Om at blive kaldt en dårlig mor på internettet

En jul uden nissedør

 

 

Det kan ind imellem godt være svært at være mor, når man har adgang til sociale medier.

Måske det var nemmere, da vores forældre havde små børn, fordi man ikke konstant blev beskudt med visuelle indtryk med alt fra perfekt indrettede hjem til direkte links til artikler, der skal minde os om, at vi faktisk burde pisse hjem fra arbejdsmarkedet, købe en gård på landet og lave hjemmelavet modellervoks med vores børn.

Sådan er det også i julen. Der er mange måder at holde jul på og der er uendelig mange forældre med gode intentioner om at skabe mindeværdige traditioner, der skal give vores kære børn en lykkelig barndom at se tilbage på.

Jeg er vanvittig imponeret over forældre på sociale medier, der hver dag laver nisse-drillerier, farver mælken blå og overøser stuen med toilet-papir, så hjemmets yngste medlemmer vågner og med store øjne kan konstatere at nissen har være på spil igen.

Jeg gav det et skud sidste år. Jeg satte en nissedør op, der fik lov at leve lige præcis 20 minutter. Så lang tid tog det familiens yngste medlemmer at splitte lortet ad og smide det ud i haven. Og måske var det alene de 20 minutter, som nissen fik lov at leve i vores hjem. Sådan for altid. Eller i hvert fald for en årrække.

Jeg kan nemlig godt mærke, at mine børns små 3-årige hjerner, slet ikke rummer de forandringer, som december tager med sig. De glor forvirret på mig hver morgen, når jeg giver dem en slikkalender. “Jamen, det er jo ikke fredag” sagde det ældste barn den 1. december målløs, hvorefter det yngste barn flåede kalenderen ud af hænderne på mig for at blive indædt hysterisk over, at man altså kun må åbne èn låge.

I søndags fik de advents-gaver. 72 plastik-dimser fordelt ud på 24 dage og 3 børn er mere end både klimaet og jeg magter, så i år får de altså alene advents-gaver.

Det gav også anledning til konflikter, da de vågnede mandag morgen og det ikke var advent længere.

Jeg tror egentlig ikke, at mine børns hoveder magter alle de forandringer julen tager med sig. Så jeg har besluttet, at vi skruer helt ned. Nissen er forvist i år. Ingen blå mælk til at forvirre afkommet endnu mere. Og færre gaver. Meget færre gaver.

Hvis der er noget, jeg freaking hader, er det utaknemmelige børn. Og med mange gaver kommer utaknemmelighed. Mine børn kan simpelthen ikke rumme et bjerg af gaver. De ender med at flå papiret af og kaste sig over den næste – uden så meget som at kaste et blik på det nye Barbie-hus fra tante Anna, som netop er tittet frem fra papiret.

Det dur simpelthen ikke.

Så gavemængden er der også skruet ned for og i stedet har vi bedt familiemedlemmer om at slå sig sammen og give os årskort, der kan bruges årets andre fridage og ikke ender i bunden af en legetøjskasse efter 14 dage.

Så der er i bund og grund skruet ned. Og jeg kan mærke at det føles rart, fordi jeg også bliver stresset af alt det andet.

Hvad gør I? Og hvordan takler jeres børn forandringerne? (Og intet had på jer, der kaster jer over drillerier mv. Jeg havde gjort det samme, hvis de kunne rumme det) 

7 kommentarer

  • Kathrine

    Vi har 3 børn, den største er 7, så vi har afprøvet forskellige modeller uden held.

