Følelsen af ikke at kunne passe på sine børn

Politik og valg forklaret for en 4-årig

Mit ældste afkom på matriklen har i den grad fået skruet spørge-hatten godt ned over ørerne. Hun spørger om alting. Om virkelig alting. Det startede, da hun kun lige var blevet 2 år, da hun spurgte, hvorfor mors numse var vokset så meget. Eller spurgte er måske for meget sagt. “Råbte” er nok mere en korrekt betegnelse. Midt i Irma.

Nu er spørgsmålene så begyndt at opstå i forbindelse med valget. “Hvem er manden på billedet?” spurgte hun i morges, da vi passerede endnu en lygtepæl med en valgplakat.

“Det er en politiker, der stiller op for venstre”, svarede jeg, mens jeg forsøgte at få tvilling 1 til at stoppe med at nive tvilling to. Jeg havde tilsyneladende glemt, at det var en 4-årig, jeg talte til. “Nå, sagde hun. Jeg kender godt venstre” sagde hun og pegede. Igen kunne jeg konstatere, at hun er bedre bekendt med højre og venstre, end jeg er.

Men her til aften satte vi os ned og begyndte at tale om valg og demokrati. Det virker lidt som en svær samtale med et barn, der tror, at Onkel Reje er kongen af Danmark.

Men det lykkedes, at få det nogenlunde forklaret. Vi havde faktisk en god lang snak og jeg gravede efter alt, hvad jeg havde af pædagogiske egenskaber. Vi fik lavet tegninger, imens vi talte.  Det blev noget karikeret og jeg lod udlændingepolitik være udlændingepolitik. Der skal hun nok være lidt større.

Men fortællingen blev som følger:

 

Hver måned får mor og far penge fra vores arbejde. Det er vores løn. Det er lidt ligesom, når du tømmer opvaskemaskinen og får 10 kroner til at købe en is. Mor og far får bare ingen is. Istedet bruger vi  pengene på vores hus og på mad. Resten af pengene ryger til en stor fælles kasse for alle, der bor i Danmark. De penge bruger man for eksempel til at lave veje, bygge børnehaver og for at vi kan få lov til at komme på hospitalet, når vi er syge.

Vi kan desværre ikke alle sammen bestemme, hvordan de penge skal bruges. Nogen kan for eksempel synes, at det er fedt, hvis der kommer en stor ny legeplads, hvor andre synes det er vigtigere, at der kommer en ny togbane, der kører endnu hurtigere, end den vi har.

Derfor er der nogle mennesker, der får lov til at bestemme, hvem der skal have pengene. Det er politikerne, der sidder i Folketinget. Ud over at bestemme hvad vores fælles penge, skal bruges til, er de også med til at bestemme, hvilke love der skal gælde i Danmark.

En lov er de regler, der bestemmer, hvordan man skal opføre sig. Det er lidt ligesom, at mor og far har bestemt, at man ikke må hoppe i sofaen her, så har politikerne bestemt, at man ikke må gå over for rødt lys eller man ikke må stjæle fra andre. På den måde kan en politimand kigge i en lov og se, hvad man må og hvad man ikke må, når han passer sit arbejde.

Nu skal vi til at bestemme, hvem der skal sidde i Folketinget – Hvem der skal bestemme over pengene og hvad der skal stå i loven. Alle mennesker i Danmark, der er fyldt 18 år, får lov til at stemme én gang på den, man er mest enig med. Det er alle de mennesker, der hænger på plakaterne, man kan stemme på.

Hvis man for eksempel synes, at det er rigtig vigtigt, at man i børnehaven hver dag får pølsehorn til frokost, skal man stemme på den, der også synes, at det er verdens bedste ide.

Alle politikerne er delt op i partier. Et parti er ligesom, at børnehaven er delt op i stuer, men hvor alle børnene, der er på hver stue, som udgangspunkt har den samme mening om tingene.

Den ene stue er blå og den anden stue er rød.

 

Rød stue: Dem på rød stue mener, at vi alle skal eje alting i fællesskab. Alle børn skal eje legepladsen lige meget og have samme del i legepladsen. Hvis man fx har fået 10 kroner til fredagsslik hjemmefra, er det god stil at dele det med de andre, så vi alle sammen får lige del i de labre larver.

Vi skal altså allesammen eje markerne, så vi kan lave lækker brød og dele det med hinanden. Vi skal også dele med dem, der er trætte eller meget syge eller har brug for en dag, hvor de hellere vil spille Ipad eller ganske enkelt slet ikke bliver inviteret med ud i marken, fordi der måske ikke er plads.

