I år vil jeg slukke

Sådan lægger vi budget

Budget er ikke det allermest sexede at bruge sin tid på, men det er nu ganske fornuftigt at få et overblik over ens økonomi. 

Når et nyt år rammer, er det en slags tradition, at vi alle revurderer vores spisevaner, vores parforhold og endda vores adfærd. Jeg læste forleden, at et af de mest klassiske nytårsforsæt er, at vi skal holde op med at bande. Det er ikke en dårlig ide. Måske mine 3-årige ville stoppe med at sige “shit” og “fuck”, hvis jeg også tog mig bare en lille smule sammen på den front.

Noget vi har indført, efter vi er blevet husejere, er at vi også gennemgår de røvsyge voksenting, man simpelthen ikke orker, men som der i bund og grund skal være styr og da jeg forleden skrev på Instagram, at dagen gik med at lægge budget, var der flere der spurgte, hvordan vi greb den slags voksenting an.

So here it goes. Det store voksenindlæg om at lægge et budget.

Før

Da jeg var yngre, havde jeg ikke den helt store økonomiske forståelse. Jeg kan huske, at min bankrådgiver ringede til mig, da jeg gik i gymnasiet og spurgte, om jeg egentlig selv havde mit dankort, eller om det var blevet stjålet, siden vedkommende, der havde det på sig, tilsyneladende var ligeglad med, om hvorvidt der var dækning på kontoen.

Siden har jeg taget mig lidt mere sammen. Jeg blev godt opdraget af en tidligere bankrådgiver, der havde den regel, at et overtræk på kontoen i bund og grund var uacceptabelt. Og det lever jeg efter, så vidt det nu engang kan lade sig gøre. Men da jeg blev færdig på universitetet og landede mit første job, var det med stor begejstring, at jeg kunne konstatere, at der pludselig var penge på kontoen efter 5 år på SU. Så jeg brugte rub og stub hver måned og sparede ikke en krone op til de dårlige dage.

Det dur ikke rigtig længere. En del af at eje et hus (og at være voksen for den sags skyld) er store udgifter til realkreditlån, grundskyld, renter, forsikringer og den type sexede ting. I januar måned har vi eksempelvis udgifter for 64.000 kroner, fordi langt de fleste af disse poster skal betales i januar.

Sådan en sum penge er jo ikke ligefrem bare at hive op af lommen, selvom det ville være rart. Derfor kræver det jo, at man lægger et budget for hele året, så ens budget-konto står spækket mig penge, når man rammer januar, der for mange er den dyreste måned (Og den fattigste efter jul)

How to

Langt de fleste netbanker har en budget-planlægningsfunktion. Ellers findes der mange på nettet, ligesom Excel har en del skabeloner til formålet. Og det skal jo så bare udfyldes.

Først det sjove

Det er lidt mindre deprimerende at se på, hvor mange penge, der går ind på kontoen, end hvor mange der ryger ud. Så først skal alle indtægter registreres og det er alt, hvad man overhovedet forventer, der ryger ens vej. For vores vedkommende er det løn, børnepenge og lejeindtægt, der kommer fra mine forældre. 

Så det lidt mere træls

Derudover skal man jo så angive alle faste udgifter. De faste udgifter er.. ja, de faste. Altså alle dem, der kommer måned efter måned, en gang i kvartalet eller en gang om året, som vores forsikringer eksempelvis gør og er årsagen til, at vi er ruinerede i januar.

Og netop dette er grunden til, at det er oplagt at lægge et nyt budget, når året er omme. Man har nemlig et overblik over, præcis hvad der går ind og ud, hvis ens forhold altså har været ens hele året. Vi har nu boet i huset i halvandet år, hvorfor vi har en nogenlunde ide om, hvad det egentlig koster løbende at købe sådan en klods på en grund.

Vi har ganske enkelt været vores konti igennem for hele året og har indtastet alle udgifter ind i excel-arket. Børnepasning, lån, forsikringer, vand, varme, internet, telefoner, træning og hvad ved jeg.

Til sidst har man et (meget højt) beløb, der udgør ens årlige udgifter ved at eksistere og de skal jo så fordelens over 12 måneder, så det hele er overskueligt og til at regne med.

Til sidst skal man jo så sammenligne med ens indtægt og så skal der jo gerne være nogle penge i overskud til alle de ting, der ikke betegnes som faste udgifter – det såkaldte rådighedsbeløb. Og det kan jo være penge til alt fra mad til når bilen skal på værksted.

