores børn jævnt ligeglade med og selvom man har produceret 3 styks for at de ligesom skulle have nogen at lege med, er de rigtig dårlige til netop det. I stedet for at bruge hinanden til leg, bruger de hinanden til egen personlig boksebold.

Den slags giver ikke meget tid til ro.

Pludselig skal en del af arbejdsdagen også lige indeholde afbrydelser hvert 4. sekund, når man skal stoppe lillebror for 8. gang i dag for at smadre søsters LEGO-tårn med efterfølgende hævn-episoder til følge.

Og hvem skal egentlig afbryde sit arbejde for 80. gang i dag for at stoppe løjerlighederne?

Det er nøjagtig som dengang, børnene var helt små og man sparkede hinanden ud af sengen med ordene “Det er din tur”, når der endnu engang kom et hyl fra børneværelset.

“Det er freaking din tur til at tømme den opvasker”

Og så er der alt det huslige, der i den grad er eksploderet med at alle nu er hjemme hele tiden.

Selvom vi forsøger at begrænse deres indtag i form af åben- og lukketider i køkkenet, tror børnene at de er kommet på all inclusive ferie, hvor buffeten altid er åben og snacks er til rådighed døgnets alle 24 timer.

Vi forsøger i den grad at styre, der brug af service, men på magisk vis producerer de så meget opvask, at man sagtens kunne få fornemmelsen af, at vi havde holdt fest for børnehaven.

Ved siden af det er der alt det legetøj, de løbende slæber ind på stuegulvet, fordi mor og far ikke har tid og overskud til at arrangere leg nummer 200 denne tirsdag formiddag.

Det roder. Det roder meget. Og hvem skal egentlig rydde alt det lort op? For så vidt jeg husker, har jeg ryddet op siden kl. kvart i kvalme i morges.

“Du skal ikke snerre af mig”

3 børn i trodsalderen giver et miljø fuld af konflikter.

Man kan skændes rigtig meget i løbet af sådan en dag, når man er 3 år og ens bror også er 3 år og er jævnt ligeglad med, at du kun vil lege prinsesse-lege. Især når man heller ikke vil noget som helst af ens legetøj.

“Skal du absolut sige den lyd, når du tygger?”

Jeg elsker min familie højere end nogen andre i verden. Men jeg tænker, at det er ok at sige, at man ind imellem har brug for andre input fra andre voksne og kloge mennesker, der har andre overvejelser omkring verden.

Den får vi ikke pt.

Vi er rigtig meget sammen. Meget mere end nogensinde før og det kan godt betyde, at små fuldstændig ligegyldige ting kan begynde at irritere lidt:

  • Når der skæres med en gaffel ned i tallerkenen og det siger den der høje skingre lyd.
  • Når man arbejder og er presset sent om aftenen og ens bedre halvdel har besluttet at se kattevideo nr. 32 på Youtube på volume 100.
  • Når alle andre smasker..
  • ..og siger mærkelige lyde med deres kæber, når de spiser..
  • Og trækker vejret lidt for højt..

Okay, jeg trænger til at komme lidt ud.

Er du også en smule presset over dine karantæne-makkere i ny og næ?

7 kommentarer

  • Frk. Løvschal

    WORD ✌🏻😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Mit største problem er ikke min 3 årige kontormakker, som hele tiden råber “moar moar moooaaar” og “DER KOMMER LORT”. Nej mit største problem er det 30 årige barn som jeg også pludselig har fået, som bare slet ikke kan lave noget herhjemme, fordi han er bagud med arbejdet.
    Det kan godt være der kommer et baby-boom, men der må godt nok også ske noget med skilsmisseraten…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Vi har mulighed for og valgt at splitte 100%. Vi skiftes til at have en uforstyrret arbejdsdag og til at løbe efter vores børn på 2 og 3. Det giver lidt aftenarbejde, men de 2-3 dage om ugen hvor man kan lukke døren og arbejde i ro mens man ved ens ægtefælle står klar til at jage børn væk fra døren til kontoret er guld værd. Plus de dage man har børnene kan vi slappe af og bare hygge det vi kan med børnene. Men vi er så også heldige at have en så fleksibel arbejdsplads at det var en mulighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg skal laaaaave pølser!!!!! Ja skat mor kommer nu!
    Rasende 2 årig: neeeeerj du hedder ikke mor du hedder Elsa!
    Mor?se dit makeup har malet gulvet..
    Mor?!!!! Giv mig saft!!!! Nuuuuuuu
    Mooooaaar??! Johanne har spist en læbepromade
    Mor, mor, mor, mor, mor, mor, mor, mor
    Nej far gååååååå væææææææææææk!!!!! Kun moooooaarrrrr! Moooaarrrr!!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jamen man trænger lige præcist til at komme lidt ud😄Herhjemme ligger vi mærke til ting ved hinanden vi ikke gjorde før- og når det (hver dag) endnu en gang blir for meget har vi fundet løsningen: mor og begge børn kigger kærligt på far, som er den der snerrer mest, og siger “du trænger vist til en lufter far”! Så har den kære mand fundet ud af at det er ham, ikke os, der skal trække sig for en stund, og han sjosker irriteret afsted men kommer glad tilbage hver gang. Og starter forfra næste dag igen. Men altså, det virker, selvom der skal trykkes repeat hver dag, men det kan vi leve med. I starten snerrede vi alle tilbage, men det var jo ikke til at holde ud. Så det med at trykke på pyt knappen og bede ham skride for en stund, på en pæn måde, det virker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kecia

    Her i huset arbejde både min mand og jeg. Så vi holdte en fridag sammen fredag og nød det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Min mand går på arbejde, som om alt var normalt, heldige svin og troede lidt i starten, jeg var blevet hjemmegående husmor og serviceorgan. Jeg har som offentligt ansat arbejdet hjemme med en 3 årlig kontormakker, som ikke kunne være mere ligeglad med hans afbrydelser betyder, jeg har arbejdet aften og weekend. Nu er jeg så sendt på tvungen ferie. Jeg er så træt af spørgsmål som ‘Hvad er der til aftensmad?’ og ‘hvorfor?’ !

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Voksen-skema