Børn, opdragelse og langtidshukommelse

At stille meget konkrete krav til hinanden i et parforhold

 

 

Da jeg kørte på arbejde i morges, var et af indslagene i radioen, at flere kommuner tilbyder gratis parterapi. Det er vist et anerkendt faktum at børn, bleer, karriere og hamsterhjul kan slå ethvert parforhold ihjel. Der kan være uger, hvor man knap nok får talt sammen, fordi man efter en hel dag med konflikter, madindkøb, madlavning og tøjvask kollapser på sofaen og end ikke kan overskue at række sig frem mod fjernbetjeneren og sætte noget dum fjernsyn på.

Man kan i hvert fald slet ikke overskue at tale med et andet menneske, da hele dagen har stået på diskussioner med små versioner af én selv, der bestemt ikke lader sig nøjes med et nej. Selvom at det andet menneske er den, man har valgt at leve sit liv med.

Derudover kan det være svært at få talt ordentligt sammen. Det er ikke som i gamle dage, hvor man hånd i hånd rejste ud i verden med en rygsæk på ryggen, eller sad og så hinanden i øjnene på en restaurant, indtil rengøringen smed én ud.

Og derudover bliver man småirriteret, fordi der bliver smidt sure sokker på gulvet og fordi toiletrullen nu igen er færdigbrugt og den lille pap-rulle endnu engang stirrer på én fra holderen, når man har sat sig ned for at få 5 minutters fred på tønden. “Hvordan fanden kan det være så svært?”, tænker man irriteret, mens man flår lortet ned og demonstrativt kyler pap-dimsen i skraldespanden med en vred HMPFF-lyd.

Men det kan være svært.

Det kan virkelig være svært.

Især hvis man ikke lige får kommunikeret, hvad der er vigtigt i alt kaosset. Det kan være forskellige ting, der er vigtige. For nogen er det vigtigt, at spisebordet altid er ryddet, for nogen er det vigtigt, at man først begynder at spise, når alle sidder ved bordet og for nogen er det vigtigt, at ens børn kun har strømlignede, moderigtige outfits på. Og så er det bare fååårking irriterende, når man har sagt til stodderen, at de lyserøde frost strømpebukser IKKE dur til den grå MARMAR-kjole og han så giver ungen det på alligevel.

Men måske fatter han bare ikke, at det ikke er et match?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har mødt min diametrale modsætning i min mand (læs blandt her hvorfor). Alt imens jeg skriver her, kører aftenshowet i baggrunden. De kan apropos emnet berette, at kvinder i gennemsnit gør rent 1 time og 20 minutter om dagen, imens mænd kun gør rent i 45 minutter.

Sådan er det ikke her.

Tværtimod.

Jeg ser ikke rod. Altså jeg ser alt det rod, som mine børn skaber. Men jeg ser ikke det hele. Jeg ser fx ikke, at en skraldespand skal tømmes, at jeg har glemt at lukke en skuffe eller at jeg har smidt min taske inklusiv indhold udover entré-gulvet. Jeg har fået en lille kortslutning i min hjerne, der på en eller anden måde blokerer det fra mit syn.

Jeg er måske en atypisk kvinde. Måske er det oftere mænd, der opfører sig ligesom jeg. Jeg kan ikke gøre for det. Min hjerne er kodet således, at jeg end ikke overvejer at tage skraldespanden med ud, selvom den bananskræl, jeg forsøger at smide ud, ryger ud igen, fordi skraldespanden er fuld til bristepunktet.

Efter 7 års parforhold er min kære mand ved at være træt af det. Det kan man jo godt forstå. Det kan godt være svært at leve i kaos, når man selv går op i orden og struktur. Så det er egentlig imponerende, at han ikke på noget tidspunkt er gået amok og har kylet alt mit lort ud af vinduet i ren desperation.

Jeg kan dagligt mærke, at jeg gør nogen ting, der irriterer ham. Jeg ved dog ikke altid hvad. Han er ikke så god til at italesætte det, da han nok i bund og grund nok prøver at bære over med mig. Men det dur ikke. Man bliver nødt til at tale om det og italesætte det, hvis man netop skal undgå at gå amok. Så nu har jeg tvunget ham til at lave en liste til mig med de ting, han er allermest træt af og så vil jeg gøre mit allerbedste på at holde fokus på de ting.

