Top 3 mest stressende situationer med børn

Om venskaber og børn

Der sker noget med venskaber, når folk får børn. På godt og ondt. Jeg kan nok godt forstå, at det mest er på ondt, når man ikke selv endnu har fået børn. 

 

Bilen er pakket ned igen og vi er på vej hjem. Efter 4 dage i et sommerhus i det vestlige Jylland.

Vi er afsted hvert år. Med de samme mennesker. Det er mennesker, jeg mødte, da jeg fik mit første job efter universitetet. Dette job lå i Esbjerg, jeg boede i København. Så jeg pakkede hele mit liv ned og flyttede til den anden ende af landet. Dengang havde jeg hverken mand eller børn, så det var ikke så omfangsrigt, som det er i dag.

Dengang var det naturligvis noget skræmmende sådan at flå sine fastgroede rødder op, men det skulle vise sig at blive den bedste beslutning i mit liv. Jeg fik nemlig en stor gruppe venner, jeg stadig gemmer tæt i min hjertekule, der ligesom mig var langt hjemme fra. Vi blev meget mere end kolleger. Også meget mere end venner. De er stort set at betegne som familie.

Det er 5. gang, vi er afsted. Første gang var vi 14 voksne og 2 børn. Nu er vi 13 voksne og 11 børn og hvert år, kommer der kun flere børn til.

Især på ture som denne er det tydeligt, at se hvordan livet udvikler sig. Første gang vi var afsted var større røde bøffer på grill, rødvin, bearnaise-sauce, store højtalere og gin og tonics til solopgang.

Det er det knap så meget længere. Nu er bøfferne skiftet ud med pitabrød, så vi kan dele alt tilbehøret op i små skåle, så børnene selv kan farvekoordinere deres mad, så verden ikke går under. Desuden er tømmermændene skiftet ud med børn, der vågner før fanden får sko på og en trang til at komme ud på tur, fordi vi ved, at hvis alle mand bliver i sommerhuset i 4 dage i streg, vil nogen rive hovedet af hinanden.

Det fik mig til at tænke lidt over, hvordan venskaber udvikler sig og hvor træls det i virkeligheden er, at omgive sig med børnefamilier, når man ikke selv har børn.

Jeg var en af de første i de fleste af min vennekreds, der fik børn. Jeg har derfor ikke helt overvejet, hvor ekstremt nederen det egentlig kan være, når ens gode venner går fra at være sig selv til pludselig at være flere.

Der sker noget med mange (vi må hellere lade være med at generalisere) kvinder, når vi får børn. Vi kan blive komplet hjernevaskede. Vi kan gå fra at have hobbyer, interesser og faglige input til alene at kunne tale om vores børn. Om bleskift, afføringsmønstre og spisevaner. Og jeg kan sagtens forstå det. Jeg gør det selv. Og det handler alene om, at vi reelt ikke har meget andet indhold i vores liv. Slet ikke de første år. Det eneste vi reelt kan byde ind med i en samtale, er om hvorvidt børnene skal have todelt termotøj eller en lidt lettere flyverdragt over foråret.

Så til alle jer, der endnu ikke har børn eller måske sket ikke ønsker at få børn, vil jeg gerne sige, at nogen af os altså godt ved, at det er træls, at vi gør det.  Forsøg at trække os ud af det. Forsøg at stoppe os, når vi har talt et kvarters tid om lille Elliots afføring. Så er det helt i orden at lede samtalen over på noget andet. Især hvis det er under et måltid. Så må der gerne gå mindre end et kvarter.

Vi gør det ikke med vilje. Vi har bare ikke en særlig stor reference-ramme lige nu, fordi de små kræ er hele vores liv og fylder hele vores bevidsthed. Alt handler om deres maver, deres søvnmønstre og deres udvikling. Vi ser og hører ikke om andet. Der er pt. ikke plads.

Giv os et par år. Så vender vi tilbage. Vi kommer ud af boblen og indser, at verden stadig er derude og der faktisk findes mere interessante emner. Men bær over med os indtil da. Og så stop endelig den samtale om afføring.

Vi lover, at vi bliver normale igen om en 3-5 år.

 

Jeg har desuden skrevet noget mere om den slags: 

Her skrev jeg om valget mellem at få børn og ikke at få børn

Her skrev jeg om altid at tale om sine børn under frokost efter et dilemma i Mads og Monopolet

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Top 3 mest stressende situationer med børn