At være den der altid er anderledes

5 ting jeg aldrig vil lægge på sociale medier

 

Ind imellem får jeg en forespørgsel fra mine børns institutioner, der går på om de må tage billeder af mine børn til forskellige formål. Det kan fx være til en praktikant, der laver en opgave om nogle læringsteorier eller til et pædagogisk projekt.

Det er en fin regel, at forældrene skal spørges om lov. Jeg siger sjældent nej, da mine børn jo i forvejen bliver lettere overeksponeret på sociale medier. Så det er svært at argumentere for, at de ikke må indgå i en projekt-opgave til et tilfældigt pædagogseminarium.

Jeg skrev om min holdning til mine børn på sociale medier her. Jeg kender flere, der har truffet en fin og vigtig beslutning om, at de ikke vil eksponere deres børn på det store internet. Det tager jeg hatten af for. Jeg synes det er en god beslutning. Det kan også være, at jeg en dag beslutter, at nu er det slut med billeder af kaos og jeg i stedet føler mig draget af at lægge billeder på Instagram af café latte med skum formet som hjerter med en lille croissant ved siden af.

Lad os nu se. Men for nu forsætter jeg tingene, som de nu engang er.

Det betyder dog ikke, at jeg ikke har grænser for, hvad jeg lægger på sociale medier. Jeg har mange, mange situationer og omstændigheder, som I aldrig kommer til at se på mine platforme. Det er vigtigt at pointere, at jeg ikke har et problem med at andre gør det. Hvis alle andre vil lægge videoer op af, at de løber splitter Hans-Jørgen rundt i røde tennissokker med et kosteskaft som gallop-hest, skal de være så velkomne til at gøre det. Bare jeg slipper. Udover at jeg stadig mener, at man har et ansvar hver gang, man lægger noget op (læs her)

Men her min regelbog, der indeholder hvad jeg gør og hvad jeg ikke gør:

  1. Ingen videoer fra koncerter

Hvis der er noget, jeg freaking hader, er det når andre lige skal lægge en live-version af “Actor” op fra en Michael Learns to Rock-koncert de deltager i fredag aften.

Mit hjerte kan hoppe to takter over, når det pludselig brager ud med 20.000 mennesker, der skriger “aaaand I don’t even have my own caaaaaaar” Og så lyder det bare virkelig dårligt og giver på ingen måde samme følelsesmæssige stemning, som når man er til koncerten.

2. Ingen videoer fra byen 

Ha, nu får jeg det til at lyde som om, at jeg går i byen i tide og utide. Det gør jeg på ingen måde. Det kan tælles på 2 fingre, hvor ofte jeg pryder de Københavnske dansegulve. Og måske er det derfor, at det er nemt for mig at have denne regel. Men de ting, man selv synes, er overordentlig morsomme, når man har kørt 5 tequila-shots ned, er bare ikke ligeså sjove for alle de, der sad og så vild med dans fredag aften.

3. Billeder af børn, der hyler

Det er en regel, der er kommet med tiden. Da mit ældste barn var yngre, mindes jeg i hvert fald, at jeg har et enkelt billede, hvor hun ligger og hyler på fortorvet. Hun var i 2 års-alderen, vi var på vej hjem fra vuggestue og hun var gået i bananasplit over, at jeg havde taget et rødt, istedet for et grønt æble med. Jeg kan naturligvis godt forstå hende. Det er umanerligt uretfærdigt. I det sekund husker jeg, at denne situation var så tragikomisk, at det måtte foreviges.

Jeg har dog efterrationaliseret på situationen og er kommet frem til, at det nok ikke var superfedt for barnet. Selvom hun var i en situation, hvor hun var så vred og havde så travlt med at banke i fortorvet med sine små næver, var det nok ikke super fedt for hende at få stukket et kamera i fjæset på det tidspunkt. For uanset om det var en berettiget reaktion eller ej, var hun kun 2 år og følte dybt i hjertet, at jeg ligeså godt kunne have spyttet hende i ansigtet, end at have den farve æble med.

4. Beretninger om hvor klamme mine børn er

De fleste børn er virkelig ulækre. Det er et faktum. Uanset hvor velfriserede, velopdragne eller velklædte de er, er de bare ikke appetitvækkende.

Der er ellers mange gode historier om mine børns klamheder. Fx dengang et unævneligt barn fandt cheerios i skuffen, satte sig i dem uden ble, hvorefter de klistrede til numsen, hvortil et andet unævneligt barn valgte at snacke direkte fra den bare mås.

De laver sådan nogle usandsynlig sjove og ulækre ting, så jeg egentlig ville elske at plastre hele internettet til med det. Men det dur ikke. For tænk nu, hvis de beslutter at ville være højesterets-præsidenter en dag og det er den historie, der dukker op, når de bliver googlet inden jobsamtalen.

Det samme gælder nøgenhed. Selvom sådan nogle små baby-nummere er det mest bedårende i hele verden, er det kun mig eller andre, der befinder sig i vores husstand, der har adgang til den slags.

5. Ingen videoer af mig på toilettet eller andre prekære situationer

Jeg er et forfængeligt menneske. Hos os går man på toilettet med lukket dør. Eller vi voksne gør i hvert fald. Børnene sidder derude med åben dør og skriger: “MORMORMORMORMORMORMOOOOOOOOOOR. Du skal komme. JEG KEEEEEEEEEEEEEDEEEER MIG”

Det er egentlig ikke fordi, at det er hemmeligt, hvad der foregår. Det er ikke som, når man er nyforelsket og hellere vil holde sig i 14 dage og få dertilhørende forstoppelse, fordi ens udkårne skal tro, at ens krop kun leverer rosenblade.

Det er bare det eneste tidspunkt, hvor jeg har behov for, at ingen mennesker blander sig. Og naturligvis ej heller 13.000 fremmede mennesker. Uanset hvor sjovt eller vigtigt, det jeg skal fortælle er, kan det nok godt vente til jeg er færdig, har fået vasket hænder og er kommet langt væk fra gerningsstedet.

Desuden har jeg et arbejde og kollegaer. Det er grænseoverskridende nok, at de ved hvor uopdragne mine børn er.

 

Har du grænser for hvad du lægger op?

 

 

 

4 kommentarer

  • Kamilla post

    Jeg sender kun billeder ud på det store internet gennem instagram.. og ikke Facebook. Og vi har aldrig gjort det.. det var en regel vi lavede til os selv da vi blev forældre første gang.. man skal lede lidt mere på instagram end på Facebook hvor det bliver kastet i hovedet hvad hinanden har liket.

    Og billeder hvor de er smurt ind i alverdens mad.. – for vi ved alle sammen godt at det sker. Dagligt..! Suk😂 men det behøver ingen andre at se. Den glæde beholder vi for os selv..
    og så billeder hvor de er sure, kede af det eller andet negativt ..
    det er et slags billedealbum og det skal være hyggeligt at pløje igennem når man fylder 13

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Det giver rigtig god mening. Så har man helt styr på, hvor de ender. Særligt facebook kan være et sort hul, hvor billeder forsvinder ud i intetheden og man ikke aner, hvor de ender.
      Og jeg er helt enig i det der med maden. Altså det er nuttet nok. Når det er mine egne børn. Andre behøver ikke at se, hvordan leverpostej ser ud, når det er smurt ud i hele bærret. Og ja – glade billeder er vejen frem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Så nøgenhed Stine (her mener jeg din 🙂 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, nej. Det kræver en 15-20 timers crossfit mere end jeg dyrker om ugen. Som pt. er 0 timer.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At være den der altid er anderledes