Ting jeg har lært af 30'erne

Ægdonation

Photo by Aphiwat chuangchoem from Pexels

“Du er altså velkommen til at få mine”, smiler jeg til min veninde, der netop har fortalt om den kamp hende og hendes mand i øjeblikket kæmper. En kamp med tiden og en kamp om at få en baby i armene.

“Altså helt seriøst. Jeg skal virkelig ikke bruge dem“, siger jeg og skæver over til mine 3 unger, der pt. er igang med at tømme indholdet af en køkkenrulle ud over hinanden, mens de skriger og hviner som de der dinosaurer i Jurasic Park, der æder en mand på et toilet.

Hun ser mig i øjnene. Smiler skævt. Det er meget tydeligt, at hun er usikker på, om jeg mener det i sjov.

Hun taler videre. Fortæller om deres brændende ønske om et barn. Om egne æg, der ikke kan bruges og om det faktum, at der netop nu sidder mange kvinder i kø til at modtage æg fra donorer. “Der er ikke mange æg-donorer. Det tager lang tid”, fortæller hun. “Tid vi slet ikke har“.

Samtalen fandt sted i sommeren 2018.

Jeg havde aldrig hørt om ægdonation. Jeg havde i hvert fald ikke taget stilling til det. Men jeg kunne straks mærke, at jeg helt oprigtigt mente det, jeg sagde. Selvom jeg ingenting anede om det.

I tiden efter talte jeg med min mand om emnet. Hvad han følte. Hvad børnene ville føle senere. Hvad der kunne opstå af etiske problemstillinger og hvad, der talte for og hvad der talte imod. Han mente, at det var en flot gestus og en fin måde at give lidt til alle de, der hver måned oplever en sorg, når de igen står med en negativ test.

Jeg begyndte at google og læse, hvad det helt specifikt kræver. Jeg kunne godt læse, at der er tale om et indgreb, der gør ondt. At det kræver, at man stikker sig med en sprøjte to gange om dagen i maveskindet. Det var ikke bare en gåtur i en park.

Men jeg blev ikke skræmt. Tværtimod blev jeg mere og mere motiveret for at give andre den kæmpe store (om end larmende) gave, det er at få et barn og hjælpe andre med den kamp, ufrivillig barnløshed kan være. En kamp som vi aldrig selv har været i nærheden af at skulle kæmpe. En kamp som jeg har flere tætte veninder og familiemedlemmer, der har måtte kæmpe og i enkelte tilfælde har tabt. Med forliste drømme og endda parforhold som de store ofre.

I december måned tikkede der en sms ind. På trods af at der var gået 6 måneder, havde vores samtale  om emnet rumsteret i min venindes hukommelse. Og min veninde fortalte, at tiden nu var knap og om jeg mon mente det, jeg havde sagt i sommeren.

Og det havde jeg. I den grad. Hver en fiber i min krop stemte for. Jeg havde dog ikke selv ville nævne det igen, hvis hun synes det var akavet eller at hun slet ikke var interesseret i gener fra mig. Måske ville hun hellere et sæt gener, der ikke var kendt for at smide 2 dankort væk om måneden og som aldrig knappede sin skjorte skævt.

Men nu er vi her.

I dag har jeg været til første samtale med en rar læge på en fertilitetsklinik. Jeg er selv i den grad færdig med at få børn. Bare det at træde ind i et rum, der var fyldt med billeder af babyer, gav mig en lille smule kvælningsfornemmelser.

Jeg elsker babyer. Jeg elsker mine børn.

Jeg skal bare ikke have flere.

Og så er det jo fint, at man kan levere et par byggeklodser til at andre kan modtage livets allerstørste gave.

(Hvis det har interesse skal jeg nok skrive noget om alle de overvejelser, vi har været igennem. Hvordan jeg har det med det genetiske aspekt mv.)

 

 

 

 

 

25 kommentarer

  • Lisbeth Waagenes

    Jeg synes du er en sej kvinde 💪🏻 med et stort hjerte på det rette sted ❤️Har selv fået taget æg ud mm og har i dag en datter på 17år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Tusinde tak Lisbeth. Og hvor er vi bare heldige, at der findes så sindssyg dygtige læger i dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Du er sgu et godt menneske Stine ❤️ Hilsen en der selv har fået barn ved hjælp af reagensglasbehandling.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    I betragtning af at du VED, hvordan der er at have børn, så synes jeg du er tarvelig 🙂 – OK: Du er sej. Vil meget gerne læse mere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Du er for sej, rummelig og gør der mest rigtige man kan gøre for andre. Vil gerne høre mere omkring det. Tror bare ikke selv jeg kan gøre det. Har altid stået organ donor, men mine æg, har jeg lidt svært ved at give slidt på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Er også nysgerrig på det juridiske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • karina

