At blive fravalgt af eget blod

De 10 freaking værste ting ved at være mor til små børn

Fra en lørdag aften på vej i Netto, hvor jeg lige forinden var blevet udsmykket som en vred gulerods-Dracula. 

Jeg er måske en smule mere negativ, end jeg plejer på domænet her i dag. Måske det skyldes galoperende PMS. Eller også skyldes det faktummet, at min mand i fredags fortalte, at han havde forsøgt at planlægge en getaway på et spahotel med 3 retters menu, gåture hånd i hånd og udsigt over vandet. Det blev dog ikke til noget, fordi vi ikke havde nogen pasnings-muligheder.

Istedet er weekenden gået med sammenlagt 7 timer i et vinterferie-pakket indkøbscenter blandt resten af Danmarks børnefamilier.

(Og kære børn. Hvis I læser dette om 10 år, skal I vide, at mor elsker jer til verdens ende og naturligvis aldrig har haft brug for en pause for jeres vidunderlige små eksistenser.)

Jeg har masser af gange pointeret glæden ved moderskabet. Fx her, hvor jeg beskriver alle de positive kompetencer moderskabet har givet mig og her, hvor jeg fortæller, hvorfor jeg aldrig ville leve livet uden børn.

Men det hele er jo ikke fryd og lyserøde candyfloss. Der er også et par træls ting, ved at være mor. Og jeg har taget udgangspunkt i min egen weekend og har kategoriseret det følgende rækkefølge:

  1. Alle ens måltider blive betegnet som en tag-selv-buffet

Jeg ved ikke, hvorfor det alene gælder min tallerken og ikke faderens, men alt hvad jeg spiser er åbenbart til fri afbenyttelse. Nu er det ikke fordi, at jeg ikke kan finde ud af at sige nej (jo lidt), men under et måltid skal jeg meget ofte forlade bordet, fordi nogen vælter et glas mælk, har fået en uacceptabel farve kop eller har fået den forkerte del af en agurk. Og når katten er ude, æder børnene alt det lækre fra moderens tallerken.

 

2. Mine drikkevarer betragtes, som var der tale om gratis refill på Burger King

Jeg er rigtig dårlig til at få drukket de 2 liter væske om dagen, men det gør det heller ikke nemmere, at mine glas altid er fælleseje. I går hældte jeg et glas med saft op 5 (!) gange i løbet af dagen, der alle blev tømt, da jeg vendte ryggen til. Og det er jo ikke som om, at de ikke har deres egne drikkevarer. Det er åbenbart bare lidt lækrere, at det er mine drikkevarer, hvor der ikke ligger egne mad- og kropsvæsker i og svømmer rundt i bunden. Forståeligt nok.

 

3. De opfører sig, som var de små madanmeldere på Michellin-restauranter

I virkeligheden har man lyst til at hælde guldkorn op i en skål og servere det til aftensmad, men alligevel vælger man hver dag (næsten) at få proppet ordentlig mad i dem. Uanset om jeg har brugt 12 minutter eller 2 timer på madlavning, er der tale om nogenlunde samme (manglende) begejstring for min præstation. En bid efterfulgt af en forceret bræklyd eller små hænder, der vifter, mens der bliver sagt “Ad. Send det væk” eller jeg “Jeg vil hellere have leverpostej”

Freaking assholes. Lav jeres kartoffelmos selv.

 

4. Hele toiletsituationen.. 

Det behøver vi vist ikke engang at uddybe

 

5. De har altid et fældende argument

Selvom jeg naturligvis er den voksne og ansvarlige og mor altid har ret og man gør alt, hvad man kan for at fastholde en beslutning, står man ind imellem og ligner en idiot.

“Nu vil jeg ikke høre mere herinde fra. Godnat” 

“Jamen, mor..”

“Nej, du skal sove..”

“Jeg har lavet puha..”

