Et liv som storesøster

Min blog har 1 års fødselsdag

Hvis der er noget, jeg har lært af at være blogger, så er det, at man altid skal kigge på ens fødder, når nogen (helt uden man overhovedet ved det) tager billede af én 

Hurra.. Fødselsdag

På fredag er det et år siden, at jeg fandt min computer frem og startede bloggen her med dette indlæg, der hed “Sandheden om at få børn”

Jeg startede bloggen, fordi jeg havde en masse tanker og historier, der ikke var plads til på min Instagram-profil. Jeg havde lidt et behov for at gøre op med de meget polerede historier og billeder på de sociale medier omkring livet med børn. Jeg har stor respekt for de, der i den grad kan vise alle de perfekte sider af livet med børn.

Dem der formår at tage billeder af rene børn og ikke børn, der er smurt ind i ketchup fra top til tå. Dem, der formår at have et hjem, der ligner noget fra et særnummer i Bo Bedre. Jeg er simpelthen så fuld af imponade, at det halve kunne være nok. Jeg havde bare behov for, at der også fandtes andre sider af samme sag. Nemlig den side, hvor gulvet er smurt ind i fedtefarve, aftensmad er noget, der bliver varmet i mikroovnen og tøj er noget, der som udgangspunkt er smurt ind i snot.

Og den er der heldigvis mange andre end jeg, der også belyser.

Lidt blandet indhold

Min beslutning var, at jeg ikke ville stille krav til mig selv, men skulle skrive hver gang, at jeg blev inspireret eller motiveret. Det er siden blevet til 234 indlæg med meget forskelligt indhold.

Blandt andet:

  • En Nik og Jay-sang, da jeg skulle være alene hjemme i 3 dage (her)
  • En tur i et mediecirkus på grund af et barn, der fik en afgift af et trafik-selskab (her)
  • Om myter om at blive mor (her)
  • Om en morgen før og efter barn (her)
  • Om mor-politiet (her)
  • Om en samling af mødres bekendelser (her)

Bloggeriet har også ført mig ud på en lidt mere personlig rejse. Til at starte med var jeg flov over det faktum, at jeg skrev på en side på internettet. “Blogger” kan ringe noget useriøst i nogens øre. Nu er jeg ligeglad med, om andre mener, at det er useriøst. Jeg får mange beskeder, hvor folk skriver, at jeg gør en forskel for mødre, der har tendens til at være alt for hårde ved dem selv. Og så kan jeg altså godt tåle, at nogen synes, at jeg er en båtnakke, fordi jeg har valgt at være blogger.

Bloggens fremtid 

Der er undervejs sket en ændring bag om kulisserne. Jeg startede med at være Plus-blogger ved Bloggers Delight. Bloggers Delight er en bloggerplatform, hvor man for et mindre beløb, kan få hjælp til teknik og andre ting, man som teknik-retarderet som jeg, har brug for.

Indenfor de sidste måneder er jeg blevet det, der hedder Premium-blogger, som betyder, at jeg har underskrevet en kontrakt med Bloggers Delight og får lidt mere hjælp til opsætning og design, ligesom de står for potentielle samarbejder, som er det man kalder de indlæg, hvor man skriver om et produkt og får penge eller andet for det.

Jeg har stort set intet lavet af den slags det sidste år. Jeg har vist lavet 2 styks sponsorerede indlæg, fordi det gav mening. Jeg er nemlig enormt kræsen, når det kommer til de samarbejder. For det første, fordi at jeg har et fuldtidsarbejde, der finansierer vores liv, hvorfor jeg hellere vil skrive om noget, jeg har lyst til, end at skrive om noget, jeg ikke har lyst til, selvom jeg får penge for det.

Det skal dog ikke lyde som om, at jeg er helt frelst. Jeg vil meget gerne lave samarbejder med virksomheder, hvor det giver mening. Hvor, de der læser med herinde, reelt kan få glæde af det. Fx. har vi planlagt en sommerferie i Danmark til sommer og der vil det kunne give mening, at man reelt skriver noget om de steder, man besøger. Men det skal være noget, som vi havde tænkt os at gøre alligevel, da jeg skal betale 55 % i skat af alt, hvad jeg modtager og af alt, hvor man opnår en eller anden form for økonomisk besparelse ved. Min 8-16-løn kan derfor hurtigt blive spist op af Skattefar.

Jeg forsætter ufortrødent og i den forbindelse vil jeg gerne sige tak til dig, der gider at læse, hvad jeg skriver. Det gør en kæmpe forskel og jeg er glad hver eneste gang, at nogen gider at klikke ind på domænet her.

Derudover vil minde om, at jeg altid kan tage imod (konstruktiv) kritik og hvis der er et emne, du kunne tænke dig, jeg skrev om, må du meget gerne smide en kommentar i kommentarfeltet.

Tak for dig.

 

 

 

 

 

 

4 kommentarer

  • Maja

    Stort tillykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nete

    Og tak for dig, Stine.
    Jeg elsker at følge med og se hvad du NU har fundet på og din vinkel på familielivet er helt speciel. At jeg så har mødt dig i virkeligheden gør bare at jeg synes endnu bedre om dig, din blog og dine farverige stories 🙂
    Tillykke med det første år ud af mange!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke & hurra til dig og dine fine blog, seje dame

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Og tak for dig. For at du er der og holder et venligt spejl op, så jeg kan se at det ikke kun er mig det har flere uger gammelt salsa (eller måske ketchup, tomatsovs, noget det er rødt..) sprinklet på væggene omkring spisebordet, fordi jeg hellere vil kramme når hamsterhjulet sænker farten ned et øjeblik. Og at det er ok. At vi alle er ok.
    Tak for dig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et liv som storesøster