Fødselsdag for dovne forældre

Med følgere følger der et ansvar

Det er ikke længe siden, at jeg havde en helt almindelig Instagram-profil. For 3 år siden havde jeg 300-400 følgere.

Det var familie, venner og folk jeg kendte. Der var også folk, jeg ikke kendte i virkeligheden, men jeg havde en god fornemmelse af, hvem de var og de vidste, hvem jeg var og hvad jeg stod for.

De sidste par år er der kommet mange til. Det har aldrig været et mål i sig selv, men når nu jeg har samlet folk sammen i mit lille digitale univers, håber jeg, at de bliver hængende.

Jeg kan godt li’ at få beskeder og jeg synes det er så hyggeligt, at have folk med fra nær og fjern, der har lyst til at følge med i vores lille families finurligheder.

Jeg kan godt lide at formidle. At lege med ordene. At få folk til at grine. Og få folk til at reflektere og sænke skuldrene i en verden, hvor der bliver stillet frygtelige store krav. Jeg synes selv, at det rart at kunne finde mennesker på det store internet, man kan spejle sig i og fornemme at ens familie-liv er lige så kaotisk som alle andres. Uden pastelfarvet tøj og det perfekte, indrettede børneværelse.

Jeg er ikke en stor instagrammer. Med ca 11.000 følgere er jeg en lillebitte fisk i et meget stort hav. Da jeg krydsede 10.000 følgere oplevede jeg for første gang et enormt pres og en årvågenhed over, at det nu engang ikke længere alene var min mor og svigermor, der fulgte med.

Og det kunne jeg pludselig mærke. Mit indhold er meget lidt kontroversielt. Jeg bryder ikke tabuer eller har behov for som sådan at skille mig stort ud med grænseoverskridende billeder eller tekster.

Vi lever bare et helt normalt familie-liv med 3 børn, 2 fuldtidsjobs, et realkredit-lån og de konflikter alle andre familier også oplever. På trods af det formår jeg stadig at pisse folk af. Det kan være over hvad som helst.

På et tidspunkt blev jeg slettet og blokeret efter en lang række vrede beskeder fra en følger, der var enormt forarget over, at jeg en mandag morgen gav udtryk for, at det var træls, at ingen gjorde plads i metroen for mig med et barn. For nylig fik jeg en besked om, at jeg stillede for store krav til mine omgivelser, fordi jeg forventede, at de ville synge fødselsdagssang i børnehaven for min datter, den dag hun havde fødselsdag.

Og det er helt ok. Folk må hjertens gerne være uenige med mig. Når man byder folk indenfor i bageriet, må man også forvente, at nogen ind imellem ikke bryder sig om brødet, der bliver bagt. Dog til en vis grænse. Når det er kritik, der ikke er proportional med det jeg lægger op eller går over min grænse, orker jeg det ikke. Det er livet for kort til.

Men ansvaret går begge veje.

Når man har en platform, der rækker ud til mange mennesker, skal man så vidt det er muligt forsøge at overveje, hvad man lægger op og hvilke konsekvenser det kan have.

I dag i pressen kunne jeg læse, at der var et ønske om at underlægge bloggere de presseetiske regler. De er, som navnet nok indikerer, forbeholdt pressen, der skal efterleve en række krav om blandt andet, at de ting, der bringes skal være korrekte, så vidt det er muligt.  De skal forholde sig kildekritisk. Man skal ikke vise ofre fra uheld og man skal i det store hele opføre sig ordentligt.

Bloggere er ikke underlagt de regler. Jeg mener ikke, at de regler en redaktør er underlagt på en avis, skal gælde for en privat person, der ytrer sine holdninger på nettet.

Det betyder ikke, at det skal være ansvarsfrit. Tværtimod. Vi er i forvejen underlagt den lovgivning, som alle andre borgere også er. Det betyder, at man ikke må sprede ærekrænkende (urigtige) oplysninger om andre og man må ikke skrive ting om andre eller lægge billeder op som åbenlyst ikke hører til i offentligheden.

Udover det er der ikke mange krav. Man må skrive om, hvad man vil indenfor lovgivningens grænser. Og det er jo fordelen og ulempen ved at have ytringsfrihed. Det giver muligheden for at en masse idioter stiller sig op på en ølkasse og råber deres holdning ud til nationen. Og den gælder jo så også på internettet. Og især for bloggere, der jo netop er kendt for at have en holdning til mangt og meget.