“Du skal.. Okay, så kom med” 

 

6. De er skideligeglade med lovgivning i relation til arbejdstider. 

Lovgivningen i Danmark siger som udgangspunkt 11 timers hvile. Det er børnene tilsyneladende ligeglade med. Om de kommer i seng kl. 22.00 eller kl. 18.10 slår de øjnene op senest kl. 0600. Og det er altså ikke noget hviletid for mor og far.

Det samme gør sig gældende for pauser. Loven siger, at man er berettiget en pause, når man arbejder i mere end 6 timer. De er de også skide ligeglade med. “Når jeg skal have åbnet den fignestang, skal jeg have åbnet den fignestang” Og så er de ligeglade med, at man de sidste 6 timer har åbnet 11 ostehaps, skiftet 7 bleer, har skænket 5 glas mælk (og efterfølgende tørret dem op), alt imens man konstant har samlet 400 legofigurer op fra Gulvet.

 

7. Man skal konstant sige nej

Jeg er i virkeligheden ret dårlig til at sige nej, men jeg får det i den grad trænet efter jeg er blevet mor. Jeg føler, at jeg siger nej ca. 1000 gange om dagen og det er ofte til de mest idiotiske ting.

“Må jeg få en is, selvom jeg lige har spist en kanelsnegl og 2 stykker kage?” Nej

“Må jeg putte stikket fra mine høretelefoner ind i en stikkontakt?” Nej

“Må jeg drikke din rødvin?” Nej

 

8. Alle ens penge fordufter

Man gik lige og troede, at man var helt ovenpå økonomisk og det var i denne måned, at man langt om længe skulle have de Adidas-sko, man havde drømt om, men så gik det op for én at det er fastelavn i næste weekend og man ingen kreative evner har til at lave noget selv.

 

9. Jeg skal holde styr på freaking alt

Jeg kan i forvejen ikke holde styr på mit eget shit. Jeg har en daglig kamp for at holde styr på mine nøgler, min pung, min telefon og mit Dankort, men alligevel forventer de, at jeg også skal holde styr på, hvor de sidst lagde deres bamse eller deres Polly Pocket-dukke, der er 1 cm lang og højst sandsynligt er blevet ædt af støvsugeren.

 

10. Oprydning..

HELE F******RKING TIDEN

Læg selv din sko på plads, manner. Hvor svært kan egentlig være?

 

Har I desuden læst mit indlæg, om børns særlige radar for mors og fars date night?

5 kommentarer

  • Maja

    Jeg forstår ikke hvor alt det rod kommer fra? Det er jo som hunde der tisser territoriet af. Det ene øjeblik har man rytter op i stue og køkken og er godt tilfreds. Det næste øjeblik ligger der “totte rydder op” i skuffen med bestik, og 5 bamser er spredt ud over stuen mens ungen åbner 10 tusser på en gang. som selvfølgelig bare smides bag efter, uden at sætte hætte på dem. Jeg er faktisk ret imponeret over hvor mange børn der ender med at være nyttige og skattebetalende samfundsborgere senere, med tanke på den mængde af kaos de i starten præsterer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Hahaha! Jeg eeeelsker min dreng, som var meget længe ventet. Nu er han halvandet, og jeg synes ikke, jeg laver andet end at sige nej. Så blev man sådan en nej-type🤯

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vicksen

    Eller den konstante: MOAR, MOAR, MOAR.
    Vi var ude og køre i 20 min, og de nåede at sige det 30 gange. Mit hoved var ved at eksplodere.
    Mig: “Næste gang spørger I far!”
    Børnene tavse i 30 sekunder og så: MOAR.
    Far: Griner og siger:” Ja det er lidt vildt, men jeg nyder bare at det ikke er mig! “WTF??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Oooh My god, det lyder som hjemme hos os. Far bliver ignoreret i høj grad og der er altid mor, mor, mor. Jeg indfører nogen gang en regel om at den næste time er der INGEN der må sige MOR; for ellers blir jeg sindssyg!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • god beskrivelse af at være mor, altså alt det der ikke er nogen der fortæller os om også hører med.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At blive fravalgt af eget blod