Dem fra rød stue mener også, at de, der ikke har så mange penge, ikke skal betale lige så mange penge til den fælles kasse. Istedet skal det være dem, der tjener mere, der skal betale, da de måske har bedre råd til det. Så hvis du fx har fået mere fredagsslik end Villum og Kaya, skal du dele det overskydende med dem.

Blå stue: Blå stue mener noget helt andet end rød. Det er derfor, at man nogen gange ser politikere diskutere i fjernsynet. De kan nemlig være meget uenige.

Dem på blå stue mener ikke, at vi alle sammen skal eje tingene sammen. Man skal eje tingene hver for sig og så behøver vi ikke at dele alting med hinanden. Det er lidt som med sin Ipad, som man ikke har lyst til at dele med sin lillebror og lillesøster. Dem på blå stue mener, at det skal være dem, der går ude på marken og arbejder hårdt for at høste, der skal spise brødet. Så skal dem, der er syge og som ikke er med den dag, selv gå ud og finde noget mad, når de er friske nok til det.

Derudover mener de ikke, at dem der tjener mange penge, skal betale mere i skat. Tværtimod mener de, at man ikke skal betale mere, bare fordi man måske arbejder meget.

Der er også en tredje gruppe, som ikke helt ser tingene helt rødt eller blåt. De mener, at vi helst ikke må lave om på alt for meget hele tiden. Vi skal helst ikke ændre på noget, medmindre det ikke fungerer.  Det er vigtigt, at vi holder fast i traditioner og vores kultur.

Noget af det bedste ved at bo i Danmark er, at vi alle gerne må have forskellige meninger og holdninger og gerne må fortælle om det. Når man stemmer har man mulighed for at påvirke samfundet og det er ens stemme, der er med til at afgøre, hvordan samfundet udvikler sig.

Det er derfor virkelig vigtigt at stemme.

 

 

 

 

 

 

 

7 kommentarer

  • Anette Skov

    Jeg synes, din forklaring indtil rød og blå stue er fantastisk. Dertil må jeg give Amelie Pedersen ret i, at du er ret farvet i din forklaring af rød og blå politik😉
    Personligt havde jeg ikke forklaret min 4-årig forskellen på rød og blå politik, da det nok lige er overkill for en 4-årig. Men rød politik kan også karikeres… f.eks. at man har 500,- og man vil give 200,- til Nynne 200,- til Ella og 200,- til Sally, så det gør vi bare… men rød ved ikke lige hvor pengene skal komme fra😂😂😂
    PS stemmer hverken rød eller blå… er en af “de andre”🙃🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • karina

    Whaaaat. kan du ikke lige indspille det i en app eller noget, så jeg kan afspille det for MIN nysgerrige fire-årige; tak:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amelie Pedersen

    Well – jeg stemmer jo ikke og støtter ikke demokratiet.
    Men hvis du har fortalt børnene sådan om “blå stue”, så er det yderst usympatisk og forkert.
    Jeg kan tydeligt se, hvad du stemmer, og det er helt ok. Men det er sgu at sprede usandheder. And I don’t likey især overfor børn..
    1 : Dem der selv er syge, der ikke kan selv, skal selvfølgelig ikke selv. Der er sgu ingen liberale politikere der vil lade de syge i rendestenen. Typisk stråmand fra socialister.
    2. De rige betaler allerede mere i skat end de fattige. Så jo, de betaler mere end alle andre.

    Møs møs. Jeg er fan af dig, udover din politiske orientering, og tænker det er gengældt hæhæ.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Det er jeg oprigtig ked af, at du synes. Jeg forsøgte helt ærligt at være helt objektiv, men som jeg skriver, er det lidt svært ikke at blive karikeret, når nu det skal forklares for helt små børn. Hvis du har en anden formulering, smider jeg den gerne ind, hvis andre skulle bruge det, for det var faktisk min hensigt at være objektiv.

      Og min politiske overbevisning er jeg faktisk selv meget i tvivl om ved dette valg. Jeg stemte sidst rødt, men har faktisk også stemt blåt helt tilbage i mine unge år. Men mit fokus er klart på velfærd. Især efter, at vi på det sidste har haft bekymrende oplevelser med sundhedsvæsnet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Det er da den bedste forklaring jeg har nogensinde har læst. Tak for den 🙂
    Bortset fra det, så måtte jeg kopiere dit indlæg over i skriveprogram, da jeg ikke kunne læse venstre side.
    God dag og mange hilsner
    Hanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Tusinde tak.

      Det lyder da mærkeligt. Hvad var der galt med teksten?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hanne

      de fire første bogstaver i hver linje kunne jeg ikke se – så jeg kunne jo godt gætte, hvad der stod, men det var nemmere at kopiere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Følelsen af ikke at kunne passe på sine børn