Det gode ved en verden med Corona

Fladbrød til bålet (uden gær)

Har vi egentlig stadig en gær-situation i det danske land i disse corona-tider? Eller er alle mand ved at indse, at de ikke kommer til at bage alligevel, fordi de har børn, der flår i én, hjemmeskole og en arbejdsgiver på Skype?

Uanset hvad får I her en af mine yndlingsopskrifter, når vi laver mad over bål. Det gør vi lidt oftere disse dage, da vi befinder os meget inden for i løbet af dagen og derfor har behov for mere luft om aftenen.

Disse fladbrød kan anvendes som supplement til de fleste måltider, være et måltid i sig selv med lidt pålæg og kan også sagtens bare steges på panden, hvis man ikke er en outdoorsy type.

Forleden fungerede de altså som tilbehør til pølser.

Til ca. 10 styks:

  • 400 gram hvedemel
  • 1 dl. neutral skyr (kan udelades)
  • 4 spsk. honning
  • 2 tsk bagepulver
  • Salt
  • 2 dl vand
  • Smør til panden

Det hele æltes sammen og efterlades i ca. 15 minutter, mens det hviler.

En lille klump gøres flad og steges ca. 4-5 minutter på hver side på panden, afhængig af hvor meget gang der er i bålet.

Voila.

 

 

 

2 kommentarer

  • Ida

    Tak for en super opskrift, som jeg gentog med en flok børn i dag🔥

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    man kan med fordel putte oregano i, så er det ‘pizza boller’ 😝

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det gode ved en verden med Corona