    I år går vi med nissedør med tilhørende drillenisse som gør et eller andet hver nat. Men aldrig mere end vi selv kan overskue. Ingen kalendergaver, ingen slik/gaver fra Nissen og ingen adventsgaver. So far er det den bedste model vi har haft. Især for mig. Vi lever meget lidt materialistisk og tanken om “gaver for sjov” kan stresse mig helt vildt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja MN

    Her hjemme bor Nisse – en stor tøjnisse, som min mor i tidernes morgen, har fabrikeret til mig. Nisse holder til i stuen og hver morgen, har han en lille gave (som mormor i øvrigt har købt, med arvingen tror det er Nisse)
    Min datter er 3,5 år og bliver glad for alt, bare det er pakket ind. Så her kan gaverne være alt fra 1 pk rosiner, til et par strømper eller 2 farveblyanter. Altså små ting, som ikke nødvendigvis var været dyre og som ind imellem også er praktiske. Derudover har hun en julekalender med pixi-bøger og accepterer fint, at der “kun” er en pr dag.
    Nissedør, nissedrilleri osv bruger vi ikke. Mest fordi mor her synes, at alt der der farven mælk, rullen i toiletpapir mm er dybt åndssvagt (ja SORRY, men sådan har JEG det og samtidig er det så fint for mig, hvis ANDRE synes det er fedt)
    Vi ser dagligt julekalender (Bamses julerejse på dr.tv) og snakker meget om julemanden/juleaften/gaver. Det er helt tydeligt at arvingen glæder sig…. og stadig ikke helt kan finde ud af det. Jeg må dog konstatere at hun indtil nu, har været aldeles artig i december, for “Kirsten i børnehaven siger, at julemanden kommer med gaver til søde børn” 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Min mand har købt en nissedør. Det må han selv rode med, jeg bad ham bare om at sætte den op på en måde, der ikke ville ødelægge tapetet, så døde den lidt der.
    Vi har fravalgt kalendergave, den tre årige kan slet ikke rumme gaver så mange dage i træk, han har også rigeligt med dimser og sager. Mormor har lavet adventsgaver, han blev glad, men forstod slet ikke, hvorfor han skulle have en gave. Ellers ser vi Bamses Julerejse, frugtstangskalender, hvor faren indtilvidere har fået halvdelen, og glæder os til at købe juletræ.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Herhjemme bor Nissen på loftet. Han kommer ned i stuen om natten og kigger på alt det legetøj min kære 4 årig har efterladt i stuen. Hvis man er sød, kommer han med en gave i sokken.
    Man må ikke stå op før mors vækkeur ringer, for så kan Nissen skynde sig retur på loftet 😉

    Vi arbejder med taknemlighed. Han mener selv, at det er en straf hvis Nissen kommer med blødepakker. Men har købt en hel pose med brugte playmobil mænd i sommers, Så føler ikke jeg har købt en hær af plastik dimser. Han får lidt nattøj, bluser, tudser og hvad man ellers lige kunne mangler. Men for morgen fredens skyld, så supplerer jeg de bløde pakker med playmobil mand 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Vi har en snart 4-årig. Vi kører almindelig chokoladejulekalender og et afsnit af Ramajetternes Jul hver dag, og nissedrillerier et par gange om ugen. Ingen nissedør (nissen bor på loftet), ingen gaver udover d. 24. Det fungerer så fint. Hun virker ikke mærket af forandringerne. Det med gaverne er både fordi jeg synes, det er overforbrug, men også fordi hun ikke skal blive “træt” af eller vant til at få gaver. D. 24 skal være noget specielt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det var dog et dejligt indlæg, nu ved jeg i hvert fald, at jeg ikke er alene om, at være en “dårlig december mor” 😉 Jeg har tvillingedrenge på knap 2 år, og de kan slet ikke rumme alle de forandringer og indtryk der er/kan være i december, så vores december ligner november 🤷‍♀️ Og selvfølgelig er der pyntet op til jul… al pynten hænger bare i loftshøjde, ellers var det revet ned og lavet til konfetti på max 10 minutter 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MMA

    Hos os er der flyttet en “søde-nisse” ind, for mor har sgu nok at se til uden at skulle rydde op efter en drillenisse også. Så “søde-nissen” kommer med en lille gave om søndagen og ellers ikke noget.
    Min ældste har også fødselsdag i december, så der bliver familien også bedt om at slå sig sammen for at undgå alt for mange gaver.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at blive kaldt en dårlig mor på internettet