Finanstilsynet anbefaler, at ens rådighedsbeløb skal være på 5-6000 kr. for enlige og ca. 10.000 om måneden for samboende. Og så skal man så smide 2500 kr. pr. barn oveni. Hvis der er noget, man ikke bliver rig af, er det børn.

Vi gør sådan her.. 

Vi har selvsagt ret store udgifter med 3 unger i institution, et hus og en bil. Den slags har det med at gå i stykker. Bil og hus altså. Ikke så meget børnene.

Der er en smule forskel på vores indkomst, men vi har besluttet, at vi skal kunne klare os for det samme hver måned.

Vi gør nemlig det, at vi smider det samme beløb ind på budgetkontoen hver måned, derefter sætter vi ca. 5000 kr. ind på en madkonto og resten ind på en opsparingskonto, så det ender med, at vi hver især har 4000 kroner i lommepenge til os selv. Det kræver så, at man lige skal overveje det, inden man bruger 2200 kroner på en ny frakke.

Fra opsparingskontoen trækker vi så penge ud til tøj til børnene, når der skal fikses ting på huset og alle de ting, som vi er fælles om, at skulle betale.

Det fungerer fint (Udover når jeg synes det er snyd, at jeg naturligt har højere udgifter til mig selv til frisør osv, pga. mit køn, men det ved jeg godt er noget fis.)

Hvad gør I? 

 

 

 

 

 

 

38 kommentarer

  • Katrine

    Det ser ud til at være et meget overskueligt skema til budget. Er det et, du selv har lavet, eller kan man mon finde det et sted?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Det der er afbilledet er fra excel. Det ligger under skabeloner og hedder husstandsbudget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Usexet, men stadig spændende!
    Vi køre også med en budgetkonto. Vi har taget alle årets udgifter og delt med 12, så undgår vi måneder hvor vi bliver fuldstændig rippet. Vi har hver vores nem-konto, til egne lommepenge, fra dem trækkes et fast månedligt beløb til budgetkontoen. Fra budgetkontoen fordeles fast hver måned et fast beløb til henholdsvis vores madkonto (denne og hver vores nem-konto har vi hævekort til), fælles opsparing, børneopsparing, div. lån og hver vores pensionsopsparing. Når børnepengene ryger ind på min konto flytter jeg dem over på en seperat konto, hvorfra jeg (let’s be honest, det er ikke manden der handler til børnene) bruger hvis der skal handles til pigerne (tøj, sko, ny seng osv.). Fra vores egen lommepengekonto sætter vi hver især også over på en privat opsparingskonto, på den måde skal vi ikke stå til regnskab hvis vi har lyst til at købe noget dyrt. Det med at købe noget dyrt er dog en by i Rusland, efter et år på dagpenge/barselsdagpenge. Det koster lidt på opsparingerne at sige sit job op og derefter blive gravid inden nyt job blev landet… Så med mine beskedne 1.000,- i lommepenge hver måned (hvor af halvdelen sættes ind på privatopsparring), læser jeg med vanvittigt misundelige øjne på jer andres lommepengebeløb 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Fantastisk! Vi har også helt fast budget, det må næsten være nødvendigt med børn, bil og hus 😅 Vi har fælleskonto så alt går ind samme sted og fordeles derfra til diverse kontoer (Budget, ferieopsparing, børneopsparing, gavekort, huslån osv.) vi får også månedligt hver et ‘funny-money’ beløb – dem drikker jeg kaffe med pigerne for og han sparer op og køber dyrt gadget. Vi tjener ikke det samme, men er enige om at ingen bliver snydt ved at køre alt fælles. I de tidlige år tjente jeg mest og i dag tjener min mand mere. Et par år med barsel giver oftest ikke lønforhøjelse og det skal man da ikke straffes for 😊
    Den bedste post vi har er feriekontoen; så ved vi at der altid er råd til en ferie, samt gavekontoen så julen ikke bliver en måned, der trækker alt overskud væk 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Er der nogen, der kan ringe efter en voksen? 😂 Wow, hvor lyder folk organiserede! Her hersker ren kaos – eller i hvert fald mangel på planlægning 😅 Vi har fuldstændig separate konti, men kører mobilepay overførsler eller ligende frem og tilbage. Vi har heller ikke noget budget… Er nok (forhåbentlig!) muliggjort af, at vi bor billigt, uden børn og bil, og sparer ca 50-70% af vores indkomst op. Men alligevel! Et nytårsforsæt må være at begynde at få lidt styr på sagerne! Tak for inspirationen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Vi har en fælles budgetkonto og fælles madkonto. Alt fælles (hus, bil, udgifter til børn) betales fra budgetkontoen. Resten bliver stående på vores egen konto. Budgetkontoen fungerer også som fælles opsparing til fx ferie. Så delvis fælles økonomi her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Tak for dejligt ærligt indlæg.
    Her er alt fælles. Samme NemKonto det hele lander. Ingen lommepenge her. Jeg styrer sæt økonomi. Min mand ved jeg har styr på det og har ikke engang downloades mobilbank app…

