Om venskaber og børn

Et liv som storesøster

Jeg er vokset op i en søskendeflok på 3.

Der har nok ikke været tale om en almindelig familie. Tværtimod blev min mellemste bror  svært hjerneskadet under fødslen og min ældste bror er 13 år ældre end mig. Så man må sige, at jeg stort set har været enebarn, da jeg var alene i redden fra 6 års-alderen.

Den tilgang har vi ikke ligefrem haft. Altså det der med at vente 13 år med at få et barn mere. Vi har dælme ikke ventet hele årtier med at producere nyt afkom. På 2 år og 3 måneder var huset fuld af børn (Du kan desuden læse her, om vi skal have flere.)

Jeg tror ikke, at den ældste overhovedet har en erindring fra tiden før tvillingerne. Eller det ved jeg, at hun ikke har, for hun kan ikke huske, at hun nogensinde har været i Grønland og der boede vi jo sådan set, indtil 14 dage inden tvillingernes fødsel.

Måske er det egentlig heldigt nok, at hun ikke kan huske, hvordan det var at være enebarn. Jeg tror ikke, at det altid er super grineren at være den ældste i en søskendeflok på 3.

Da de små blev født, så jeg hende som en kæmpestor pige, der kunne alt i verden selv. Og hun var altså kun 2 år. I princippet kunne hun knap nok holde på en ske. Den tilgang har jeg nok holdt lidt fast i, selvom hun nu stadig er en lille pige på 4 år. Jeg ser hende nærmest som en lille voksen, fordi hun er så klog og stor og selvhjulpen i forhold til de små.

Jeg tror altid, at ens ældste børn vil være store i ens øjne. På samme måde vil ens yngste børn være små babyer til den dag, de flytter hjemmefra. Måske er det bare indkodet i os. For eksempel husker jeg Ellie, da hun var 6 måneder og følte, at hun var meget bevidst om alting, hvorimod tvillingerne i samme alder måske mere blev set som en form for menneskelige burritos, der lå på sofaen og skulle fodres og stimuleres uden at fatte en brik.

Der stilles store krav til én, når man er storesøster. I hvert fald i dette hjem. Når de små en hel dag, har hylet over uretfærdigheder, som fx, at man har valgt at synge den forkerte sang i bilen, og man nu som storesøster hyler over, at ens lillebror har ædt ens figenstang, kan jeg godt forstå, at det er træls at få af vide, at man skal være den store og rumme alting.

På samme måde kollapser vi nærmest på sofaen, den ene time tvillingerne sover lur i weekenderne, hvor vi netop burde køre 200 % fokus på den store.

Vi prøver dog at kompensere. Ellie har ca. 1-2 gange i kvartalet en far/Ellie-dag, hvor min søde mand holder fri. De går i biografen, hopper i trampoliner og spiser popcorn uden, at man overhovedet skal dele med nogen.

Det er godt givet ud og jeg håber, at hun ikke bærer nag, når hun en dag ser tilbage på sin barndom.

Faktum er dog, at storesøstre af samme årsag måske vokser op og bliver små strategiske og ledelsesmæssige genier. Jeg læste i al fald på et tidspunkt, at den rolle man har i en søskendeflok ofte manifesterer sig, når man en dag kommer ud på arbejdsmarkedet. Som storesøster bliver man ofte mere samvittighedsfuld, pligtopfyldende og styrende, end lillebror, der snarere bliver kreativ, grænseoverskridende og risikovillig og knap så struktureret.

Man skal naturligvis ikke putte børn ned i kasser og man kan sagtens blive leder og vanvittig struktureret, selvom man er lillebror eller lillesøster, men det er lidt rart at tænke på, at det hele ikke er forbundet med nederenhed at være den store. At vi måske faktisk gør hende en tjeneste.

At hun en dag rent faktisk får stor gavn af, at altid være den, der får ædt sin figenstang, får klippet håret af sine dukker og altid får at vide, at man er den store.

 

 

 

1 kommentar

  • Pernille

    Ihh jeg kender det selv alt for godt, det med at være den store i en søskendeflok. Jeg er selv den ældste af 4 med 8 års mellemrum, og ja vi har samme forældre alle 4 😉
    Jeg har en teori om at mange storesøstre også ender som fx sygeplejersker, da de har et naturligt instinkt til at passe på og give omsorg. At træde til, når man ikke selv er i stand til det. Jeg er i hvert fald i gang med denne uddannelse og mange af mine medstuderende er også den ældste i flokken. 🤷🏽‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om venskaber og børn