Fladbrød til bålet (uden gær)

Voksen-skema

Da vi netop var blevet forældre til 3 børn og vores ældste barn var 2.5 år, havde vi selvsagt en del konflikter med vores ældste barn. Hun var fuldstændig som et to-årigt barn skal være, men dengang troede vi, at vi gjorde noget helt alvorligt forkert, fordi vores datter gik i flitsbue, hver gang hun skulle have flyverdragt på. 

I den forbindelse faldt jeg over Rikke Winckler, der har virksomheden Forældresparring og vi deltog på et af hendes kurser om, hvordan man bedst muligt kan forstå et barn i trodsalderen. Det hjalp os i den grad og jeg bruger stadig de råd, jeg fik dengang. 

Jeg tænkte derfor, at vi i disse tider har brug for lidt ekspert-råd og jeg har givet hende lidt taletid her på bloggen. 

Tag godt imod det

Photo by Pixabay from Pexels

Rigtigt mange forældre har de sidste 2 uger været udfordret på en helt ny hverdag.  En hverdag hvor vi er sammen 24/7 og hvor vi ud over hjemmeskoling og børneaktiviteter også har skulle jonglere et fuldtidsarbejde.

Vi har lavet skemaer.

Vi har læst at skemaer og strukturer er godt for børn at læne sig op af, og det er ikke forkert, men det ikke lig med, at det er nemt.

Hvis pædagogen siger “Nu er det tid til rytmik” og lille Oscar svarer ”Det gider jeg ikke”, så svarer pædagogen sikkert, ”Nej, det kan godt være, men det er tirsdag, så der er rytmik dag” og Oscar trisser med hende.

Men Oscar trisser ikke nødvendigvis efter mor eller far, når de siger, at det er tid til at tegne eller gå på legeplads heller ikke selvom mor siger: ”Oscar, det er, hvad der står på skemaet”. Det er meget mere sandsynligt at Oscar gør en masse modstand, går den modsatte vej, skriger og måske kaster sig i jorden eller smækker med døren.

Ocar er ikke dårligt opdraget. Han er bare et barn, der opfører sig barnligt og giver los for alle følelser i sine trygge og vante omgivelser.

Det kræver altså overskud at motivere, holde hovedet koldt, have overblik og overskud uden at miste besindelsen og råbe ”Nu går jeg”.

Og her hovedproblemet for mange af os (og nej det handler ikke om at man ikke elsker ens børn og familie) – men lige nu kan man ikke gå.

  • Man kan ikke tage en tur på cafe med bedstevennen/veninden
  • Man kan ikke sludre med kollegaerne
  • Man kan ikke tage ned i ens fitness-center og få brændt krudt af
  • Man kan ikke engang gå i storcentret og slentrer rundt mellem andre mennesker

Man er stock derhjemme, og derfor er det vigtigt, at du husker dig selv.

Det er tid for mange til at sætte et meget vigtigt punkt på skemaet. 

Voksen-tid og alene-tid. Ellers bliver man bims.

Jeg ved godt, at det nærmest er en hån, at sige, at man skal tage tid til sig selv, for ”én selv” er det, der ryger nederst i ”mad-pyramiden”, når man har skrigende unger om benene.

Men du skal også have mad og næring.

Ikke kun af den fysiske slags.

De små åndehuller, du kan skabe med ting, der nærer dig, dem vil jeg virkelig opfordre dig til at gøre.

Ikke bare for din egen skyld, men også for dit barn/børns skyld.

At tage sig af os selv og vores egen tilstand er et af de bedste værn mod at vrisse og skælde ud.

Hvilke små valg kan du tage, der vil gøre dig godt?

  • Jeg lytter til lydbog, der inspirerer mig (feks når jeg laver mad)
  • Jeg står op før mit barn, så jeg får noget alene-tid
  • Jeg er heldig at have en hund, der skal ud og gå tur hver dag (alene-tid, jubii)
  • Jeg mediterer nogle få minutter om morgenen
  • Jeg laver online-yoga (nogle gange)
  • Jeg siger taknemmeligheds øvelser, inden jeg falder i søvn

MEN

Jeg har også drukket rødvin, ædt masser af kager og chokolade, ædt masser af chips, og mad,  og set massevis af serier.

Men, hvis jeg kun gjorde det sidste, som jeg måske har mest lyst til, så får jeg ikke den næring, som jeg har brug for.

På mine kurser arbejder vi altid med, hvad man har lyst til, contra hvad man har brug for.

Ingen af delene er forkerte.

Man må gerne gøre massevis af lyst-ting – men det er bare ikke altid det, man har brug for.

Ligesom man ikke altid har lyst til det, man har brug for.

En Mor skrev til mig forleden: ”jeg stillede is-bøtten og ”synd for mig-mindsettet” ind i fryseren og gik op og dansede til musik, og blev meget gladere”.

Derfor, lav en lille brainstorm med dig selv om, hvad du kan gøre for dig selv?

Drøm gerne om alt det du kan og skal gøre ”på den anden side” men lige nu, hvor du er derhjemme, hvad kan du da gøre?

BROK dig!

Vi kan have SÅ travlt med at vi skal være positive og finde gode ting – at vi kan fornægte os selv retten til at brokke os.

Giv brokken noget plads uden at den får lov til at fylde det hele.

Find en brokkeven eller skriv et brokkebrev.

Det kan være i en snak med din partner eller en god ven/veninde – hvor man får lov til at sætte ord på alt det, man er træt af og lige ved at kaste op over.

Det kan være, at du sætter dig ned og skriver i en notesbog eller et stykke papir og får al brokken ud.

Forestil dig, at du tømmer din indre skraldespand – det er hamrende ligegyldigt om der er virkelig grimt og ildelugtende skrald aka ord – jeg talte med en mor forleden og det var ord, som: “får lyst til sparke over skinnebenet, skrige ind i hovedet, at hun er møgegoistisk, skride fra det hele” osv.

Det er ikke politisk korrekt at tænke sådan om ens barn, men det er menneskeligt, at man bliver så frustreret, at de grimme ord/tanker står i kø.

Få dem ud.

På forsvarlig vis, så de ikke ender i hovedet på dit barn.

Et af de mest irriterende råd omkring børneopdragelse er:

”Det er en fase”.

Men lige nu giver det så god mening at læne sig mentalt op af de ord:

”Det er en fase” , vi står i.

Ligesom mange af os også siger ”vi ses på den anden side”.

For det gør vi.

Heldigvis for det.

 

Har du lyst til at følge mine nyhedsbreve og få løbende input til hverdagslivet med børn, så tilmeld dig her

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fladbrød til bålet (uden gær)