En jul uden nissedør

Jeg misser mit livs lucia-optog i dag

 

 

Lucia-optog er ikke ligefrem noget, jeg sådan går og længes efter. Det har jeg faktisk ikke gjort, siden jeg i 3. klasse blev 6 cm. kortere i håret, da jeg var Lucia-brud. Ja, det var i sandhed en anden tid. Dengang gik man hverken op i brandfare eller passiv rygning (Apropos samme problematik – Har I egentlig læst mit indlæg om at vokse op i 90’erne? Det er her)

Men i dag er jeg virkelig træt af ikke at være med til lucia-optog. Det er nemlig et særligt et af slagsen. Mine 2 tvillinger på 3 år skal gå lucia. Og jeg er ikke med. Jeg sidder nemlig i et tog på vej på arbejde.

Det er ikke fordi, at jeg ikke havde mulighed for at deltage. Når man er ansat i staten er man nemlig så heldig, at man bliver tildelt 2 omsorgsdage pr barn og den skarpe læser kan jo så regne ud, at det er hele 6 styks om året, når man ligesom jeg har avlet en frygtelig masse børn. Så jeg kunne i bund og grund holde fri til det.

Sandheden er den, at jeg ikke gad. Må man gerne sige det? Her skal man lige særligt pointere, at det altså hverken er mine børn eller selve arrangementet, jeg kaster min had på. Når man ikke har så meget frihed, handler det om, at man må vælge, hvad man vil og ikke vil.

I sommer tog jeg tjansen og havde en hel fridag, da selv samme dagpleje havde sommerfest. Derfor har jeg i dagens anledning overladt festlighederne til børnenes far.

MEN, men, men. Jeg føler nu, at jeg har truffet min beslutning på et falskt og uoplyst grundlag. Det er nemlig gået op for mig at mine to små mirakler skal gå lucia. Og det ville jeg egentlig gerne se. Især fordi, at de gør lige nøjagtig 0 % af hvad man beder dem om. Så at slukke alt lys i et lokale, give dem alt opmærksomhed og med endda et spotlys lige i ansigtet på dem, lyder som en begivenhed jeg ikke vil gå glip af.

Men det har jeg gjort. Ak og suk. Jeg var der ikke og samvittigheden bider mig i struben på trods af at både mormor og far var med.

Det her forældreskab er en evig konstellation af at føle sig utilstrækkelig alle vegne man går.

Jeg håber, at jeg har mange lucia-optog i vente endnu.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En jul uden nissedør