Aldrig godt nok

Aftenens største konflikter med mine tumlinge

 

Jeg er alene med tvillingerne her til aften. Ældste-barnet er hos mormor og den mandlige opdragshaver har bildt sig ind at forlade den synkende skude for at tage til sommerfest.

Heldigvis er det blevet lidt mere simpelt at være alene med dem. Lidt mere simpelt end det var engang. Det første år af deres liv var jeg ofte alene. Det der er med sådan et sæt tvillinger, er at der sjældent er ro, når de befinder sig i et hjem. Mine tvillinger havde i hvert fald lavet en vagtplan, der betød at jeg aldrig skulle kede mig. De skiftedes til at være vågne. De skiftedes til at hyle. Og sådan gik der et års tid med det.

Så dengang var det lidt noget andet at være alene med dem. Nu kan de sagtens lege selv. Eller med hinanden og det gør det lidt nemmere, når der skal laves aftensmad.

Så kære mødre med babyer. Det bliver nemmere. Alt imens jeres små smukke babyer udvikler sig til noget, I ikke kan genkende.

Det er naturligvis ikke barnets skyld. Slet ikke. Det er naturens skyld. Det er besluttet af moder natur, at som en del af barnets udvikling, skal barnet udvikle sig til at blive en form for lille diktator med en lunte, der er så kort som forældrenes tålmodighed.

Så jeg vil lige give et lille heads up, om hvad du måske har i vente. Der er naturligvis nogle forældre, der går under radaren og får små stille børn, der bare gerne vil sidde og lægge puslespil. Helt for dem selv. Helt lydløst.

Nu skal jeg nødig udhænge mine børn på internettet, men jeg kan berette, at der siden kl. 16.20 er sket følgende:

  1. Det samme glas med saft er blevet væltet.. Hold nu fast.. 4 gange.. 

Altså ikke med vilje naturligvis. Så man kan jo ikke forbyde ungen noget at drikke eller skælde dem ud. Det har snarere været på en sådan måde, hvor de helt tilfældigt har ramt koppen med saft med albuen.. Helt tilfældigt.. 4 gange.

Men jeg har naturligvis ikke andet at lave end at ligge med røven i vejret og tørre klistret masse op fra gulvet. 4 gange.

   2. De har gentagende gange forsøgt at invalidere mig..

Jeg ved ikke, hvad det er med de børn. Det virker ind imellem som om, at de har tendenser til at synes, at det er fedt, når noget gør ondt på mig. Det er en lille smule hjernedødt henset til, at det er mig, der fodrer dem af. Men det er naturligvis heller ikke bevidst. De er nogle uskyldige små lam de kære små. Nogle små lam der kun vil sidde under mine knæ, når de sidder på skødet og jeg sidder med benene oppe. Det er som om, at de forsøger at få mine ben til at bøje den forkerte vej ned ad. På skødet er ikke godt nok. Det skal være på skinnebennet. Eller oven på knæene.

Her til aften har de udviklet deres kreative sider. Det skal man nemlig sørge for som forældre til sådan nogle børn. Jeg har derfor købt sakse, der er lavet til små børnefingre. Sakse, der ikke kan klippe hul eller gøre skade. Kun i papir. I papir og i min arm åbenbart. I hvert fald smuttede den lille hånd med saksen, der røg fra papiret og over i mig. Og saksen kan åbenbart godt få folk til at bløde alligevel. Så nu er vi færdige med at lege med sakse.

   3. Jeg har forsøgt at sætte en banan sammen med gaffa-tape 

Den største kilde til konflikter herhjemme i øjeblikket er frugt. Man skulle ellers tro, at frugt var en madvare, der ikke sådan kunne pisse nogen af.  Men der tager du fejl. Frugt er noget fanden har skabt, hvis man spørger en 2-årig. Eller også er det bare os forældre, der ikke fatter noget. Der ikke fatter, hvordan man lader være med at ødelægge deres liv.

I hvert fald kan følgende udvikle sig til en problemstilling, der nogenlunde er på højde med konflikten under den kolde krig:

  • Æblet er skåret ud
  • Æblet er ikke skåret ud
  • Jeg sagde, at æblet skulle være skåret ud, men nu skal det ikke være skåret ud
  • Du skulle skrælle mig banan
  • Jeg skulle skrælle min banan, nu har du gjort det
  • Min banan skulle ikke være skrællet, der skulle være håndtag
  • DU HAAAAAAAR KNÆKKET MIN BANAAAAAAA-HAAAAANAAAAAN (Vræææææææææl) Ingen andre bananer dur ikke. Jeg vil kun have den banaaaaaaaaan og du knækkede den. Du er et dårligt menneske.

Der er masser af ting, man kan glæde sig til.

 

4 kommentarer

  • Anja MN

    Du har tydeligvis glemt “stilk i æble eller ej” på din frugtliste. “Ta lige pinden væk mor” – “HAR DU TAGET PINDEN VÆK!!!” Jesus, frugt er skabt i helved 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • noelle

    Mine børn er 8 og 11 år, så vi er i præpubertes kriser p.t. især med pigen på 8…Jesus!😱🙄😄
    Men hold nu op et fantastisk indlæg, jeg grinede højlydt, da jeg læste det😂😂 Husker det tydeligt☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, puha. Jeg kan forestille mig at den alder bliver spændende i sig selv

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Åh hvor er jeg glad for, at det ikke kun er min datter, der er sådan, især omkring sin mad og frugt… Og tøj, og musik i bilen og og og…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aldrig godt nok