En uge der har givet min verden farver igen

Mad til madpakken: Pandekager i ovnen

Jeg er selv altid på jagt efter nemme alternativer til madpakken. Disse bananpandekager er verdens nemmeste og man kan fikse hundrede andre ting, mens de laver sig selv

Det flotte billede er taget af Ash og er fra siden Pexels, hvor der ligger gratis billeder

I går læste jeg en artikel om en madblogger på Instagram, der havde 325.000 følgere. Det er en flot sjat mennesker, der følger med i ens bagerier, men da jeg læste den artikel, gik det op for mig, hvorfor jeg aldrig bliver madblogger.

Det har naturligvis først og fremmest noget at gøre med, at jeg er uduelig til at lave mad. Altså jeg kan godt af nød, men jeg vil helst gerne slippe. Det har ikke altid været sådan, men da en tur i køkkenet i dag betyder, at man både skal tage stilling til gryder, brandfare og knive på køkkenbordet, alt imens man skal ryste 3- eller 5-årige børn af benene, har det taget lidt af det sjove og hyggelige ved madlavning.

I den artikel om madbloggeren blev jeg gjort opmærksom på, at vedkommende havde købt en ny lejlighed, fordi lyset i køkkenet ganske enkelt var for lausigt, når maden skulle foreviges til Instagram.

På det punkt er jeg ligeledes udfordret. Jeg forlader oftest mit hjem kl. 7.10 og er hjemme igen omkring kl. 17, hvorfor dagslys som sådan ikke er en del af min hverdag. Det ligner derfor at alt mad, jeg laver, er slattent og blegt. Det samme er gældende for de pandekager, jeg lavede i morges. Så derfor har jeg taget sådan et flot gratis billede fra internettet, der i den grad ligner, at jeg selv har begået et kulinarisk mesterværk. Men i virkeligheden er det en andens kulinariske mesterværk. Pandekagerne ser lidt mere blege og slatne ud ovnbagte, men de smager godt.

Mine børn insisterer på, at der skal være en lille sød ting i deres madpakke, men man får sedler med hjem og bliver underrettet til kommunen, hvis man giver dem en chokolade-mad med, så derfor har vi lavet et kompromis, der hedder en lille pandekage.

Banan-pandekage-opskriften er på ingenvis min opskrift. Den har vist eksisteret, så længe der overhovedet har eksisteret blogs. Hvis man googler bananpandekager, kommer der 96.000 resultater op. Det er imponerende mange for en sød form for franskbrød.

Jeg laver en portion søndag aften. Enten laver jeg portionen med det samme eller også lader jeg dejen stå natten over og bager dem om morgenen. Og det smarte er, at det kan passe sig selv, alt imens jeg gør mig selv og børn klar.

De er ikke helt så tynde som almindelige pandekager og minder lidt mere om kage, da de ikke er helt så safgtige. De kan derfor være svære at rulle, men er perfekte til madpakken, da alternativet var ingen pandekager, fordi mor ikke har tid til at stå og vende ting i luften i 40 minutter mandag morgen.

Til ca. halvanden bradepande (ca. 20 små firkanter) 

  • 4 modne bananer
  • 4 æg
  • 4 dl. mælk (Dejen skal ikke være alt for tyk. Så suppler med lidt ekstra mælk, hvis den er for tyk)
  • 2 dl havregryn
  • 4 dl hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniliepulver
  • Lidt kardemomme
  • Lidt salt

Ovnen tændes på 200 grader (varmluft)

Alle ingredienser ryger i en skål og til en ensartet pandekage-dej.

En dyp bradepande dækkes til med bagepapir og dejen hældes ud over, så den dækker pladen i et tyndt lag.

Kagen sættes i ovnen og bages i 20 minutter. (Den kan godt se lidt bleg ud.)

Jeg tager pandekagen ud deler den op i små firkanter med en pizza-slicer.

I en lufttæt beholder kan de holde sig et par dage (medmindre de når at blive spist)

Pandekagerne kan jo sådan set suppleres med alt, hvad man lige har i skabet. Blåbær, kakao, kanel, peanutbutter osv.

Læs desuden om en klassisk morgen hos os her. Det er imponerende, at det lykkes at få smurt de madpakker. 

 

 

1 kommentar

  • Liv

    Tak for tippet. Jeg plejer at komme nogenlunde samme dej i silicone muffinsforme og så i ovnen og så Wupti!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En uge der har givet min verden farver igen