At bo med sine forældre - Hvordan endte vi her?

At bo med sine forældre – Sådan fungerer det i praksis

Indlægget her er en opfølgning på gårsdagens indlæg, hvor du kan læse, hvordan vi endte med at bo sammen med børnenes mormor og morfar. 

Det er egentlig stadig uafklaret, om hvorvidt mændene i familien, havde en stærk modstand til projektet, I al fald blev det nok trampet ihjel af min mors og min uovervindelige begejstring over tanken om, at vi kunne blive naboer.

De fik begge et par dages overvejelse og deres manglende indsigelser gjorde, at vi tog beslutningen.

Det krævede et skifte af bank, da vores daværende bank mente, at huset var over vores budget, men det lykkedes hurtigt, at finde en bank der havde lyst til at finansiere hele foretagendet.

Men det lykkedes. Vi havde sgu købt et hus. Den største investering jeg havde gjort i mit liv.

Huset er ca. 170 kvadratmeter. Fordelt således, at vi vel har 110 og de har 60. Der er tale om et etplanshus, hvor der ikke er direkte adgang fra vores hjem til deres. Det var nemlig et kriterium. Der skal være mulighed for privatliv og det får man nok bedst, hvis man har hver sin indgang og alle har muligheden for at gå ind til sig selv og lukke døren, hvis man ikke lige orker 3 børns larm og rod.

Det er os, der ejer huset og mine forældre lejer sig ind.

Fordele

Fordelene er rigtig mange.

For børnene

Vores børn har sine bedsteforældre lige ved hånden. Det sker cirka en gang om dagen, at særligt ældstebarnet får nok af sine små søskende, der konstant stjæler hendes legetøj og søger ly hos mormor og morfar.

I disse dage, hvor hjemmepasning bliver helliggjort og institutioner har tendens til at blive dæmoniseret, giver de hende det allerbedste børneliv. Siden hun rykkede institution i november, har de stort set hver dag fulgt hende i børnehave. Hun får lov til at sove længe og alt imens, vi gør os klar og stresser rundt, leger hun eller putter med sin dyne på sofaen.

Hun får rolige morgener med blødkogt æg og fuld opmærksomhed fra to vigtige omsorgspersoner og så sørger de endda også for at hente hende, så hun slipper for at sidde og være én af de sidste børn, når mor og far skal halse afsted for at nå hjem fra arbejde.

Jeg betragter mine børn som være vanvittig heldige, da de har 4 voksne mennesker, der elsker dem uendeligt højt lige ved hånden.

For de voksne

Det er ikke kun børnene, der drager en stor fordel ved fænomenet. Det er en kæmpe gave at have sin mor, så tæt på.

Hun hjælper os i den grad og det er ofte, at der er lagt vasketøj sammen, eller det kaotiske morgenbord, vi forlod, da vi flygtede ud af døren, er klaret, når vi kommer hjem fra arbejde.

De er søde til at holde øje med børnene, hvis vi lige skal handle, ligesom vi et par gange er taget i biffen og hvor de blot har skulle bevæge sig fra den ene sofa til en anden for at lytte efter de sovende børn.

Vi spiser ofte sammen alle sammen og det er hyggeligt lige at drikke en kop kaffe, når vi kommer hjem fra arbejde, inden vi skal til at lave mad.

Lige i øjeblikket er det klart os, der drager mest nytte af konstellationen, men en dag kan alt hjælpen gå den anden vej og vi kan sørge for dem.

Overvejelser

Det er begrænset, hvad der er af ulemper. I min optik er der ingen. Men det er værd at anderkende, at ikke alle kan leve og bo med sin svigermor. Det gælder heldigvis ikke for os, men det skal med i overvejelserne, om man kan bo så tæt med andre.

Derudover er det vigtigt, at der er nogle klare regler. Eksempelvis har vi den regel, at børnene ikke må gå ind til mormor og morfar i weekenderne før, at vi er helt sikre på, at de er vågne og er stået op.

Vi banker altid på hos hinanden og brager ikke bare ind. Den del er børnene ikke altid så gode til at overholde.

Der er enkelte ulemper. Jeg ved, at min mor indimellem kan savne, at hun ikke skal indtræde i en opdragelsesrolle. Det er man nødsaget til, når man er sammen med børnene hver dag. Hun kan godt savne, at hun er mormor, der har dem en weekend og kan forkæle dem med Mcdonalds og vingummi-bamser. Det går ikke rigtig, når de er sammen hele tiden.

Vi kender mange, der sender deres børn på ferie hos bedsteforældre. Så er de væk en weekend og det kan jo egentlig også være rart for forældrene. Det går ikke i dette tilfælde, da de nok ville løbe hjem meget hurtigt.

Men alt i alt har det været en kæmpe gave for alle. Jeg er glad helt ned i maven hver eneste dag ved den beslutning.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At bo med sine forældre - Hvordan endte vi her?