Er du god nok?

Man skal ikke græde over spildt mælk. Eller en stjålet cykel.

 

Men det vælger jeg nu engang at gøre.

Jeg har også masser af tid til det, kan man sige. Busserne kører ikke så ofte på disse kanter af Amager, så den store blinkende tavle over mit hoved fortæller mig, at der 38 minutter til bussen går. En bus jeg altså kun tager, fordi nogen ikke kunne kende forskel på dit og mit her til aften.

Jeg tror egentlig, at det er første gang, at jeg græder over en stjålet cykel. Det virker som lidt af en overreaktion. Jeg har fået stjålet mange cykler i mit liv. Jeg kan knap nok tælle hvor mange. Men i hvert fald 10. Det har været konsekvensen af at være barn i byen.

Det er vist første gang, at det gør sådan oprigtig ondt på mig.

Det er vist folks ligegyldighed, der sådan får mig til at græde. At man er ligeglad med, hvad en cykel, der tilhører nogen andre, betyder for dem. At man er ligeglad med, at det nu betyder, at ejeren af cyklen, der i forvejen har en presset hverdag, nu skal være endnu mere presset. At de 26 km. transport den bidrog til om dagen, nu ikke længere er en glæde. At det ingen betydning har, at ejeren af cyklen havde fået den som en helt særlig fødselsdagsgave af sin mor på et tidspunkt, hvor man virkelig havde brug for en helt særlig gave.

At ejeren var glad helt ned i maven for den cykel og hver eneste tur, der blev rullet afsted. Og særligt det faktum, at ejeren ikke får råd til en ny af samme slags, fordi forsikringen dækker halvdelen af dens værdi.

En cykel er bare en ting. Det er ikke noget at græde over. Man får en ny cykel på et tidspunkt. Det minder mig bare om, at der findes mennesker, der er ligeglade med andre. Og gør ting, uanset hvad det har af konsekvenser for dem.

Og det gør mig ked af det. Sådan på menneskehedens vegne. Og nu vil jeg ringe til mit forsikringsselskab.

5 kommentarer

  • Maria

    man kan leje elcykler gennem fri bikeshop.. det er måske en mulighed? jeg er virkelig glad for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øv, hvor er det synd for dig. At miste en særlig gave, og noget som lettede hverdagen er da også irriterende!
    Og ja, det med menneskeheden også – men det orker jeg næsten ikke at tænke på.
    Håber du finder en løsning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Røvhuller!
    Kæft, jeg har også fået mine nakket mange gange gennem årene, og øj, det er så træls stå der. Jeg har dog, ligesom dig, altid taget det vældig køligt, men da det sidste gang var min julegave, som var så fin og smukt overrakt som en kæmpe overraskelse juleaften, gjorde det også vældig meget mere ondt, end de 117 andre gange. Nok især fordi, jeg jo skulle sige det til min kæreste, som havde gjort sig så umage med at spare op, købe den, gemme den hos mine forældres nabo og ringe med overraskelsen kl. 22.30, midt i gaveoppakningen.
    Og så er der fandme nogle, 4 måneder efter, som bare tager den. Øv – det var råddent og jeg synes, det var en hån mod alt hans betænksomhed.

    Sker det fx i morgen, med den jeg har købt her efterfølgende, ville jeg med garanti igen, tage det en del pænere, og igenigenigen bare købe en billig en på dba.
    Nogle gange er en cykel ikke bare en cykel, sådan helt.

    Krydser fingre for, humøret vender snart og du forhåbentlig får en fin ny ven, at træde i 👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Ja, det er simpelthen så tarveligt. Pludselig handler om meget mere end en cykel. OG gør meget mere ondt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du god nok?