    Nå, men jeg overfører først til special konto kun til terminsbetsling af hus. Dernæst 20.000 kr til budget og så sætter jeg ind på boligkreditten når der er mere til overs. Min hovedregel er der skal være 13.000 til rådighed. Og det er mad, shopping, bleer og hvad der ellers kommer den vej. Vi er to voksne og to børn (3,5 år)
    Min anden hovedregel er at der er en bund på kontoen med 20.000 – så vi aldrig går i minus. Så når måneden starter stør der 33.000 på konto og så ved jeg den ikke må komme under 20.000. Når der så er måneder vi har brug for flere penge gør det ikke ondt. Så er det her vi er taknemmelige for børnepenge og næste måneds løn. Vi får begge udbetalt mere eller mindre det samme. Men der er ingen dine og mine penge.

    Lige en tanke ift januar der lige suger alt.. er der ikke flere af jeres poster der kan deles på månedsbasis? Alle vores forsikringer er pr måned. Kun sygesikring Danmark og fagforening, vand, varme, el kommer pr kvartal. Og så er der ejendomsskat, grøn ejerafgift og nok noget mere pr halvår.
    Vores månedforbrug inkl faste og variable udgifter ligger alt mellem 30.000-40.000. Vi har også i løbet sf de sidste års tid renoveret hus og Brugt mange penge der.

    Vi gennemgår ca 1 gang om året forsikringer og ser om vi kan dækkes bedre/få bedre pris.

    Vi har ikke tv pakke men udelukkende streaming.
    En anden ting jeg synes fungerer godt er vi har lavet en konfirmationskonto til begge piger som får 200 kr pr måned. Når vi så skal holde festen står der en god sjat til det og så kan opsparingen køre videre bagefter hvis der skulle komme efterskole/udlandsophold/højskole eller hvad der kunne friste.
    Vi spiser for ca 5-6000 kr pr måned. De måneder med fødselsdage rammer vi 8000. Og her er tale away ikke med.
    Vi har ikke lavet budget dom jer men jeg tager den på bagkant og registerer alle udgifter i et Excel ark hvor der er kolonner til mad, div, spis ude, bleer, brændstof, og en til os hver. Så samler jeg hver måned, hele året og kan se gennemsnit på hver kategori og hvilke måneder der er dyrest og hvor vi lige skal holde øje hvis noget stikker af.

    Nå det var lige en ØKO-roman herfra.

    God søndag 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Jeg har et lignende Excelark med 10 års historik. Jeg elsker det 😆

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Mega spændende emne, og meget inspirerende at læse om andres økonomi!
    Vi er en familie på 2 voksne og 3 børn (10, 3 og 0år). Vores store på 10 år er min mands dreng, hvis biologiske mor er død, så er jeg fuldtids-bonusmor og derfor indgår han også i vores økonomi på lige fod med vores to fællesbørn. Jeg betaler halvdelen af hans udgifter, men da der også er nogle forsikringspenge involveret fra hans mors død, kommer disse automatisk mig til gode, og det ville være unaturligt for mig, hvis vores økonomi skulle bygges op på en særskilt måde omkring vores store dreng.

    Vi har fællesøkonomi, og alle indtægter går ind på vores fælles NEM-konto (som vi har døbt “forbrugskonto”). Herfra trækkes et fast beløb hver måned til en særskilt “budget-konto”, hvor de faste udgifter bor. Derudover trækkes der 8.000 kr. til en særskilt “mad-konto”, 4.000 kr. til en fælles “opsparings-konto”, 2.000 kr. til en fælles “ferie-opsparing”, og endelig 2.000 kr. til hver vores “lommepenge-konto”. Det efterlader cirka 7.000 kr. på “forbrugs-kontoen”, som bl.a. dækker frisør, benzin, tøj og ting til børnene, gaver, medicin, Matas, Synoptik, mobiltelefoner og lign.
    Vi har hævekort til forbrugs-, mad- og vores egen lommepenge-konto, dvs. 3 dankort i alt til hver af os.

