Ferie med børn is coming - Brace yourself

Syvårskrise burde hedde børnekrise

 

Børn giver livet mening… 

Der er mange ting børn bidrager med, når det kommer til det store livs-maleri, man får malet på gennem hele livet og som man kan hænge op og kigge på, når man en dag i en sen alder er ved at stille træskoene.

Afgørende minder om store begivenheder og kærlighed, der blomstrer. De fleste der har børn, kan nok huske stort set alle deltager de fødte. Minder om, hvad man spiste og hvilket tøj man havde på og hvordan det føltes, at få lagt barnet op på maven første gang. Det kan jeg i al fald meget tydeligt huske og jeg kan sjældent huske noget som helst.

Men der er også ting, børn ikke bidrager sådan sønderlig positivt til.

Parforholdet.

Bare ikke helt så meget mening for kæresteriet

Jeg kan jo ikke tale for alle, men min oplevelse er, at langt de fleste oplever, at der opstår konflikter, man ellers aldrig har oplevet med sin partner før. Jo flere børn, der kommer ind i billedet, jo færre hænder er der til at løse tingene løbende og jo mindre bliver overskuddet – og jo større bliver konflikterne. (Her kan du læse nogle af de konflikter man rammer ind i)

Sådan har det i den grad også været for os.

Vores kærlighed har 7 år på bagen og de første 5 år havde vi stort set ikke et eneste skænderi. Vi levede i en kærlighedsrus. Konflikterne var små og overskuddet stort. Der var altid et ekstra sæt hænder og der var tid og plads til, at man stort set kunne gøre, hvad man havde lyst til. Man kunne sagtens trække stikket et par timer midt på dagen i weekenden, hvis man havde behov for at lave noget andet end at lege børnefamilie.

Selvom vi oplevede, at der blev skabt en fysisk distance mellem os, fordi der ofte var et barn, der lå lige netop der i dobbeltsengen, huskede vi stadig at kysse hinanden og tale ordentligt sammen.

Så gik vi fra et til 3 børn

Siden tvillingerne kom har vi levet i en form for undtagelsestilstand, hvor alt har handlet om overlevelse. En undtagelsestilstand, der nu langsomt, men ganske sikkert er begyndt at vende tilbage til et stadie, hvor det igen er muligt at trække vejret helt ned i maven.

Det er et velkendt fænomen, at par kan ende i en syvårskrise. Inden jeg fik børn overvejede jeg, hvad det mon var der gjorde, at det netop skulle være de 7 år, der gjorde at man var ved at flå hovedet af ens livspartner. I amerikanske film møder alle hinanden som 15-årige og holder sammen for evigt. I virkeligheden møder langt de fleste nok hinanden i slutningen er 20’erne. Det vil sige, at man ligesom os er omkring de 35 år og har 2-3 børn, når syvårskrisen indtræder. Man har måske købt et hus og kører fuld hammer på hamsterhjulet for at tjene penge til ens meget dyre realkreditlån.

Desuden har ens børn en alder, hvor der er absurd op ad bakke. Alt kan gøres til en konflikt og når man har brugt alle sine afledningsmetoder og pædagogiske evner inden morgenmaden og der stadig er omkring 37 konflikter at tage sig af i løbet af dagen, er humøret blevet omtrent lige så godt, som en nykåret lotto-millionær, der har smidt sin kupon væk. Der er ikke mere at komme efter. Man har bare lyst til at drukne hoved i en skål med bland selv slik og glo ind i et socialt medie, der kan bedøve ens hjerne med ligegyldigt indhold.

Men ind imellem sker der noget magisk. 

Men når vi en sjælden gang imellem fanger hinanden og får talt mere end enstavelsesord til hinanden, når børnene formår, at lege mere end 2 minutter sammen et andet sted i huset og lydniveauet daler til et niveau, hvor man ikke er i fare for tinnitus eller når nogen forbarmer sig over os og sender os ud i verden og passer vores børn. Ja, så sker der noget ganske magisk.

Vi opdager, at der ikke er noget som helst galt med vores parforhold.

Hvis ikke det var fordi, at bedsteforældre havde behov for et rekreationsophold hver gang, de havde været i kontakt i et helt døgn med deres overgearede børnebørn, så burde man overdrage børnene en overnatning om måneden for at komme ud og føre en voksensamtale.

Vi gjorde det i går. Vi var til bryllup, der sluttede kl. 19, så vi brugte anledningen til at finde et sted, hvor vi kunne sove uafbrudt, holde i hånden og tale uforstyrret. Selvom det er fint med lækre hoteller, som Scandic og Comwell er jeg lidt mere til steder, der kan noget andet. Det har blandt andet resulteret i, at vi engang endte i en bjerghytte i Østrig, der var fyldt med cirkusartister, babygrise i forhaven og store køer, der drak af ens fadøl.

I Haslev ca. 4 kilometer fra det nye store skovtårn, der er blevet noget af en turistattraktion, ligger der en gammel gård, hvor et ægtepar er flyttet ind. Det har 8 værelser og fungerer samtidig som en kunstudstilling. Stedet hedder Hesede Hovedgård og kan virkelig anbefales, hvis man gerne vil komme andre mennesker lidt ved i anderledes rammer.

Da vi trådte ind af døren, føltes det lidt som at komme hjem til et par gamle venner. Vi blev med det samme inviteret ind til et bord, hvor de andre gæster sad og spiste en fælles middag om et stort bord. Vi fik mødt mennesker fra andre steder af verden og ført flere voksensamtaler end vi har gjort de sidste mange måneder. I morges spiste alle fælles morgenmad med hjemmebagte boller og blødkogte æg og med kaffe fra naboens risteri og vi forlod den lille gård fuldt af indtryk og overskud.

 

Nu er vi klar til at træde tilbage i vores liv. Aka børnekrisen.

 

 

 

2 kommentarer

  • Kira

    Vi er der SÅ meget lige nu 😬 En tre-årig der opfører sig som om han gerne vil afsættes til en anden familie (eller i børnehave på en søndag – ups 🙈) og tvillinger på 8 måneder, som jo ikke kan gøre for, at de har øget kaosniveauet i vores familie til umenneskelige højder. Krydser hver dag fingre for, at vi kommer igennem sammen 🤞🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Du rammer virkelig plet her synes jeg❤️ jeg har børn nu på 8 og 11 år og selvom det har givet meget mere tid og frihed, så er der stadig masser af nye konflikter og grænser der skal sættes. Jeg havde en idé om at denne tid her med “halv store børn” var det rene paradis. Jeg er blevet slemt skuffet. I de år der er gået og hvor overskuddet ikke er der og larmen fra ungerne har overdøvet ethvert forsøg på voksen samtale, har vi faktisk glemt hvordan vi taler sammen, så nu går min mand og jeg i parterapi og håber vi kommer igennem endnu en krise🙄🤞🤞🤞

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferie med børn is coming - Brace yourself