Undskyld mig, imens jeg lige kaster op i din hæk

Redebyggeri som gravid

Om at føle et enormt stort behov for redebyggeri i ens graviditet. Og om først at opleve det 5 år senere..

“Når man bliver gravid kan man opleve et øget behov for redebyggeri. Du kan fx få et stort behov for at gøre rent eller vaske babys tøj”

Jeg kigger op fra “Den store graviditetsbog” og direkte over på den bunke af børnetøj, der burde være blevet sorteret og vasket for 3 måneder siden. Jeg er i uge 39 af min graviditet og burde for længst være gået ind i “redebygger-fasen”. Den fase, hvor man som en lille fugl begynder at gøre klar til, at baby kommer. Hvor man begynder at indrette babys kommende værelse og drømmer om, hvordan det bliver, når de små tykke babyben kommer løbende over stuegulvet søndag morgen.

“Jeg orker ikke engang at vaske babys tøj. Egner jeg mig overhovedet til at blive mor?” 

Det der redebygger-gen kom aldrig. Heller ikke med barn nummer 2 og 3. De kom så også noget uventet, så der var reelt ikke noget sted at bygge rede, da vi jo egentlig ikke havde noget sted at bo, da de blev født.

Måske lyver bladene og graviditetsbøgerne om det behov. Måske er det ikke alle, der får den voldsomme trang til at bygge rede. Måske skyldes det, at jeg har boet 11 steder de sidste 12 år og ikke har følt mig ægte hjemme nogen steder. Jeg er lige til en kommunal undersøgelsessag i den henseende. Med de mange flytninger ligner det næsten, at vi flygter fra noget.

Men nu er vi her. Nu har vi købt et hus. Og for første gang i mit liv, føler jeg, at jeg er landet. Nu er det her vi skal være. Der er ingen lejekontrakter, der udløber. Der ingen jobs, der skal jagtes i andre dele af landet eller i andre lande. Nu er det her mine børn skal vokse op. Og det giver en sær ro.

Det er nu, at jeg er begyndt at bygge rede.

Og hvordan kommer det til udtryk, tænker du måske. Og det gør det ved nogen meget håndgribelige ting:

1.) Jeg er begyndt at gå op i sådan noget som spisebordslamper

Jeg har aldrig helt fattet behovet for at bruge oceaner af penge på lamper, malerier og nips til ens hjem. Bevares, jeg har altid været stærkt fascineret af, at andre havde hjem, der lignede Bo Bedre, men der var intet, der sagde mig så lidt som designer-møbler og Kähler-vaser. Måske skyldtes det, at jeg aldrig var hjemme til at sætte pris på den slags den gang.

Men det er begyndt at ændre sig. Langsomt, men ganske sikkert. Jeg er for første gang begyndt at kigge på vores Silvan-ophængte spisebordslamper og tænke, at det kan vi gøre bedre. Derudover kan jeg pludselig se en mening i at bruge en hel dag på at male en væg en ny farve. At vi ikke har tid til den slags, er en anden sag.

Jeg tænker, at vi lader designer-møbler være designer-møbler, så længe vores hjem er daglig befængt med små ketchup-klistrede fedtefingre. Men jeg kan fornemme, at jeg er begyndt at forstå fascinationen og det kan jeg godt lide.

2) Potteplanter og blomster

Der er sket noget magisk. Det har taget mig 34 år og 10 måneder. Men jeg er endelig begyndt at interessere mig nok for planter til, at jeg reelt formår at holde dem i live i mere end 20 minutter. Desuden er jeg begyndt, at synes det er fedt at besøge Plantorama (Jeg ved det.. Jeg er ude på et skråplan)

Jeg har såret gulerødder og ærter ude i haven, jeg (næsten) husker at vande hver dag og jeg har endda en frisk buket blomster, som jeg husker at skifte vand på, inden de lider en frygtelig plantedød.

3) Jeg sætter stor pris på mit hjem

Det sidste her kan måske lyde lidt mærkværdigt, men jeg har aldrig tidligere sat pris på mit hjem. Jeg har ikke følt mig ordentlig hjemme og jeg har følt mig ængstelig og rastløs, når jeg har ramt min hoveddør.

Nu kan det handle om, at der nu også er nogle mennesker, jeg elsker i mit liv, modsat i gamle dage, hvor det bare var mig, men jeg elsker at komme hjem. Jeg føler, at jeg træder ind i en tryghedszone, når jeg rammer vores indkørsel.

En tryghedszone, hvor intet andet i verden betyder noget.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Undskyld mig, imens jeg lige kaster op i din hæk