Sådan lægger vi budget

Garderobe-mysteriet

 

Reklame for Identiketter

I morgen starter mine yngste børn i børnehave.

Det har været en langvarig rejse både for børnene, men i sandhed også for os som forældre. Det føles lidt som, at en æra er forbi. En æra med sutter, bleer og børn, der formidler deres budskaber med skrig og fysisk håndgemæng.

Børnene er 3 år og 2 måneder og er i den grad klar til børnehave-livet. De har 2 vuggestuer og en dagplejemor bag sig, grundet manglende vuggestuepladser og en flytning. Og trods af, at de endte hos en dagplejemoder, vi ikke kunne ønske bedre og det faktum at det altid stikker lidt i moder-hjertet, at ens børn nu skal starte et helt nyt sted, hvor de ikke kender nogen og endnu ikke er trygge ved de voksne, er i morgen en dag vi har set frem til i 2 år.

Der er nemlig nu sket det magiske, at vi har 3 børn i samme institution. 

Det betyder også, at vi efterhånden må anerkende, at vi er ret trænede i institutions-livet. Det er snart 5 år siden, at jeg første gang skulle aflevere et barn til den store vuggestue-jungle. Jeg må indrømme, at jeg allerede dengang følte at voksen-skalaen sprang, da jeg pludselig fandt mig selv sidde til forældremøder og drøfte mit barns motoriske evner, når det blev vurderet, om hun nu egentlig var god nok til at sidde på en gynge.

Det var en hel ny verden, der åbnede sig for mig. En verden, hvor man skulle tage stilling til apps, der sladrede om, hvornår man afleverede (som den første) og hentede (som den sidste) sit barn. Og en verden, hvor det pludselig gik op for én, hvor vigtig et barns garderobe er.

Jeg kunne meget hurtig fornemme, at der bliver stillet store krav til tøj.  Der er faktisk skrevet et helt forældre-cirkulære omkring tøjgenstande. Det bliver ikke kun forventet, at man stiller tøj til rådighed, der kan holde barnet relativt varm i løbet af den kommende dag. Det bliver også forventet, at enhver tænkelig vejrsituation skal kunne imødekommes. Vi taler gummistøvler, vinterstøvler, termostøvler, flyverdragt, softshell, termotøj, regntøj. For ikke at tale om, at barnet lige skal have en 4-5 par bukser liggende til potentielle uheld. Og sutsko. Masser af sutsko. Sutsko bliver nemlig væk. De forsvinder i samme omfang som hårelastikker og hårnåle.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke har været så god til at overholde det forældre-cirkulære om tøjgenstande. Jeg har fået så mange sedler med hjem fra mine børns institutioner, at de overgår min kontaktbog fra folkeskolen. Heldigvis har jeg haft 2 børn i samme størrelse, hvorfor jeg har kunne snige tøj fra min datters  tøjkurv til min søns, når det har haltet og så har jeg kigget bebrejdende på pædagogerne, når de har trukket en lyserød trøje op til min søn og har spurgt, om det egentlig ikke var Kayas “Nej, nej. Hjemme hos os er der ikke noget, der hedder pige- og drengefarver” har jeg svaret fornærmet og med en lettere belærende tone.

Men det slutter nu.

Jeg har nemlig opdaget noget genialt. Og der sidder nok mange af jer derude og tænker, at det har I da kendt til i hundrede år. Men der findes klistermærker, man kan klistre ind i ens børns tøj, så det reelt bliver muligt at få dem tilbage igen, når Rasmus fra blå stue lige har skulle prøve de sutsko, som et af mine børn har efterladt på et toilet.

Med navnemærkerne fra Identiketter kan man selv designe små klistermærker, der hurtigt og nemt kan sættes ind i både tøj og på genstande, som madkasser, rygsække og på bamser. Der findes uanede kombinationsmuligheder med kendte figurer, så selv mit barn, der kun vil indtage grøn mad, er blevet tilfreds med resultatet.

Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg ikke har gjort brug af det før. Jeg havde en forventning om, at det var enormt besværligt og mærkerne skulle stryges eller syes på. Men det er bare små klistermærker, man placerer i vaskemærket i tøjet. Børnene har selv valgt symboler – En brandbil, en enhjørning og en bjørn – og de har selv sat dem på de ting, de gerne vil have med, når de starter i børnehaven i morgen.

Apropos gårsdagens indlæg om budget, forudser jeg en væsentlig nedgang i vanter og huer, der skal købes, fordi de forsvinder vinteren over.

RIP til de 22 par sutsko, der er forsvundet gennem årenes løb. Jeg beklager, at vi ikke introducerede konceptet noget før.

 

 

 

5 kommentarer

  • Johanne

    Det værste er næsten at de forventer alt det lort skal presses ind i et skab hvor flyverdragten alene skal proppes ind, men så skal der også liiiige være plads til 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Paarnannguaq

    Jeg har/er glad for labelkings hvor man kan indsætte eget billede af barnet.
    Jeg tilføjer også mit telefon nummer i mærket. Den måde har jeg fået tøsens 2 handsker, 1 hue og en thermo jakke tilbage. Plus mine læderhandsker 🤷‍♀️😂 putter hendes mærker i de ting jeg selv ikke vil miste 😂

    Kan man selv vælge billede af eget barn hos identetiketter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Nej, hvor smart! Det ser ikke sådan ud. Til gengæld har de Elsa og den slags, som virkelig trak i børnene. Men det er da også en rigtig god ide med billeder!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Åhh, den uendelige mængde af ting der forsvinder i vuggestue, børnehave og skole 😬 Gad vide hvor de forsvinder hen – er det ligesom sokkerne derhjemme ? At der en sokkemonster som kun spiser en sok ad gangen – de spiser måske også venstre sutsko og højre vanter – passere og viskelæder ?
    Er lige pludselig glad for at den evige jagt på bortløben fodtøj/vanter/bluser for længst er forbi
    God fornøjelse og lad os håbe at tingene lettere finder hjem med navnelables.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Tusinde tak. Det er i hvert fald virkelig vildt, at det forsvinder ud i intetheden

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan lægger vi budget