Nå, men nu skal jeg hjem og skuffe mine børn

Hvad man helst ikke skal gøre i nærheden af én med flyskræk..

Hvis du kender nogen med flyskræk, så er der hermed en lille liste over ting, man ikke skal gøre

Når det kommer til flyvning, er jeg en lillebitte kylling, der har lyst til at bedøve sig selv i ren vodka og et skud stesolid lige i måsen, så jeg ikke skal tage stilling til det faktum, at jeg skal bevæge mig i 11 kilometers højde.

Jeg flyver et par gange om året i forbindelse med mit arbejde. I mit privatliv er vi vist i øjeblikket mere blevet typerne, der tager på camping.. Fordi jeg ikke orker at flyve med 3 børn. Af årsager nævnt i dette indlæg

Da vi boede i Grønland, fløj jeg meget. Der er ganske enkelt ikke andre måder at komme rundt på, da byer og bygder ligger mange hundrede kilometer fra hinanden. Jo, man kan sejle, men mine optimist-jolle skills fra 90érne rummer ikke lige de ture. Så i forbindelse med mit arbejde skulle der flyves. I alt slags vejr. Og hvis der er noget Grønland kan levere, er det hidsige vejrforhold, der kan kaste sådan en lille rød propelflyver godt rundt i luften.Jeg har hverken været i fare eller oplevet noget ægte traumatiserende i forbindelse med en flyvning og alligevel, sidder jeg som en anspændt lille flitsbue hver eneste gang, jeg bevæger mig ind i en flyvende blikdåse.

Og hver gang er der nogen i nærheden, der skal komme med friske og kække bemærkninger, der giver mig endnu mere lyst til at lægge mig ned på gulvet i fosterstilling.

Så kære medrejsende, piloter, personale og hvem man ellers kan komme i kontakt med oppe i luften, please la’ lige vær’ med: 

.. at sige: “Er du bange? Det skal du ikke være. Ned skal du nok komme.. “

Ja, LOL. Du fortjener da vist et komiker-svendebrev, søde ven. Den slags kommentarer hjælper i den grad på situationen.

..at klappe, når vi lander..

Alle har helt sikkert fortjent at blive klappet af, når man går på arbejde. Men please, så bare gå ud og giv piloten en high five, når vi er landet. Når du klapper, minder du mig om, at piloten lige har leveret en kraftpræstation, fordi han med nød og næppe formåede ikke at slå os alle ihjel.

Den slags tanker, skal jeg ikke bekræftes i. Kan vi ikke bare lege, at han har leveret det samme, som når en buschauffør er kørt fra Kastrup til Tingbjerg? Altså bevares, det er da flot nok, men vi behøver vel ikke at klappe af præstationen

.. at kommentere på flyets mangler.. 

Da jeg var ude og flyve sidste år, sad der en mand et par sæder fra mig. Måske havde han en kandidatgrad i flyvemaskiner. Eller også havde han ikke. Han brugte i al fald meget tid på følgende kommentarer:

“Det er da sjovt, som det trækker ind af det vindue.. Måske sidder det løst..”

“Jeg har aldrig set en vinge, der gav sig så meget. Der har også været meget turbolens på turen, men det der ser da meget voldsomt ud. Det er slet ikke meningen, at den skal sidde sådan” 

“Hvor meget tror du egentlig, der skal til for, at man kan åbne døren i 11 kilometers højde?”

“Det er da imponerende så længe, vi har fløjet rundt uden at lande. Mon der er noget galt med næsehjulet? Det er altid næsehjulet, den er gal med..” 

Klip til mig, der sidder et par række fremme, tager hvert et ord bogstaveligt og inhalerer luften fra en papirspose. Please. Stop. Nu.

.. at se det mindste forvirret eller fortvivlet ud.. 

Kære stewardesse. Jeg kan godt forstå, hvis du har det lidt stramt. Du har fløjet 7 timer og dine hæle er 11 centimenter høje. Og manden foran mig har drukket 8 gin og tonics og har nu stirret på din numse i 22 minutter uden at blinke. Men du skal smile. Du skal smile hele tiden. Du kan bande på, at mit blik er fæstnet til dit fjæs. Jeg tager det som et ægte faresignal i det sekund, du ikke ligner en jubelnar på dobbeltdosis af lykkepiller.

Hvis du ser bare en smule alvorlig ud, er jeg sikker på, at du er i gang med at gennemgå evakueringsplanen i hovedet, fordi du ved noget fra cockpittet, som jeg ikke ved. Og så galopererer min flyskræk derud af. Min hjerne tror, at jeg er i fare.

.. at ligne én med tømmermænd.. 

Jeg ved godt, at det er et stort krav at stille. Men kære pilot. Hvis du kan ligne en form for amerikansk action-helt fra du står op om morgenen, til du går i seng, så er det bedst for mig. Du må gerne ligne sådan én ligesom ham der, der er med i Speed 2, der får stoppet en 7 – 8 katastrofer efter hinanden. Du må for alt i verden i hvert fald ikke ligne én, der har tømmermænd eller ligne en, der er gået lidt for sent i seng.

Se oplagt ud. Og så må du meget gerne lige give mig dit CV på vej ind, så jeg kan se, at du har formået at holde en tonstung flyvemaskine i luften i rigtig, rigtig mange timer. Er det ikke noget med, at man skal have øvet sig i noget i 10.000 timer før man er rigtig god til noget?

Og så må du for alt i verden ikke tie stille. Hvis der er noget, der afviger fra den oprindelige plan bare en centimeter, så skal du sige det med samme. Og gerne højt og tydeligt. Du skal ikke lyde som én, der er ved at inhalere mikrofonen. Du skal råbe det.  Hvis der fx er kø til at lande i lufthavnen, skal du sige det med det vuns. Ikke noget med at flyve i cirkler, for så er det netop, at jeg tror, at ham kloge-Åge bag mig, har ret i, at næstehjulet ikke virker. Så hvert andet til tredje minut må du gerne lige sige “Hej. Det er mig fra cockpittet. Alt er stadig fint. Der er ingen røde lamper, der blinker”

Har du for resten læst indlægget om den værste flyvning i mit liv – det ligger her

Eller det her der giver dig de værste råd, man kan få, når det kommer til at rejse med børn.

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nå, men nu skal jeg hjem og skuffe mine børn