Han var selv imod det, fordi han var bange for at virke for emsig. Men for mig giver det rigtig god mening. Jeg har meget nemmere ved at navigere i det, hvis jeg har en helt defineret liste. Ligesom en to do liste, man skal følge på sit arbejde.

Og hold da op, hvor har det givet mening. Fx har jeg det sidste år hver dag sovet ca. 20 minutter længere, fordi min søde mand har stået for at give børnene morgenmad, mens jeg vågnede, hvorefter jeg overtog og gav dem tøj på. Jeg troede, at han egentlig syntes, at det var en fin ordning, men det viste sig, at han egentlig var jævnt træt af det, da han altid følte, at vi var bagud og godt kunne bruge de 20 minutter. Det troede jeg, fordi han ikke havde sagt noget. Og med denne lille liste fik han sagt, at det egentlig var lidt træls.

Jeg hørte engang om et par, der hvert år på deres bryllupsdag tog ud og spiste. Det er der ikke noget underligt i. Det spøjse var, at de brugte denne dag på at spise lækker mad, drikke rødvin og så fortælle, hvad der det forgangne år havde pisset vedkommende allermest af ved partnerens opførsel.

Jeg har tænkt mig at lave en tilsvarende liste med de ting, der er vigtige for mig. Det handler mere om humør, tilstedeværelse og stemninger, end at det handler om oprydning. For mig er det fx enormt vigtigt, at der lige inden vi går ud af døren om morgenen og afsted i hver vores retning, er en god stemning, hvor ingen skændes (så vidt det kan lade sig gøre) Man er nemlig mega forskellige. Og for nogen er det rigtig vigtigt at have et pænt hjem, hvor det for andre er vigtigt, at vi får givet hinanden kram hver dag. Så man kan ligeså godt tale om, hvad der gør en glad.

Man skal nok virkelig overveje, hvornår man tager den samtale. Måske skal man åbne en flaske rødvin, sætte jazz-musik på, kysse hinanden dybt og love hinanden, at man ikke bliver pisse-sur. Uanset hvad der bliver sagt.

 

 

7 kommentarer

  • Sara

    Story of my life!!!!
    Herhjemme er det også min mand der ser alt det daglige rod + mit rod, og jeg ser børnenes.
    Han har brug for hjemmet ser fint ud, jeg er sådan lidt mere loose og har mere brug for kram, tilstedeværelse og kærlighed. Han er heldigvis glad for at putte. 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, ja. Jeg tror, at mange har en forventning om, at det er kvinden, der går op i rengøring og mænd, der går op i det fysiske. Sådan behøver det heldigvis ikke at være.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    HA!
    Den liste ku jeg ha lavet om min mand! Bare minus makeupdelen!
    Tør dog ikke lave listen til ham eller få listen den af ham! 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Jeg synes du skal give det et skud. For sådan at sætte lidt skub i det hele.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Åh TAK. Tror jeg sender link til min mand. Så han kan læse at det ikke KUN er mig i hele verden, der roder. Jeg finder heller ingen glæde i at gøre rent eller rydde op. Jeg kan godt lide det bagefter. Men ikke selve det at gøre det. Jeg ser heller ikke rod. Han kan komme hjem fra arbejde og lige vupti ha samlet en håndfuld af ting og sager fra ungerne- eller mig, som roder. Jeg har ik set det. Jeg kan heller ik forstå hvorfor der ikke må rode i skabe. Det er da ligemeget?! Der er låge for! Måske jeg sku finde en dag (måske nærmere aften….efter rødvin. Når ungerne sover!!!) og så ku vi lave vores lister.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Jeg er glad for at høre, at andre også er blinde for det. Måske er det et gen vi mangler eller sådan noget. Jeg synes i hvert fald, at det virkelig har gjort noget godt for os at få afklaret, hvad der er vigtigt for den anden. Selvom jeg ikke når det hele hver dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Astrid

      ✋her er endnu en Astrid som melder sig ind i klubben af kvinder der roder. Jeg ser rodet, men gider simpelthen ikke bruge mit liv på oprydning og rengøring, hvis jeg kan slappe af i stedet for. Bevares, jeg foretrækker mit hjem ryddet og rent, men ikke hvis set går på bekostning af min egen afslapning i sofaen. Føler mig helt alene og ikke særligt forstået i mange andre kvinders selskab 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn, opdragelse og langtidshukommelse