    Spændende emne.
    Ville gerne kunn hjælpe andre, men det går lidt mod in etik desværre for mig selv. Jeg ville simpelthen føle at det var mine børn, min dna (det er det så også, DNA i hvert fald) jeg gav videre. Og jeg ville ikke altid vide hvilken liv jeg ville give dem. Forhåbentlig et fantastisk liv, i know, men det ville være uden for mit ansvar og det tror jeg ikke jeg ville kunne leve med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Det kan jeg virkelig godt forstå. Hvis jeg så det som mit eget barn, ville det være umuligt for mig. Så skal man naturligvis ikke gøre det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Virkelig et vigtigt emne. De offentlige fertilitetsklinikker har mangler anonyme donorer, ventetiden for barnløse par kan være ulidelig lang, da så få melder sig.
    Er spændt på at høre mere om dine overvejelser.
    Tak for at du tager emnet op🙏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Pudsigt det netop dukker op nu, vi har lige snakket om det samme herhjemme. Dog blev jeg lidt skræmt ved tanken om sprøjter, bedøvelse ved udtagning, tider/deadlines der skal holdes meget nøjagtigt osv. Jeg kan ikke lige overskue hvordan jeg forener det med mit arbejdsliv, og det satte tankerne lidt på standby. Jeg glæder mig til at følge med her hos dig, og forhåbentlig læse om hormonerne man skal tage, de smerter der er forbundet med at få taget æg ud osv. Sådan helt råt for usødet. Hvis det går for tæt på, læser jeg fortsat med, tak for god læsning 😊👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Det er så flot gjort.
    Vi har kæmpet i 1 år og 8 måneder for at få vores første barn fordi jeg ingen ægløsninger have, men masser af fine æg, der bare lå og puttede. Vi var igennem 10 omgange med hormonbehandling hvoraf de 4 var lagengymnastik, 6 inseminationer og 1 gange IVF som så lykkedes. Det er det hårdeste jeg i mit liv har gået igennem og jeg vil ikke ønske det for nogen. Hvis jeg den dag jeg er færdig med at få børn stadig har nogle fine æg har jeg bestemt mig for at donere. Ægudtagningen var ikke særlig smertefuld for mig så det fysiske afskrækker mig slet ikke, men jeg ved at der er mange hvor det er en rigtig smertefuld oplevelse.
    Ifht det genetiske føler jeg mig ret afklaret . En donor er ikke en forælder. At være far og mor er noget man er for sit barn hver dag – det er en værdifuld rolle. For mig er genetik “bare” brikkerne i et biologisk puslespil.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hvor er det en fantastisk gave. Jeg vil vildt gerne hører med. Sidder selv og overvejer det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg vil meget gerne læse mere om det.
    Jeg synes, at det er en enorm stor gave, som du giver din veninde. Jeg har selv tvillinger, og en større søskende, som du, og har fået dem skamfuldt let.
    Jeg har også overvejet det samme, som du. Så følger lige med.

    Misforstå mig ikke, for du og din veninde skal endelig fuldende dette vidunderlige projekt. Og jeg krydser alt for, at det lykkedes hende.
    Tanker der dog opstår er: du vil komme til at se dette barn vokse op, hvad med jalousi, fra hende, (et mix af veninden og hendes mand), jalousi fra dig, hvad med barnet, hvad får du af titel til det? Sådan noget kunne være interessant, at høre de helt ærlige følelser og tanker omkring.
    Rigtig meget held og lykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker om det genestiske aspekt og følelserne, hvis der er nogle, omkring det!?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg vil meget gerne høre mere! Jeg har selv overvejet det meget. Tænk at kunne hjælpe andre med at få den største gave i livet ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Det er simpelthen så sejt og stærkt af dig.. virkelig en fin gave!! Og skriv gerne mere om processen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Mega sejt, mega spændende og mega vigtigt emne.
    Jeg har selv tilbudt mine æg, og blevet nysgerrig.
    Skal de bruge dit æg eller bruge det til at springe køen over?
    Dejligt at du tager en sådan emne op. Læser rigtig gerne mere med👏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Ja – skriv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg har kæmpe stor respekt for det du gør! Jeg ville ønske jeg kunne selv, men jeg er ret sikker på jeg ville føle mig for knyttet til barnet på en eller anden måde 🤷🏼‍♀️ jeg vil meget gerne høre mere om dine overvejelser 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Del, del, del. Jeg har selv overvejet det, fordi min bonussøster ikke umiddelbart har succes med at blive gravid. Jeg har, som du, nævnt det for hende uden at vide noget, og fået de børn jeg skulle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • May

    Du er så monster latterlig sej og modig! Sikke en gave du giver din veninde og hendes mand. Så smukt og rørende ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Fra en, der var henvist til og startet op på fertilitetsbehandling pga. netop lidt bøvl med æg, men som på mirakuløs vis undgik det (ikke fordi der er noget galt med det – overhovedet, men fordi det lader til at være en hård og ofte lang proces!), så kommer der lige en KÆMPE high five. Du er pissesej, og jeg vil SÅ gerne læse mere om det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Skriv endelig mere, det er super spændende at følge med i 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting jeg har lært af 30'erne