Mine børn gør mig tyk

Jeg løber om natten, når jeg er stresset

Stress er ikke sådan at spøge med. Det er en alvorlig tilstand. Der er ikke helt der, jeg er. Men jeg er et sted, hvor jeg lige skal lytte lidt ekstra til min krop. Særligt fordi, at jeg gør en virkelig åndssvag ting. 

 

Hvis der er noget, jeg er rigtig dårlig til, er det at sige nej. Jeg har en abnorm stor frygt for at gå glip af ting – det er vel det, der populært kaldes fear of missing out – og derudover er jeg verdens største pleaser.

Det betyder, at jeg ind imellem kører mig selv uhensigtsmæssigt langt ud og siger ja til ting, hvor jeg egentlig bare burde blive hjemme og gå tidligt i seng.

Sådan har det vist været de sidste mange måneder. Jeg har i al fald fået meget lidt søvn, men har til gengæld arbejdet rigtig meget. Og det er det svære ved 3 små børn: Når man først kommer bagud på søvn, indhenter man det aldrig igen.

Jeg har en høj stress-tærskel. Gennem både min gymnasie- og studietid havde jeg ofte 3-4 jobs af gangen. Mens jeg læste jura, arbejdede jeg på et advokatkontor om dagen og i en lang periode som bartender torsdag, fredag og lørdag nat. Jeg sov dermed stort set aldrig. Men det var ikke noget problem dengang. Måske var det bare en opvarmning til livet med tre børn.

Lige nu siger min krop lidt fra. Det er ikke sådan, at jeg går rundt med trykken for brystet. Jo, så skulle det da være på grund af lydniveauet i det her hjem og den stressfaktor der opstår, når man ikke skal kigge væk mere end 2 sekunder, før nogen stikker noget i en stikkontakt.

Det kommer til udtryk på en helt anden måde. Når jeg har for meget om ørerne og skal begynde at passe lidt på mig selv, begynder jeg simpelthen at gå i søvne.

I starten af ugen begyndte det. Jeg sov på et hotelværelse i Århus, fordi jeg var på noget kursus. Jeg havde svært ved at falde til ro og efter at have lavet noget arbejde, faldt jeg først til ro omkring klokken halv to. 5 timer inden jeg skulle op igen.

Netop som jeg falder i søvn, giver min krop de første tegn til, at der foregår lidt for meget i mit hoved. Jeg begynder at drømme. Og rigtig meget endda. Jeg drømmer, at jeg flyver frem og tilbage til København. Fordi der er ting, jeg skal nå i hver by. Jeg bliver mere og mere forvirret over, hvor jeg egentlig er.

Tre gange den nat, vågner jeg ved at jeg er løbet ud af sengen, igennem værelset og nu står og stirrer ud af vinduet for at finde ud af, hvor fanden jeg er henne.

Det plejer at være et tegn på, at jeg skal skrue lidt ned for planerne og prioritere min søvn og en løbetur i ny og næ. Løb tømmer min hjerne.

Jeg oplevede det sidst, da tvillingerne var små. Kaya havde det rigtig skidt og græd rigtig meget. Og desuden var det bare lidt småhårdt at jonglere 3 børn under 2,5 år. Så jeg sov sjældent og jeg havde børn, der græd ofte og meget.

Dengang boede vi i indre by, hvor vi havde stue og køkken i stuen og soveværelse på første sal sammen med børnene. MANGE gange vågnede jeg ved, at jeg stod nede i stuen. Min puls hamrede derud af og det sidste jeg kunne huske var, at jeg havde drømt, at jeg havde glemt en baby i stuen, der nu lå og græd. Jeg var derfor løbet igennem 2 rum, forbi børnene, ned ad en trappe, igennem en gang og ind i stuen – i søvne.

Man skal være meget opmærksom på stress. Eller det faktum, at man har for meget om ørerne, hvis man ikke bryder sig om det label. Det kan komme til udtryk på hundrede måder og for mig kommer det altså til udtryk om natten.

Når jeg pludselig begynder at løbe forvirret rundt med en puls på 180 midt om natten, er det i den grad på tide at skrue ned.

Så det prøver vi på nu. Så håber vi, at børnene er enige. Så jeg kan holde op med at løbe rundt om natten.

 

6 kommentarer

  • Katharina

    Hæ, jeg står op og tager tøj på når jeg er presset. Nu har jeg lært mig at stoppe undervejs, men jeg kan godt vågne med en strømpe og bluse omvendt på…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, det er dælme spøjst. Gad vide om din krop er på vej ud af døren

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monti

    Fear* of missing out.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Det er ulempen ved at skrive blogindlæg efter klokken 23, så sker den slags slåfejl. Jeg håber det gav mening uanset 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Kender det så godt. Når jeg er stresset viser det sig også om natten. Jeg drømmer at jeg er på arbejde og snakket i søvne, fx til kollegaer eller vores beboere. Vågner af det og finder ud af at jeg er derhjemme og det er nat. Så begynder det forfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine børn gør mig tyk