Ytringsfrihed betyder ikke, at du kan sige, præcis hvad du vil. Du kan stadig straffes for de ting, du siger. Du bliver bare ikke underlagt censur. Det er lidt en misforståelse, der generelt florerer på det store internet. Ytringsfrihed betyder ikke, at du kan sige, hvad du vil uden at blive straffet for det.

Men i det store hele skal vi nok alle overveje, hvad vi smækker op på det store internet. Det gælder ikke kun bloggere. Det gælder også alle andre.

Man skal nok som udgangspunkt ikke skrive noget om nogen, man ikke ville sige til deres ansigt. Man skal så vidt det er muligt altid overveje, hvad man smækker op og hvilke konsekvenser det kan få for en selv og alle andre.

Og man skal især overveje, hvilket ansvar det er at have mange mennesker, der følger med i ens liv.

With great power comes great responsibility, som Batman siger.

 

 

 

6 kommentarer

  • AM

    Jeg bliver simpelthen nødt til først at kommentere, at det ikke var Batman, som sagde “with great power comes great responsibility”. Hvis vi bliver i tegneseriegenren var det Onkel Ben fra Spider-Man der sagde det. (men en google søgning fortæller mig at Voltaire vist sagde det først… Der kan man bare se!)

    Nå, men efter at have fået det ud af verdenen, vil jeg bare kun sige at jeg er enig med dig i ovenstående! Men mere vigtigt vil jeg faktisk bare sige at jeg synes det er utrolig hyggeligt og befriende at følge med i din families helt-nede-på-jorden hverdag! Det er dejligt at blive mindet om, at man ikke er en dårligere mor, bare fordi huset støver/roder/man blev nødt til at arbejde længe/etc. Så tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Du har sgu da ret. Det gik for stærkt. Det var sgu da i spiderman. Og hvor er du bare sød. Tusinde tak. Man er nemlig ikke en dårlig mor. Jeg tror langt de fleste af os, ind imellem er lidt småfrustererede og er fyldt op med dårlig samvittighed, fordi det er svært at nå det hele.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Batman (og Jernmor) speaker the truth – ansvarlighed er en fællesopgave, både Jer store bloggere, ‘os’ med de små blogs og alle andre 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, du er stor, at du kalder mig stor. Det føles ikke altid sådan. Jeg tænker, at jeres er lige så stor <3 Og du har helt ret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har så evigt ret i dit fine skriv!😊Og jeg tænker især over den sætning, du skriver med, at man ikke skal skrive noget om nogen, som man ikke ville sige ansigt til ansigt. Og at man kun skriver noget, man kan stå ved.
    Mange gange er det en god ide lige at lægge tlf og trække vejret, hvis man føler sig ramt og så vente med at skrive noget, som man evt fortryder senere.
    Det er i hvert fald det, jeg selv lever efter og meget gerne vil lære mine børn, når de engang får en telefon og skal begå sig på de sociale medier. For hold da op, hvor er det anderledes i dag end da jeg var barn.. der skrev jeg fx en håndskrevet seddel til mine forældre om, hvor jeg var gået hjem, hvis de ikke lige var hjemme.😄
    Min mand vil slet ikke ind i facebook, Instagram osv, så det gider han ikke forholde sig til. Men som jeg siger til ham, så kan vi ikke undgå det ifh vores børn! Vi er nød til at vide, hvad de forskellige platformer handler om, hvad man skal passe på, at man skal forholde sig kritisk til opslag osv osv.
    Undskyld mit lange skriv.. og jeg ved godt, at du lige skriver ifh det at være blogger, men synes bare, at vi ALLE har et ansvar i den sociale verden på nettet (OG selvfølgelig også ansigt til ansigt!❤️)
    Nyder at følge dig. Kh Gitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Ja, ind imellem er det virkelig en god ide at lægge telefonen væk. Især når man rammer en kommentar eller et opslag, hvor det klør lidt i fingrene for at skrive noget, der ikke er så venligt. Din man lyder nu meget fornuftig. Ind imellem overvejer jeg også at slette hele moletjavsen og leve helt uden sociale medier.. Meeeen så alligevel. Det kommer jo også med gode ting

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsdag for dovne forældre