Man skal ikke græde over spildt mælk. Eller en stjålet cykel.

At være den der altid er anderledes

Da jeg landede mit første job for snart 8 år siden efter afsluttet studie, fik jeg lavet en undersøgelse af min personlighed. Det var sådan en undersøgelse, hvor man skulle besvare omkring 100 spørgsmål, der på ingen måde gav mening.

Men selvom spørgsmålene ikke gav mening, fortalte mine svar åbenbart en hel masse om mig. Det var blandt andet noget med, at jeg ikke brød mig om kassetænkning og ej heller burde beskæftige mig i et miljø med mange regler og procedurer. Og det virker jo lidt åndssvagt, når jeg har en uddannelse som jurist og nu skulle beskæftige mig med det.. Hvor man i den grad går op i regler og procedurer.

Langt de fleste i mit fag er meget anderledes end jeg er. De kan godt lide excel-ark, de elsker detaljer, struktur og logik.

Jeg er modsat.

Jeg hænger mig sjældent i detaljer, jeg udfordrer langt de fleste ideer, fordi jeg bedst kan lide at udvikle nyt og forbedre, hvis det giver mening og jeg arbejder absolut ikke struktureret.

Jeg kan dog sagtens finde ud af at arbejde struktureret og gå op i detaljer, når der er behov for det. Det er bare ikke en præference, jeg har, så jeg skal stille lidt større krav til mig selv ved den type opgaver. Fordi det ganske enkelt ikke kommer naturligt.

Fordi jeg beskæftiger mig i et miljø, hvor mine kolleger har andre præferencer, end jeg har, har jeg ind imellem følt mig lidt eksotisk. Det har ikke været en dårlig ting. Men jeg har kunne fornemme, at jeg har haft kolleger, der har kigget på mig og tænkt, at jeg var et spøjst lille menneske med nogle mærkelige ideer. Sød og rar (og forhåbentlig dygtig), men anderledes vel at mærke.

Fx kunne jeg forestille mig, at mange af mine kolleger synes, at det at man driver en blog er noget mærkeligt, useriøst og fjernt noget, der er forbeholdt reality-stjerner. Hvor jeg tænker, at det er en platform, hvor man kan formidle, skabe fælleskab og inspirere andre.

Det har taget mig nogle år at få bevist over for mig selv og min omverden, hvad jeg egentlig kan. Min største fordel er, at jeg har en god portion selvindsigt, så jeg ved heldigvis, hvad jeg er god og hvad jeg ikke er god til. Derfor arbejder jeg nu med mennesker, uddannelse og udvikling i min hverdag. Fordi det er der, at jeg er bedst. Og det er der, jeg trives bedst.

Bloggen her startede jeg faktisk fordi, at jeg havde en snak med en erhverspsykolog, hvor jeg udtalte frustration over, at man var bundet på, at man skulle være en specifik type, fordi jeg havde valgt et specifikt fag. En type der godt kunne lide kasser. Og en blog hører ikke rigtig til i en kasse.

Erhvervspsykologen kiggede mig dybt i øjnene og sagde, at det måske var på tide, at jeg ikke skulle lade alle andre diktere, hvem jeg skulle være og istedet bestemme det selv. Desuden fandtes der ingen menneskelige regler om, hvordan man skal være, når man arbejder med et bestemt fag. Jeg havde brug for et selvvalgt univers, hvor jeg kunne udvikle og fortælle præcis, hvad jeg har lyst til uden at være bundet op af kassetænkning. Og så blev denne blog skabt.

Det sker dog ind imellem, at jeg også ryger over i den anden kategori. Det sker især, når jeg møder andre, der bruger tid på at formidle på det store internet (dvs. andre bloggere)  Når jeg omgås selvstændige, iværksættere eller udviklere kan jeg pludselig føle, at jeg slet ikke er så innovativ, som jeg går og tror. Jeg har efterhånden fået et par veninder, der lever af at skrive bøger, lave podcast eller lever af at blogge og i forhold til dem ryger jeg faktisk over i den anden kasse, der alligevel trives okay med kasse-tænkning og at verdenen ikke forandres hele tiden. Så er jeg bare stolt af at kende dem, men føler mig ikke modig nok til at følge efter.

Faktisk føler jeg mig lidt som “the odd one out” i begge miljøer.

Men det gør altså ikke noget, at man er lidt anderledes. Det er faktisk en stor gave, at man kan tænke lidt anderledes end resten af fællesskabet. Det vigtigste er nok bare, at man finder ud af, hvornår det er en gave og hvornår det er en udfordring og på den måde gør det nemmere for sig selv.

Men du skal altså ikke føle, at der er noget galt med dig, fordi du arbejder som bankrådgiver, men meget hellere ville udvikle bøger om perleplader. Måske kan man kombinere de 2 ting..

Okay, det var nok et dårligt eksempel. For det kan man nok ikke. Det bliver i hvert fald et mærkeligt hævekort.

 

 

2 kommentarer

  • m

    alt det der du beskriver om dig selv, er helt sikkert grundene til at du er en af dem jeg får mest ud af at følge. tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Man skal ikke græde over spildt mælk. Eller en stjålet cykel.