    Det fungerer i princippet rigtig godt, dog er der sjældent plus på forbrugs-kontoen i slutningen af måneden, så vores opsparings-konti lider lidt under vores daglige (over)forbrug.
    Vi kunne helt sikkert godt justere på vores mad-budget, hvis vi ville.
    Det er ofte mig, som er skyld i overtrækket hver måned. Ligesom jer, flyttede vi i hus for 1.5 år siden, og jeg må skamfuldt erkende, at jeg har meget svært ved at nedjustere mit forbrug herefter. Jeg har også overtræk på min (private) lommepenge-konto, og jeg har ikke kunnet få mig selv til at indrømme beløbet over for min mand 😳🙁 Jeg er til gengæld mega god til at sælge ud, af de ting vi ikke bruger, og har inden for det sidste halve år tjent ca. 13.000 kr. herpå.
    Vi har plads til forbedring i forhold til at få tjekket op på forsikringer, banklån, pension osv., og jeg ville ønske, at jeg var sejere til at investere nogle af vores penge i fx aktier og obligationer.

    Jeg tjekker vores netbank næsten dagligt, og har et “sundt” forhold til den og 100 % styr på, hvad vores penge bliver brugt på. Pt. er det de gamle vaner, der er sværest at få bugt med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Vi har slået vores nemkonti sammen til én – det kan man åbenbart når man er gift🤣 Derfra bliver pengene fordelt til henholdsvis budgetkonto, mad-/driftkonto og hver vores lommepenge, som er 3000kr. Resten går til opsparing / det er ikke så meget, men lidt tæller også! Jeg bruger også generelt lidt flere penge end min mand – han bruger ofte sine “lommepenge” til fælles aktiviteter, fx biograf etc. Det gør jeg IKKE 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Vores indtægter går ind på samme konto (vi ved godt at det ikke er så smart, hvis en af os pludselig skulle dø, men vi tager indtil videre chancen). Fra vores lønkonto overføres et fast beløb hver måned til vores budgetkonto samt et beløb til en opsparingskonto. Vi bruger dog også vores budget konto lidt som opsparing, nemlig til fx jul og fødselsdage, service på fyr osv. Vi sørger altid for at der til alle tider er et lille overskud, hvis nu vandregningen er højere end forventet – teenagere bruger mere vand end man lige forventer, skulle jeg hilse og sige 🤣.
    Vores udgifter i januar var også tidligere enorme pga udgift til forsikringer, men ved en forsikringsgennemgang for et par år siden, fik vi det lavet om til kvartalsbetaling. Udgiften på årsbasis er den samme, men jeg syntes det er lidt mere overskueligt med 4 bidder 🤔.
    Det, der er tilbage er til mad, tøj og lommepenge. Vi har aldrig en diskussion om forbruget af rådighedsbeløbet. Min mand er fx korthåret og går oftere til frisør end jeg, som er langhåret, men mine besøg er dyrere.
    Jeg tjener mest, men syntes ikke det ville være fair, at fordi jeg gør det, så har jeg også ‘ret’ til at bruge mest. Der er ingen af os der undværer noget. Vi køber hvad vi har brug for og nogle gange mere 😎.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Hvad angår dødsfald så plejer banken at være behjælpelig med et beløb indtil skifteretten er gjort op.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natacha

