Jeg har aldrig følt mig så ensom

Min telefon har smeltet min hjerne

Mens jeg sidder her i en lufthavn i Grønland, der har en hel særlig historie, kom jeg til at tænke på noget sindsygt.

Jeg vil faktisk næsten betegne det som noget vanvittigt.

Men hold nu fast.. Her kommer det:

For 2 år siden kunne jeg ikke gå på internettet på min telefon. Som i overhovedet ikke.

I Grønland er internettet meget dyrt. Det var det i hvert fald dengang, men henset til, at jeg lige nu har betalt 100 kroner for at få adgang i et par timer, mens jeg venter på at flyve videre, er det det nok stadigvæk.

Det var så dyrt, at jeg simpelthen var for nærig til at betale, hvad det kostede. Der var heller ikke wifi på mit arbejde. Så i over et år havde jeg alene internet, når vi var hjemme om aftenen. Der var altså ingen adgang til Instagram, buskøreplaner, telefonnumre eller Google Maps.

Når jeg var uden for mit hjem, var der ikke noget digital underholdning eller virtuelt fix. Jeg anede altså intet om breaking news, om hvem der havde lagt noget fedt op på Instagram og jeg var altså tvunget til at holde telefonen i lommen og glo ud i luften, når jeg eksempelvis stod og ventede på bussen.

Hver dag fra 7 til 17.

Det var godt for mig. Det kan jeg i hvert fald fornemme nu.

Det er 2 år siden og på nuværende tidspunkt er mit mobile forbrug værre end nogensinde før. Jeg har bevidst ikke målt på, hvor meget den telefon ligger i min hånd fremfor i min lomme.

Faktum er, at det er for meget. Det skrev jeg vist også om, dengang der blev hængt en seddel op i tvillingernes vuggestue om, at nu skulle den telefon altså blive i lommen.

Når jeg er på arbejde, går det fint, men når jeg vender hjem, er mit koncentrations-niveau på højde med et barns på 4 år. Et barn på 4 år i en slikbutik.

Jeg tjekker den hele tiden. Jeg ved reelt ikke hvorfor. Jeg tjekker Instagram, nyheder, facebook, mail og så forfra. Og 9 ud af 10 gange for ingen verdens nytte. Så vigtigt er det heller ikke, at se hvad folk har puttet på deres havregrød eller hvor langt de har løbet i dag.

Det, der egentlig bekymrer mig mest, er min mangel på koncentration. Når jeg eksempelvis skriver et indlæg her, tager det 3 gange så lang tid, fordi mine hænder undervejs bliver draget hen imod den lille mobile satan. Uden der egentlig er grund til det. Den kalder på mig. Hele tiden. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Jeg tror ikke engang, at jeg tænker over det længere. Det sker bare.

Jeg prøver at lægge den væk, når børnene er i nærheden, men jeg tager alligevel mig selv i at scrolle igennem dagens Instagram-feed. Især når de ser fjernsyn eller er optaget af ting, hvor jeg føler, at min hjerneaktivitet daler.

Men nu har jeg 6 dage i Grønland og det er jo en oplagt mulighed for en lille digital kold tyrker.

Derhjemme synes jeg, det er svært. Rigtig svært.

Hvad gør I for at minimere jeres telefonforbrug?

 

 

4 kommentarer

  • Vibeke

    Jeg har fuldstændig samme afhængighed, som du beskriver, og jeg hader mig selv lidt for det! Engang elskede jeg at læse bøger eller se en god film. I dag kan jeg ikke koncentrere mig om nogen af delene uden at afbryde mig selv ved liiige at tjekke mobilen. Og hvorfor? Der er jo alligevel ikke sket en skid vigtigt siden jeg tjekkede præcis det samme for 20 minutter siden. Det er skræmmende. Og jeg har installeret en tæller på min telefon, så jeg er mig pinligt bevidst om mit (over)mobilforbrug. Minimum 4 timer dagligt, men ofte tættere på de 6 timer om dagen. Jeg har to børn på 3 og 10 år, som jeg forsøger at læreanstalt styre deres skærmforbrug. Og så kan jeg ikke engang finde ud af det selv. Og for 3 dage siden fødte jeg verdens dejligste babypige, men tager mig selv i, når jeg fx ammer, virkelig at kæmpe imod trangen til at samle telefonen op med den ene hånd. Hvad fanden tænker jeg på?’ Denne tid med min nyfødte kommer aldrig igen, så hvordan kan min hjerne bare så meget som overhovedet overveje, at spilde den dyrebare tid på noget så ligegyldigt som de sociale medier?’ Men trangen sidder i kroppen og hovedet. Eller en dyb afhængighed er det jo i virkeligheden desværre. Jeg har ikke knækket koden til at nedjustere mit forbrug, men en kold tyrker i form af fuldstændig at afinstallere de pågældende apps vil nok være den eneste vej frem for mig. Så hvorfor gør jeg det så ikke bare…?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Ja, det er virkelig forfærdeligt og man går jo i den grad ikke glip af noget. Jeg gad godt være et sted, hvor ens forbrug kunne holdes inden for 30 minutter om dagen af de der ligegyldige ting.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Ja, er du sindssyg, jeg kender det. Det.er.uhyggeligt. Faktisk vil jeg godt indrømme, at det også ind imellem kan knibe på mit arbejde – min koncentrationsevne er smadret af det scrolleri, og det er ikke en let erkendelse for en akademiker. Kan lige så godt stå ved det, for det er et reelt problem. Lige nu prøver jeg at gøre noget ved det og at detoxe med seriøsitet. Det er nødvendigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Ja, jeg bruger faktisk nogle forskellige apps (ironisk nok) til at fastholde koncentrationen. Blandt andet en der hedder Tide, der sørger for, at jeg fastholder koncentrationen i 25 minutter af gangen. Jeg kører så 3 af de sessioner og holder en lidt længere pause, hvor jeg lige rejser mig og går ud til kaffemaskinen eller den slags. Det virker ret godt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har aldrig følt mig så ensom