Vores aktiviteter i påskeferien

Bør man belønne sine børn ?

Skal vi bruge belønning i vores opdragelse? Jeg læste for nylig om nogle forældre, der betalte deres børn penge hver gang, de scorede til fodbold. Er det vejen frem?

I november rejste jeg til USA med mit ældste barn. Formålet var familiebesøg, da hele min familie på min fars side er amerikanere.

Min ene fætter har 4 børn. Der er max 2 år mellem dem alle. Han har altså noget, der minder om 4 børn i alderen o til 6 år.

De lever et meget anderledes liv, end vi gør. Min fætter er iværksætter og driver sin egen virksomhed. Hans kone lever enhver hjemmepassers våde drøm. Hun går hjemme med alle 4 børn. Den ældste går ikke i skole. Han bliver undervist af hende i deres hjem. Det bliver han ved med sammen med sine søskende. Præcis som mine fætre og kusiner blev, da de var børn. Hendes arbejde og karriere ned er børnene og hvilket vigtigt erhverv.

Det var almindelig hverdag for dem, da vi var på besøg. Vi besluttede derfor at pakke børnene ned og bevægede os afsted mod en form for dyrepark. Uden så meget som at blinke med øjnene eller udtrykke den mindste form for ubehag, underskud eller bekymring, smækkede hun 4 børn ind i bilen og kørte afsted til en hel dag i en kogende hed dyrepark. Alene vel at mærke. Altså vi var der jo. Men i realiteten havde hun jo ene mand ansvaret for, at alle 4 børn vendte levende tilbage.

Det havde jeg nok ikke helt kunne overskue. Og jeg har endda “kun” 3 og ingen af dem skulle ammes i løbet af dagen, som hendes spædbarn jo også skulle.

I løbet af dagen fornemmede jeg hendes opdragelsesmetoder. Jeg kan i den grad godt forstå, hvis man i den situation tyr til lidt mere upædagogiske fremgangsmåder, så som trusler. Eksempelvis “Hvis du ikke stopper med at slå din søster i hovedet med en sko, tager vi hjem” (Det minder mig om, at jeg engang skrev dette indlæg om, hvordan man ikke får sit barn med hjem fra institution. Der var trusler nævnt)

Men det gjorde hun ikke. Hun hævede ikke stemmen en eneste gang. Til gengæld anvendte hun en ganske effektiv opdragelsesmodel, som jeg i den grad også har anvendt på en lidt mindre systematiseret måde. Hun belønnede.

Denne meget varme dag i den meget varme dyrepark samlede hun de 4 børn i alderen 0 til 6 år og sagde følgende: “Hvis I opfører jer pænt, får I en belønning, når vi skal hjem”

Det virkede sgu. Der var ingen af børnene, der kastede sten ind til aberne. Der var ingen, der plagede på softice nonstop og der var ingen, der slog sin søster i hovedet med en sko.

Nu overvejer jeg, om det er noget man skal arbejde lidt mere målrettet med og få implementeret ordentlig i opdragelsen.

Jeg gør det jo egentlig i forvejen. På en lidt mere desperat og usofistikeret måde. Hele december måned havde jeg pebernødder i lommen, som en lille form for menneskelig hundekiks. “Hvis du er en god dreng og tager din flyverdragt på, så får du en pebernød.. Dyyyyyyygtig, dreng” 

Det skal nok bare tydeliggøres lidt mere. Så børnene forstår, at det er det, der sker: Hvis du opfører dig ordentligt, bliver du belønnet.

Jeg talte for nylig med en veninde om belønningssystemer. I hendes gymnasieklasse var der en pige, der fik penge hver gang, hun leverede en god karakter. Først følte jeg, at det var en forælet tilgang til tilværelsen – sådan at få penge for at levere noget ordentligt. Men det virkede. Den pågældende havde stort set kun 13-taller (Ja, det hed det dengang mor var ung, børnlille).

Og måske er det ikke så skidt at lære ens børn, at hårdt arbejde betaler sig. At de reelt opnår en belønning, når de leverer noget ekstraordinært. Og man kan spørge sig selv, om børn bør have en forventning om, at de bliver belønnet, når de leverer noget godt. Om de bliver for forvente, når de pludselig står helt voksne og moralske og træder ind på arbejdsmarkedet?

Men sandheden er jo bare, at man reelt bliver belønnet, når man lægger en ekstra indsats. Ikke nødvendigvis på en sådan måde, at man får penge eller en krokodille-bamse, som var det, min fætters børn fik den varme dag i dyreparken. Men livet igennem er det jo sådan, at hårdt arbejde (for det meste) betaler sig og de tager de måske med videre.

