Ville du kunne klare dig?

Børn der bander

 

“Lorte-fuck” sagde min 3-årige søn, der tilsyneladende havde gang i en leg med 2 Playmobil-sørøvere.

“Undskyld, hva’?” sagde jeg og stirrede på den lille fyr, der ikke helt fornemmede min eksistens.

Han kiggede op på mig og smilede bag sin sut. “LORTE-FUCK” råbte han igen.

Jeg var lige dele forarget og imponeret. For kort tid siden gik mine yngste børn til tale-pædagog, fordi de (åbenbart) var bagud i forhold til deres jævnaldrende. Nu sammensætter de (bande)ord, jeg end ikke har hørt om. Da han havde gået i børnehave i 2 dage, gik det amok i “Dumme”. “Dumme mor”, “Dumme far og “dumme havregrød”, så bandeords-læringskurven er stejl.

Jeg må ærlig indrømme, at jeg selv bander. Ord som “fandme”, “sgu”, “shit” og “fuck” forlader ret ofte mine læber. Jeg prøver virkelig at begrænse det, da mine børn er små igler, der suger alt hvad der kommer ud af min mund til sig. Eller “alt” er måske for meget sagt. Jeg kan fx. sige “Tag din jakke på” 8 gange uden nogen hører det, men hvis jeg siger “for helvede” i den anden ende af huset, kan man være sikker på, at det bliver deres yndlings-frase resten af dagen.

Men hvad (fanden) gør man egentlig ved ? Og er det normal adfærd eller er ens børn allerede nu på vej ned af en halvkriminel løbebane, hvor “sgu” og “lorte-fuck” bliver suppleret med butikstyverier og bandekriminalitet?

I hvert fald bliver det en ordentlig stor bande, for det er åbenbart noget langt de fleste forældre oplever, når deres børn begynder i børnehave.  Det er åbenbart en form for børne-ords-epidemi, hvor faktisk særligt ord som “Lorte-fuck” og “Motherfucker” har spredt sig hurtigere end børneorm når at sprede sig til hele blå stue. Og til hele landet åbenbart.

Men heldigvis kan vi godt ringe og afvarsle kommunen, der håndterer utilpassede unge for det er åbenbart helt normalt og ganske ufarligt. Berlingske skrev en artikel tilbage i 2016 (“Fandme heldigt – bandeord skader ikke børn”), der fortæller, at der er forsket i børns sprog og børn altså ikke tager skade af at høre (og bruge) bandeord. Så er vi ude over det.

Det er dog stadig ikke i orden og det er mere end en gang, at jeg har stået i Bilka lørdag morgen med en 3-årig, der råber diverse gloser, jeg ikke har behov for at belyse nærmere her og så er jeg ikke sønderlig stolt. Så det skal stoppes.

Men spørgsmålet er hvordan? Hvad gør vi egentlig med de børn der bander som små havnearbejdere?

Min gode veninde, der er pædagog skrev, at hun har lavet et bande-rum derhjemme. Så må de gå derind og bande lige så tosset de vil, men alle andre steder dur det ikke. Den overvejer jeg at indføre her.

En anden skrev til mig, at hun havde forbudt sine børn at se Onkel Reje og forsøgte at skærme sine børn for bandeordene. Men den tilgang er jeg ikke enig i. Børnene kan ikke skærmes, da de vil møde grimme ord overalt. I børnehaven, i skolegården, på nettet og hos legekammerater.

Istedet tænker jeg, at det er vigtigt, at man taler om, hvad der er okay at sige til andre. Hvad man kan blive ked af at få af vide og hvad ordene egentlig betyder i rette forstand. Børn der bander kan vi ikke undgå, men børn der siger grimme og nedværdigende ting til hinanden skal håndteres.

Jeg er i bund og grund (skide) ligeglad med, at mine børn siger “for fanden”, men den dag de begynder at kalde andre for ting, skal der trækkes en klar og tydelig streg.

Hvordan håndterer I banderiet? 

 

Apropos opdragelse skrev jeg for nogle måneder siden dette indlæg om taknemmelighed og det har virket på deres tilgang og forventninger til omverdenen.