    Vi putter alt ind på vores fælles konti, bortset fra 2000 som vi hver får i lommepenge om måneden, så jeg er da lidt misundelig på jeres 4000 😉 bortset fra at jeg faktisk ikke synes jeg mangler noget, så måske jeg bare ville bruge flere penge, hvis jeg fik flere lommepenge 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Imponerende excelark I har jer!!
    Hos os ryger alt ind på en fælleskonto. Vi (min mand) laver budget, som justere løbende og så laver vi begge løbende budgetopfølgninger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg kunne ikke begribe hvor vores finanser forsvandt hen så jeg tog en 12mdrs Excel udskrift fra alle fælleskonti og kategoriserede hver eneste postering. Sygt arbejde…. men meget godt at se det i lagkage diagrammet. Hvor den største bid overraskende nok gik til børnene og ikke til mad! Vi betaler den samme procentdel af vores løn til budget kontoen. Det er ikke specielt liberalt men fornuftigt. Far budgetkonto går fast månedlig betaling til fælleskort der dækker mad og udgifter og drift af to krabater. Den konto er altid udfordret fordi vi Fortrænger ex hvor dyrt et Paw Patrol show er og at de skal have nye kondier hvert forår. Så måske det er smartest at have mad konto og den anden konto til “børnedrift”. Det må op på den årlige generalforsamling!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Likviditetsbudgettet er desuden lagt for en periode på minimum 24 måneder frem 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Du lyder virkelig som én man burde eje i sin husstand 😍 Jeg ville ønske, at jeg var bedre til økonomi og tal.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Du er så sød 😅😍 jeg tror, at prøver man bare at skabe lidt overblik (som I trods alt gør), så er man kommet rigtig langt. I gør NOGET. “Heldigvis” er ikke alle lige dygtige til økonomi og skat. Jeg ville være arbejdsløs hvis alle kunne skatteoptimere og analysere regnskaber 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg laver budgetopfølgning hver måned og fører ligeledes likviditetsbudget over budgetkontoen. Arbejder med (uvildig) økonomisk rådgivning, så jeg er lidt arbejdsskadet 😉 vi har fælles økonomi, det er kun mig der arbejder og vi har ikke en stram økonomi (så det er ikke årsagen til de hyppige opfølgninger).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg laver budgetopfølgning hver måned og fører ligeledes likviditetsbudget over budgetkontoen. Arbejder med økonomisk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Vi lægger ikke som sådan budget, fordi vi er så priviligerede, at indtægten rigeligt overstiger udgifterne. Men alligevel føres der nøje regnskab over indtægter og udgifter, så det er en meget organiseret privatøkonomi trods alt. Men vi er også uddannet økonomer begge to.

    Da jeg gik på barsel med vores ældste, besluttede vi at få (næsten) fællesøkonomi, hvor vi ligesom jer indbetaler til en fælles budgetkonto, hvorfra husleje, institution, bil, licens, forsikringer osv. betales. Herfra overføres der desuden til en madkonto (ved behov) og vi får hver især 10.000 kr. i lommepenge hver måned. Hos os består den økonomiske planlægning i højere grad i at beslutte, hvad vi skal investeres vores frie midler i, og derudover kigger vi på SKAT (optimering af fælles fradrag), samt pensionsopsparinger. Sidstnævnte kiggede vi på i går aftes og konstaterede, at vi nok skal indlægge et halvårligt tjek. Der kan være meget at hente, ved at få styr på den slags, selvom det synes lidt langt væk, når man er i starten af 30’erne.

    Vi bor i en andelslejlighed hvor vi for nyligt har betalt lånet ud, så der er kommet endnu flere penge at gøre godt med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Hold da kæft altså. Kom og fiks min økonomi. Jeg er vanvittig dårlig til tal og økonomi og har helt sikkert skudt mig selv i foden indenfor så mange områder. Nu har jeg ansat en revisor til at fikse det for mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Jeg har været bankansat i 12 år (også i løbet af hele min studietid) og der er det potentiel fyringsgrund at have overtræk. Så der er et oplagt incitament til at begrænse forbruget. Desuden abejder jeg matematiske modeller i et realkreditinstitut og ved lidt om hvad et overtræk gør ved ens kreditværdighed. Endnu tydeligere incitament til at undgå overtræk, når man planlægger at købe hus indenfor de næste par år.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, ja. Ofte er det rent dovenskab, da jeg har fuld dækning på andre konti, men bare ikke lige får flyttet pengene over. Så godt, at du kommer med en venlig reminder om idiotien i det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Vi har hver vores NemKonto, fælles budgetkonto. Vi smider hver især et beløb derind. Jeg mere end manden, da han stort set altid handler og jeg ikke er god til penge (læs: jeg bruger bare). Så har jeg noget tilbage som jeg måske også handler for, går til frisør eller hvad nu. Tøj til børnene (mine hjemmeboende) køber den af os der nu har penge på kontoen.
    Da vi mødtes for snart 8 år siden slog vi al gæld sammen og betaler af sammen. Nu har vi også hus og bil. Vi deler alle indtægter og udgifter selvom det er mine børn. Vi kunne ikke forestille os det anderledes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    En NemKonto som også er et prioritetslån. Alt går ind på Nemkontoen. Herefter fordeles det er fast beløb til en budget konto en gang om måneden og et fast beløb til vores mad/diverse konto, som vi begge har et kort til. Vi får ikke lommepenge, men køber det vi har lyst til. Større beløb snakkes igennem. Jeg er en spreder og han er en samler. Han hjælper mig til ikke at bruge for mange penge, men jeg bruger mest. Jeg arbejder som konsulent og har brug for mere tøj. Han får arbejdstøj fra Sor firma og må ikke bruge ‘privat’ tøj.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Vi gør det samme 👌🏼 Jeg synes ikke det er noget fis med flere penge til os kvinder, det har jeg fået lavet en aftale om herhjemme, efter vi satte os ned og gennemgik de udgifter jeg har mere end ham, som vi begge er enige om er nødvendige udgifter. Ellers kunne man jo argumentere for at den slags faste udgifter burde ligge på budgetkontoen også. Vi er i hvert fald enige om herhjemme at man skal have lige mange penge at “hygge” sig for, hvis det giver mening 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Nu bliver jeg nysgerrig på hvilke udgifter du har ekstra? Og måske især hvordan du har kunne overbevise ham om at de er vigtige 😆 Jeg bruger flere penge end min mand, men jeg er ikke lykkedes med at overbevise ham om, at mine lommepenge skal skrues i vejret. Det eneste, jeg har overbevist ham om bør betales af budgetkontoen, er prævention og ventetøj. Det har han også en vis interesse i 😆