Men indtil videre er vi stadig op den desperate og usofistikerede belønning:

“Hvis I opfører jer ordentligt, kommer påskeharen på søndag med påskeæg. Hvis I er nogle møgunger, går påskeharen direkte uden om huset. Og mor har påskeharen på speeddial og er ikke bange for at bruge det, hvis I bliver ved med at opføre jer som nogle små aber med rabies”  

 

 

 

10 kommentarer

  • Rikke

    Belønning og ros er 100 gange mere lærerigt hos børn end straf. Når det er sagt, skelner man ofte mellem ydre og indre motivation udfra et læringsperspektiv, hvor den ydre motivation (belønning) ofte bliver kritiseret for at have fokus på belønningen og ikke læring i sig selv. Ros og belønning er nogle gode virkemidler, men de skal for alt i verden ikke stå alene! Da den indre motivation er kernen i at opbygge selvværd og at blive god til at lære at lære. Processen i læringen er det vigtigste – desværre springer man ofte det led over i belønningen og den ydre motivation. Når man belønner er det super duber vigtigt, at man eksplicit forklarer barnet, hvad han/hun har gjort godt, for at forstærke det hos barnet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Tak for din virkelig gode kommentar. Jeg tænker, at det mest afgørende er, at de får ros og belønninger for processen. Især fordi at vi har 3 børn, der er så tæt på hinanden. De kommer unægtelig til at sammenligne sig selv med hinanden, så fokus på resultater dur ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Jeg tror på TYDELIGE voksne- og er selv blevet inspireret af Jesper Juul ( her er jeg og hvem er du) da mine “små” på 21 og 17 var mindre…Margrethe Bruun er også meget inspirerende, til at oversætte hvordan man bliver tydelig!
    Hvis man bruger belønning/konsekvens skal det stå i direkte sammenhæng mellem det som udløser det- alt andet forvirrer mere end det gavner- og gør børn usikre.
    Vi belønner ikke flotte karakterer- længere- 1. Søn har altid strøget til tops og høstet flotte karakterer, og vi kom sådan i dilemma, da Lillebror kom hjem med nedtrykt humør over helt fine men jævne karakterer- og ikke selv synes at han fortjente ros!
    Nu roser/belønner vi indsatsen, når vi kan se at der virkelig er blevet
    Lagt kræfter i og kæmpet med opgaverne. Det føles meget mere rigtigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Fedt Lisbeth, den bog må jeg finde. Hvis det altså er en bog.. Jeg tror du har helt ret, at netop det med at belønne et resultat i forhold til børn, der sammenligner sig. Men jeg tænker måske, at man kan belønne det hårde arbejde. Fx hvis de har siddet på numsen og læst alt hvad de skulle

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tænker de fleste hurtigt kan blive enige om at det er bedre at belønne end at straffe. Og tilpas små børn kan man ikke argumentere med, så der er ikke rigtig andre end de to muligheder. Til gengæld tænker jeg at det er rigtig vigtigt at være opmærksom på hvad man belønner for (uanset om man belønner med opmærksomhed, ros, gaver eller penge). Hvad er det man gerne vil fremme – indsatsen eller resultatet? Hvis ungen har skide svært ved snørebåndet eller fysikopgaven, men virkelig kæmper for det, falder belønningen så kun/først hvis det lykkes? @Slyngejordemoder har nogle rigtig interessante pointer engang imellem, om forskellen på at opbygge selvværd og selvtillid, i forhold til om man bekræfter barnet eller produktet. Store tanker og svært at implementere i en travl hverdag, men måske ikke dumt at have i baghovedet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      JA, det har du helt rart i. Men skal virkelig have fokus på, hvornår og hvorfor belønningen rammer. Jeg følger allerede Lotte. Jeg må ind og nærstudere nogle af hendes opslag. Tak for tip

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Jeg er fan af belønning. Hellere det, end straf og
    trusler (og jaja, det smutter en gang i mellem…) Belønning behøver ikke være “afregning i kontanter” eller det at få noget. Hos også kan det også være “tid”. At vi fx spiller Uno x antal gange, at vi ser Frost sammen for gang nr 3 milliard, et ekstra kapitel godnatlæsning. Ofte er ungerne med til at bestemme, hvad det skal være. Og må bare sige at det virker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Det er virkelig også en god ide. Især når børnene er så små, at de ikke forstår pengenes værdi. Det må vi altså prøve – det der med selvbestemmelse. Tusinde tak for input

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg synes, at det er en interessant diskussion. Jeg tror dog at man skal passe på at give belønninger for gode karakter. Man sender et signal om, at den gode karakter er det der er vigtigst. Især nu hvor man hører om så mange unge der går ned med stress. Kunne man belønne det hårde arbejde, udviklingen og når man er en god ven?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Ja, du har en vigtig pointe. Karakterræs var noget, der følte meget særligt, da jeg læste. Måske kan man istedet belønne, når de har været gode til at koncentrere sig om at læse lektier eksempelvis? Det bør jo give et bedre resultat i sidste ende og er på den måde alligevel med til at hjælpe dem med et bedre resultat

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores aktiviteter i påskeferien