Hverdags-eventyr midt i hamsterhjulet

Hvad er det værste, der kan ske?

Jeg har været til foredrag her til aften.

Et foredrag jeg har glædet mig længe til, da der var tale om et inspirerende og motiverende menneske. Jeg var til Alexandras (mig og min tinderbaby) foredrag “Bryd tabuet”, hvor hun er skarp på en lang række pointer, der er afgørende for, at man kan leve det liv, man gerne vil. I hvert fald, hvis man går rundt og begrænser sig selv i at udnytte ens fulde potentiale, fordi man er bange for, hvad andre tænker eller hvad der kan ske.

Vi har lidt en nul-fejls-kultur i Danmark. Vi er rigtig gode til at dele vores sejre. Vi er knap så gode til at dele vores fiaskoer. Og dem har man mange af. Det er de færreste, der lever et helt liv uden at fucke up.

Jeg har stået i mange situationer i mit liv, hvor den situation havde været svaret for mange, hvis man stillede dem spørgsmålet “Hvad er det værste, der kan ske?” i en given situation. Fx fødte jeg tvillingerne alene, da min mand befandt sig i den anden ende af verden. Det gik alligevel, selvom både han og jeg selvfølgelig havde ønsket hans deltagelse.

Men nu tænker jeg, at jeg vil dele nogle træls situationer lige her. Nogle af de situationer, man er bange for sker, når man fx skal tale foran andre eller er bange for at begive sig ud. Når den slags sker tilpas mange gange, ender man med at turde meget mere, fordi man oplevede konsekvensen og indså, at det i sidste ende var skide ligegyldigt

But here it goes. Her er et par stykker af den slags ting, der sker dagligt for mig.

1.Teknik, der altid fucker op. 

Da jeg fornylig skulle holde foredrag med den seje parterapeut Cathrine Katzmann, svigtede teknikken fældt. Vi baksede med det i 2 timer og først 3 minutter inden vi skulle på, fik vi det op at køre. Hvis der er noget, der altid fucker up, når man skal den slags, er det teknik, men man plejer at finde en vej alligevel.

Undtagen når man ikke gør det. Så ender man med at stå og synge “Spice up your life” med Spicegirls  alene foran 85 mennesker man ikke kender til et bryllup, fordi man havde lovet at stå for en musik-konkurrence og man ikke kan finde ud af at koble ens telefon til lydanlægget. Det var akavet.

2. Foredrag med blå maling i hovedet

For nyligt holdt jeg et oplæg for 30 mennesker. Efter ca. 20 minutter var der en af de venlige deltagere, der rakte fingeren op og gjorde mig opmærksom på, at jeg havde smurt blå maling ud i hele fjæset. Det stammede fra en plakat, jeg havde peget på og ikke havde bemærket smittede af. Efter desperat at forsøge at fjerne det, indså jeg, at der ikke var meget at gøre. Så det var noget med at embrace det og lade det sidde med ordene “Hvis I kan leve med det, kan jeg også”

3. Amme-indlægget, der svigtede

Jeg startede på arbejde, da Ellie var 6 måneder. Den gang havde jeg behov for at bevise, at man sagtens kunne køre karriere og have børn. Hun blev stadig ammet meget, hvilket betød, at jeg måtte malke ud.

En dag sad jeg i et møde, der trak ud og jeg kunne godt fornemme, at min overkrop blev mere og mere insisterende på at jeg snart havde et vigtigere møde med mit barn. Jeg nåede dog ikke at reagere på det og inden jeg vidste af det, sad jeg i en gennemblødt skjorte. Der var ikke meget andet end at grine af det og komme med en halvpinlig, upassende joke ala “Jeg ville bare sørge for mælk til kaffen”

4. Det falske sted

Jeg havde engang en jobsamtale, mens jeg læste. Jeg havde naturligvis tjekket forinden, hvor jeg skulle hen og var cyklet afsted i god tid. Da jeg stod derude og meldte min ankomst, var lederen derude en anelse forvirret. De havde da ikke søgt nogen. Efter små 2o minutter og en dame, der løb febrilsk rundt og prøvede at finde ud af, hvem jeg skulle tale med, fandt jeg ud af, at jeg stod et helt forkert sted. Altså i en helt forkert organisation. Jeg måtte flygte derfra og hoppe op på cyklen og køre ud til det andet sted. Meget forsinket.

Jeg fik sjovt nok ikke jobbet.. Til gengæld blev jeg tilbudt et job det falske sted, hvor jeg reelt var mødt op.

5. “Undskyld, din kjole..”

Noget jeg aldrig har haft styr på, placeringen af er mit tøj.

Det er stort set dagligt, at jeg selv eller nogen andre, gør mig opmærksom på, at mit tøj ikke sidder helt som efter planen. Jeg har formået at tage stort set alt tøj på på vrangen og omvendt og så sent som under foredraget i går, måtte søde Christina fra bloggen Karmamilli gøre mig opmærksom på, at min cardigan var på vrangen.

Den værste jeg har lavet, var da jeg læste og var en del af konkurrence, hvor man skulle holde et oplæg for et stort panel af højtstående herrer. Jeg stod midt på gulvet og gik frem og tilbage, imens jeg talte. Da jeg var færdig listede en af paneldeltagerne ned til mig og hviskede “piiist.. din kjole sidder i dine strømpebukser”

 

Hvad har du lavet af pinligheder?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdags-eventyr midt i hamsterhjulet