Bør man belønne sine børn ?

Jeg har giftet mig med min diametrale modsætning

Jeg er et rodehoved.

Det skal ikke være nogen hemmelighed. Engang smed jeg 3 dankort væk på 6 uger. Det sidste dankort smed jeg væk samme dag, som det blev åbnet.

Det var trættende, især for min bankrådgiver. Så jeg besluttede at opsøge en psykolog, der kunne forklare mig, hvorfor jeg altid havde mit hoved oppe i min egen røv. Det er nemlig alene i mit privatliv, at jeg går rundt og er så distræt.

Psykologen forklarede det således: Man kan betegne ens hjerne som et skrivebord. På skrivebordet er der plads til alle ens tanker om fortiden og om fremtiden og derudover skal der også være plads til alle de tanker og situationer, der opstår lige nu og her.

Mit mentale skrivebord er ofte fyldt med tanker fra fortiden. Og især tanker for fremtiden – hvad der kan være sjovt at lave, hvad vi skal lave til aftensmad, hvad der skal ske i næste osv. Og på den måde er der ikke plads til alle de ting, der sker lige nu og her. Fx hvor jeg har mit dankort, hvad jeg gør med mit rejsekort, når jeg har checket ind eller hvor jeg lægger mine nøgler, når jeg kommer ind af døren.

Sådan er det ikke for min bedre halvdel.

Han har styr på sit shit. Hans pung ligger altid samme sted. Det samme gør hans nøgler. Jeg mindes ikke, at den mand nogensinde har smidt noget væk. På den måde kan det godt være svært at forstå, hvordan jeg kan være så uansvarlig, når det kommer til håndtering af egne ejendele.

Det samme gælder rod.

Jeg ser det ikke. Og min stakkels mand ser det rigtig meget.

Han går meget op i orden og struktur og jeg er utrolig dårlig til at opretholde orden og struktur.

Det giver anledning til mange konflikter.

Jeg arbejder med de fleste ting og noget har jeg endda formået at få ændret på. Et eksempel er låg. I en lang periode satte jeg aldrig låget på noget. De syltede agurker, krukken med havregryn, ketchuppen, tandpastaen. Der var simpelthen ikke plads på det mentale skrivebord, når jeg netop havde skyllet min tandbørste og skulle videre ud i livet. Så den del med at sætte låget tilbage på glippede altså.

Det resulterede i en form for rødbede-fadæse:

Vi var igang med at spise frokost, da jeg bad Jesper om at hente rødbeder. Den slags skal til, hvis ens leverpostejmad kigger på én og ser lidt træt ud. Den stakkels mand gik i køleskabet og var endnu ikke klog af skade. Han tog fat i rødbederne og tog naturligvis fat i låget. Låget var ikke sat ordentligt på, så det røg af og med et SVUP faldt rødbederne mod gulvet med en sådan fart, at rødbedesaften steg fra glasset i en form for tsunamibølge. Der var rødbedesagt i hans ansigt, på hans tøj, i loftet, på væggene og på gulvet..

I det sekund var jeg ikke sådan ægte populær. Siden den dag har jeg forsøgt at få styr på skruelågene..

Vi arbejder lidt med hinandens svagheder og styrker. Han forsøger at acceptere, at jeg er et rodehoved og jeg lever med, at han har et behov for at rette på billederne, hvis vi eksempelvis er på hotel.

Det kan være op ad bakke for os begge. Og en stadig kilde til konflikter, men det er vist bare sådan et ægteskab fungerer. Især når man er forskellige.

6 kommentarer

  • Karen

    Jesus!!! Det her ER mig og min mand…

    Han er nu for tredje, siden i sommer, uden dankort. Han smider alt væk. Og lågene… Seiøst, lågene! Har ikke tal på hvor mange gange jeg har rystet en mælk fra køleren, hvor låget ikke var sat rigtigt på. Og hver eneste aften laver han en flaske mælk, og lader bøtten med modermælkserstatning stå uden låg på. Jeg. Fatter. Det. Ikke.

    Jeg kunne blive ved… 🙈

    I min tale til brylluppet talte jeg netop også om at være forskellige – for det kan nemlig godt være en udfordring, når den ene husker som en elefant, og den anden som en guldfisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      HAHAHAHA. Det lyder som om at vi skal bytte partnere for en periode. SÅ ville det først ende helt galt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oh mama, I can relate…!!!

    Jeg har lige læst det for Tim, han er Jesper og jeg er dig, haha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Hahaha, jeg er fandme glad for at andre kvinder, har det sådan.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Årh gud… Det er jo mig du beskriver 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bør man belønne sine børn ?