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Han får tøj på sit arbejde (uniform) og jeg skal det betale det selv. Det er allerede meget afgørende, at jeg kan købe noget pænt at have på 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannike Munkholm

    Er der en specifik grund til at i betaler forsikringer en gang om året, og ikke hver måned?

    Bare nysgerrig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Ja, det er alene glemsomhed. Hvert år går det op for os, hvor idiotisk det er og så får vi ikke gjort noget ved det, fordi det jo er fikset lige nu og her 🤦‍♂️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi har en fælles indtægtskonto hvor alt går ind, derfra trækkes fast beløb til budget, fælles forbrug og lommepenge. Det der er tilbage er opsparing. Vi har nogle underkonti til opsparingen som er mere konkrete f.eks. ferie og hund, men de er under samme hovedkonto. Vedr. Budget ligger vi også det en gang om året, hvis der sker store ændringer kan jeg godt finde på at gøre det to gange 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Luna

    Noget nær det samme. Tager det kæmpestore beløb for hele året og dividerer ud på 12 mdr. Gennemsnittet + lidt ekstra smider vi ind på budgetkontoen. 10000 kr til mad-og diversekonto (tøj til børnene, dimser til hjemmet etc) og så har vi ml. 2000-2500 kr hver i lommepenge. Der bliver også sat et mere eller mindre fast beløb ind på en opsparingskonto hver måned. Vi er en familie på fire snart fem. Vi har valgt at når der kommer baby, skal børnene have deltidsplads i børnehaven. Ganske simpelt for at spare lidt der.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Vi har budget der bare kører og så retter jeg til løbende når der kommer flere udgifter eller når priserne stiger- vi har valgt at vores budget også skal indeholde andet end faste udgifter f.eks. penge til fødselsdage, penge til gaver, penge til dyrlæge regninger og mekanikker regninger osv. (Men det er jo bare en måde at spare op på.

    Ellers så har vi en fælles konto hvor vores løn går ind på og derfra bliver der trukket til budget og opsparing – det vi så har tilbage er til forbrug osv.
    Vi har derfor også fælles lommepenge om man vil, andre ville muligvis skændes over hvad penge bliver brugt på, men det har nu aldrig været et problem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Præcis det samme – og jeg er bankrådgiver😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg synes nu det er ret sjovt at læse hvordan andre styrer deres økonomi, selvom du kalder det usexet 😉 Vi har seks konti i alt: én fælles NemKonto hvor alt løn går ind, én madkonto (til mad og ting til ungerne), én budgetkonto (hvor alle faste udgifter hæves fra), én opsparingskonto og to lommepenge (en til os hver 😉 til tøj mm) Hver måned kommer alle penge ind på nemkontoen, derfra går faste beløb til budgetkontoen, madkonto og lommepenge. Så er der nogle penge tilbage, og jeg overfører et beløb til opsparing, som er lidt forskelligt fra måned til måned. Jeg elsker at have en budgetkonto, så vi ikke er ruinerede i januar 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I år vil jeg slukke