En historie om et liv. En historie om en død.

Om jul, sul og julegaver

 

Jeg tror alle, der mister et menneske, reflekterer lidt over, hvordan verden bare går videre, selvom én man elsker er væk. Fuglene forsætter med at kvidre, busserne kører som de plejer og det bliver alligevel jul. Og det gjorde det også i år. På trods af at det kun var 5 dage efter, at vi begravede min bror.

Som jeg også har skrevet lidt om her, er jul ikke altid noget, der alene er forbundet med ubetinget glæde og kærlighed. Det kan for mange også være en sorgfyldt tid, hvor man bliver mindet om, hvad man ikke har og aldrig får, hvad man har haft og ikke får igen og hvad man gerne vil have, men som man endnu ikke har fået.

For vores vedkommende er det jo selvsagt andet scenarie, der primært fylder. På trods af det havde vi en hyggelig aften, hvor børnenes små begejstrede øjne fik knuden i maven til at løsne for en kort bemærkning. Min brors navn var på enkelte gaver, da der var indkøbt gaver fra ham til børnene inden han døde og det i sig selv gjorde det lidt svært at komme igennem aftenen.

Jeg har forsøgt at ændre forbrugsmønster i år. Ambitionen var at alle børnenes gaver skulle være genbrug. Det blev dog kun det et barn, der fik lidt legetøj, der tidligere havde været elsket af et andet. Jeg fandt nemlig et fint tornerose-slot på et loppemarked. De ønsker mine to andre børn havde, var intet sted at finde i brugt form. Verdens vilkår har gjort, at der ikke har været så meget fokus på køb af julegaver i år, men næste år sætter jeg tidligere ind og har som ambition at alle børnene får brugte gaver.

Vi har ingen planer i julen. Ingen julefrokoster eller andet socialt. Kun tid til at gå nogle ture, kysse på børnene og få fikset en masse praktisk.

Jeg er rigtig dårlig til at være ked af det. Min krop duer ikke til det og jeg kan slet ikke være det foran andre. Så det meste af dagen går det fint, indtil jeg i løbet af aftenen pludselig får trykken for brystet. Det betyder, at jeg må ud og have noget luft for at være helt alene i form af en løbetur, en gåtur eller en tur i Netto. Og så kan jeg græde lidt på vejen.

Og det er nok meget godt. Det med motionen. Ikke det med gråden. For mit kalorie-indtag disse dage nærmer sig hastigt en million.

Har I hundrede planer eller der skruet helt ned?

 

 

 

 

4 kommentarer

  • Gitte

    Jeg mistede min mor 21.december for 4 år siden og jeg mindes den juleaften som helt special fordi vi gjorde alt for at gøre det så hyggeligt for hendes 6 børnebørn der var MEGET knyttet til hende – min søster og jeg var lidt i en mærkelig bobbel. Da vi var nede og handle ind kunne jeg nærmest skule ondt til folk der grinte- for hvordan kunne de der når jeg lige havde mistet min mor! Jeg er også rigtig dårlig til at vise når jeg er ked af det og på trids af at jeg elsker julen – er det også en følsesmæssig hård måned. Jeg mærke at jeg snart trænger til en ordenlig tude tur, måske jeg skulle tage mig tid snart. Rigtig mange tanker til jer i den hårde tid ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Tusinde tak for din besked. Jeg kan virkelig godt forstå, at særligt julen er en hård tid. Det er imponerende, at I overhovedet kom igennem det. Lige efter, at vi havde set min bror for at sige endeligt farvel var vi ude og handle. Jeg følte mig også som værende inde i en bobbel og havde lyst til at skælde ud på alle, der smilede. Jeg håber, at I har haft nogle dejlige dage og du også har fået lidt luft for tankerne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Vi har 0 planer! Og jul var bare os 4..det er absolut fantastisk! Vi laver en masse praktiske ting.. 1, juledag blev bla brugt på at støvsuge bilen. Dagene kommer til at gå med legeland, zoo, svømmehal og hvad de nu end vil..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En historie om et liv. En historie om en død.