Børn og vagtlæger

Jeg gad godt at være sådan en kvinde..

  1. ..der var pæn i hør

Der findes kvinder, der ligner en million, når de ifører sig hør. I ved mærker som NoaNoa, der producerer tøj i hør. Det er ofte sådan nogle kvinder, der har fregner på næsen og hår, der altid ligner at de kommer lige fra stranden. Ikke på en træls måde. Men mere på den der “Du kommer lige fra stranden og skal direkte til en sommerfest for at drikke rosé”-måde. Det er noget de taler meget om i dameblade. Det der med at tage direkte fra strand til sommerfest. Jeg prøver det ikke så ofte. Når vi har været på stranden, er det noget med at transportere håndklæder, spande, skovle, bleer og madpakker hjem, inden vi kollapser på sofaen og kan fejre, at vi holdt 3 børn i live og igen i dag ikke fik slappet af.

Men pæn i hør. Det gad jeg godt. Jeg ligner mere bare en hjemløs i hør.

2. ..der har styr på sin kalender..

Jeg har fået giga-styr på det i mit arbejdsliv. Jeg har været på kursus i personlig planlægning og Outlook styrer hele mit liv på den benhårde måde og det er umuligt for mig at misse noget som helst. Sådan er det ikke i mit privat-liv. Alle veninder jeg har, er på et eller andet tidspunkt blevet vanvittig trætte af mig, fordi jeg aldrig har styr på aftaler, hvornår jeg skal hvad, aflyser i tide og utide og ofte kommer for sent. De fleste er blevet hængende og har lært at leve med det, men jeg gad godt at gøre min private kalender ligeså knivskarp som min arbejdskalender.

Jeg har bare ikke fundet løsningen på det endnu.

3.. der var skarp på boligindretning.. 

Jeg ved udemærket godt, hvad der er pænt og hvad der ikke er pænt. Og jeg bliver altid meget inspireret, når jeg besøger andre, der er gode til at indrette. Men så snart, at jeg selv forsøger at gøre mig klog på boligindretning, ligner det seriøst noget fra et boligindretnings-program fra 90érne. Jeg ville elske at være sådan én, der tog på loppemarked og fandt de perfekte små dimser. I ved – “Det perfekte mix af nyt og gammelt”, som de altid skriver i Bo Bedre, når de besøger kvinder, der viser sit hjem frem. Det er ofte dem, der går i hør.

4.. ikke smadrede alt elektronik.. 

Særligt telefonskærme og jeg er ikke gode venner.

Sidste år købte jeg en ny telefon. Jeg er en Samsung-pige. En spritny Samsung S9. 3 måneder efter gled den ud af min lomme og gik i stykker. Stakkels telefon. Og stakkels mig, der fik glassplintre i fingrene hver gang, jeg skulle skrive en sms (First-world-problem I know). Jeg tog den ned til en sød mobil-doktor-mand, der skiftede skærmen. Det kostede nogenlunde det samme som Nokia 3310 i 2003. 3500 bobs. Jeg bad naturligvis om at få det største cover på, som de havde.

1 måned senere skulle jeg løbe på et løbebånd. Jeg skulle høre musik på telefonen og trak coveret af, fordi stikket ikke ville sidde ordentligt. “Det sker der ingenting ved”, tænkte jeg, alt imens telefonen gled ud af mine hænder, ramte kanten af løbebåndet og splintrede. Så nu lever jeg bare med glasskår i fingrene.

5.. ikke viste min numse til fremmede hver gang, at jeg cykler med nederdel på..

Jeg ved ikke om min krop er særlig deform. I al fald kan jeg ikke have nederdel på og cykle. Den kryber op og placerer sig meget uhensigtsmæssigt. Sidste år holdt jeg i et kryds for rødt i indre by og en venlig mand, der holdt ved siden af, strakte sig ind over styret og hviskede: ” Undskyld. Men jeg tror, at du har glemt at tage bukser på..”

Det havde jeg altså ikke. Min nederdel legede bare gemmeleg og var på vej til at blive en bluse istedet. Det tror jeg aldrig sker for kvinderne i hør.

 

 

 

 

1 kommentar

  • Line

    Jeg kunne også godt tænke mig at være alle de typer faktisk. Har dog fundet løsningen på de to sidste – panserglas og indershorts, det redder min røv (både bogstaveligt og billedligt talt) hver gang😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn og vagtlæger