Foredrag: Parforhold og børn - sådan overlever i børnetornadoen

Hvordan er menneskeracen overhovedet overlevet?

 

Dyrebørn er ret imponerende. De når knap nok at blive skudt ud af mors mave, før de selv løber ud og fanger aftensmaden. De går med det samme, de lærer hurtigt at løbe og de forstår på nul komma fem, at hvis der pludselig er en sulten løve i nærheden, er det om at gemme sig og tie stille.

Sådan er menneskebørn ikke.

Tværtimod.

Som forældre skal vi være over dem hele tiden. Hvis vi ikke er det, ender de med at slå sig selv og alle andre ihjel eller brænde hytten ned. De har ingen instinkter what so ever og hvis man pludselig skulle gemme sig fra en øksemorder med dem under armen, kan man være sikker på, at ungen lige præcis i det sekund manden går forbi ens skjul råber op, at han vil se Paw Patrol.

Jeg fatter faktisk ikke, hvordan menneskeracen overhovedet har eksisteret så mange år. At børn har udviklet sig til voksne, der har kunne formere sig.

Hjemme hos os har børnene gjort følgende ting, der ville få Charles Darwin til at vende sig i graven:

1. Kamikaze-spring fra sindssyge højder

Ingen af mine børn har helt forstået fænomenet omkring tyngdekraft. Ej heller fatter de fysiske love, der betyder at en lille babykrop ikke har så godt af at ramme en hård overflade fra en højde på 1-3 meter.

Hvorend der er noget, de kan hoppe fra, forsøger de. Uagtet om der er tale om stiger, stole, borde eller klipper, trodser de enhver form for fornuft.

Det var faktisk så slemt, at vi måtte putte et af børnene i gå-sele, da vi besøgte Hammershus på Bornholm, da vi var bekymrede for at vores ene 1-årige geni, ville kaste sig selv ud fra en klippe. Og det er ikke engang en joke. Altså seriøst, min ven. Hvordan kan din lille hjerne, fortælle dig, at det er en god ide, at hoppe ud i ingenting?

2. Ledninger

På samme måde har alle børn kastet sig ud i en svær fascination af ledninger fra de blev født. De har i bedste elektriker-stil kunne spotte ledninger på 20 meters afstand og har kunne finde ledninger, der ellers lå godt gemt væk under sofaen.

Og hvis de kunne få lov, havde de ædt selvsamme ledninger. Hvis de havde tænder, havde de bidt hul. Hvis de havde motorik, havde de bundet ledningen rundt om halsen.

3. Stikkontakter

Stikkontakter er vanvittig fede.

Endnu federe er det at stikke ting ind i dem. Særligt egne kropsdele som små pilfingre og ens tunge.

Heldigvis er stikkontakter bygget sådan sammen, at man først får stød, hvis man stikker noget ind i begge huller. Jeg kan anbefale, at man holder ståltråd væk fra ens hjem, hvor børn synes at stikkontakter er fede. Vi har heldigvis ikke selv været der, men jeg kender flere med børn, der lige har fundet ståltråd og har stukket begge ender i hvert sit hul og fået sig en tur i en ambulance bagefter.

4. Giftige bær

Som jeg skrev her, havde Villum en lang periode, hvor han åd alt, hvad han kunne komme i nærheden af. Planter, græs, dekorationer på restauranter.

Det er den slags ting dyr ved, så snart de bliver født. Hvad må jeg spise og hvad slår mig ihjel? Mine børn er 2,5 år. Er det ikke ved at være på tide at fatte, at man ikke kan æde alt, hvad der er grønt? Og slet ikke ting, der befinder sig i en vase på et bord.

5. Sakse, knive og andre spidse genstande

Som en lille skade, eller hvilken fugl, der nu engang er kendt for at have kleptomaniske tendenser, når det kommer til blanke ting, bliver mine børn draget af sølvfarvede blanke overflader: Knive og sakse er et særligt stort hit og vi skal nærmest tape alt, hvad vi har af den slags fast i loftet, fordi børnene i bedste Macgyver-stil ellers nok skal få skaffet det. Uanset om knivene ligger i en skuffe, der er boltet fast eller om man har lagt dem på toppen af en reol. De skal sgu nok få fingre i det. Og de fatter slet ikke, hvad der reelt kan ske med sådan en spids genstand.

Så alt i alt. Jeg fatter det simpelthen ikke. Hvordan kan vi være den mest dominerende race på jordkloden, når vi er så snotdumme i forhold til andre arter, når det kommer til simpel overlevelse de første år af vores liv?

4 kommentarer

  • Lis Y

    Tænker det bl.a. var derfor, man fik lidt flere unger i gamle dage – så to af de tolv søskende overlevede barndommen og kunne føre slægten videre…. nuvel ikke med hinanden forestås 😑 Og så tror jeg også, at fiksering var en mere udbredt og anerkendt metode 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Hahaha, du har nok ret. Så var der mulighed for at der var en eller 2, der røg i svinget

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Efter selv at have fået børn, har vi virkelig også undret os over babyer og børn. En ting er at de græder, hvis der er fare på færde (som i du går væk fra dem 2 sek), men ellers kan de jo absolut intet… Ikke en gang tænke. Egentlig utroligt man ikke hører om flere børn der er faldet ud over noget end man gør.. Må man godt blive lidt nervøs over de næste 5 års tid til ham måske begynder at tænke? 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Ja, præcis. Det er lige til at få dårlige nerver af. Jeg kan slet ikke overskue det, når de er i nærheden af biler eller andet

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Foredrag: Parforhold og børn - sådan overlever i børnetornadoen