 

 

 

 

9 kommentarer

  • Jeg var heller ikke stolt da den knap 3-årige nede i vuggestuen udbrød “Av for helvede” (uden i øvrigt at have slået sig). Men jeg hæfter mig ved to ting, for det første læste jeg engang en undersøgelse der viste at folk der bander er mere ærlige end folk der ikke gør, og for det andet har andre undersøgelser vist at hvis man bander når man slår sig, så oplever man smerten som mindre.
    Min dreng har ikke suget så mange bandeord til sig endnu (hvilket er imponerende, for vi bander faktisk en del, især den klodsede mor der slår tæerne ind i ting), men er begyndt at sige at ting er afskyelige. Maden, fjernsynsprogrammerne, tøjet osv. Det ord ved jeg simpelthen ikke hvor han har samlet op!
    Men jeg er meget enig, skidt med om de bander, så længe de ikke kalder andre mennesker grimme ting 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Min 4-årige datter siger både satan, lorte-fuck, for helvede og “det’ kraftedeme løg!” (det sidste lærte hun af sin far, da han trådte i en hundelort på vej i børnehave). Jeg må desværre tilstå at i takt med min datters stigende ordforråd og papegøje-tendenser er det blevet pinligt klart for mig, hvor meget vi bander herhjemme!

    Vi gør ikke noget nummer ud af det. Vi prøver faktisk at ignorere det mest muligt, for jo mere opmærksomhed vi giver det, jo mere bander hun. Jeg må også indrømme, at det ikke er den største hovedpine i mit moderliv. Så længe hun er en god ven og ikke slår eller driller, så kan jeg godt tåle et “lorte-fuck” her og der.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Hahaha, jeg kender virkelig godt det der med, at man siger noget og efterfølgende kigger ned på sit barn, der med store øjne gentager det. Jeg er helt enig. Bandeord kan jeg altså godt leve med. Så længe de ikke taler grimt til andre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Herhjemme leger vi en art “snakke-af minut”. Hvis det kribler i den 4-årige og bandeordene ikke vil stoppe, så leger vi en leg hvor hun i 2 minutter får lov til at sige ALLE de grimme ord hun kender ligeså mange gange hun vil, og når de 2 min så er gået stopper “festen” så 😂 Men det virker, og flere gange har hun sagt “Så. Nu har jeg ikke flere grimme ord mor”, og så har behovet for at sige de grimme ligesom fortaget sig. Og vi kan grine af de frække ord sammen i stedet for skældud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, årh. Det er altså også en fin måde at gøre det på. Det kan være, at vi skal indføre noget tilsvarende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • VenterPaaVinBlog

    Vi fik at vide, at hjemme ved os, der bander man – men at mange steder, kan folk ikke lide det.

    Så det er bedst, ikke at gøre det i børnehave/skole eller hos vennerne, medmindre man er på værelset, fordi nogle mennesker synes det ikke er rart og at begge dele er helt ok. Sådan lidt ala *Det er ligesom at far må have fødderne på bordet hjemme hos os, men ikke hos farmor – så det skal man huske, for ellers gider folk ikke have besøg, hvis man ikke husker deres regler. Hos os må man heller ikke hoppe i sengen, det må I gerne hos Ditte – herhjemme bliver vi sure på Jer. Og man må ikke så tit bande henne ved folk, og derfor er det bedst at lade være med at gøre det så tit” 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Jeg tror virkelig børn sagtens kan forstå, at der er særlige regler forskellige steder. Så det er nok godt at tale om, at der er ting, der ikke er så smarte at tage op.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Det er jo heldigvis bare ord. Så længe ordene ikke bruges til at såre eller nedværdige må de for min skyld gerne bande. Jeg har tænkt rigtig meget over det for jeg bandede enormt meget som barn og gør det stadig og dengang fik jeg af vide at det lød forkert og var noget mindre velstillede mennesker gjorde, men jeg er da kommet meget godt ud på den anden side😂 og det tror jeg også mine tre unger gør på trods af deres banderi😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Ja, for fanden. Jeg læste engang, at det kun er de mest intelligente mennesker, der bander. Så den læner vi os op ad!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ville du kunne klare dig?