Skralde-skattejagt

Frygtelige ting, jeg har gjort ved mine børn

 

 

Jeg har holdt fri i dag. En hel dag. Uden børn.

Bevares, tanken var, at jeg skulle forberede et møde, men faktum er, at jeg har befundet mig en hel dag i mit hjem uden mine børn.

“Så skal du hente børnene tidligt og så skal I rigtig hygge” sagde min veninde forleden. “Hah! Nej, mand. Jeg skal dælme være alene hjemme. Så længe som muligt”

Og da slog det mig. Jeg er kommet om på den anden side. På den anden side af dårlig samvittigheds.

Da jeg først startede op på det her mor-noget, havde jeg dårlig samvittighed over alt. Dårlig samvittighed over, hvad jeg serverer af mad, hvad de er iført af tøj, hvornår de bliver hentet og hvor meget jeg ser dem i øjnene.

Og med god grund. Når man får stukket den baby i armene, aner man jo ikke, hvad der forventes af én. Der følger ingen manuel. Og pludselig kommer man i mødregruppe og endnu værre – i terminsgrupper på internettet –  og får besked om, at der findes slyngevugger, baby-rytmik, hjertehovedpuder, personligheds-forstyrrelser, kvælningsrisici og vuggedød.

Pludselig er man bange for at spolere ens barn i alle henseender.

Men måske er det bare lige i dag. Eller også er jeg reelt færdig med at få dårlig samvittighed. Måske har jeg indset, at børnene er kommet nogenlunde hele igennem på trods af, at jeg har fejlet stort som mor. I hvert fald, hvis man spørger det store internet.

D-dråberne

“Dem her skal du give dit barn. Hver dag” 

Jeg kiggede skeptisk på sundhedsplejersken. Det havde end ikke lykkedes mig, at huske piller til mig selv hver dag. Det var trods alt derfor, at hun nu stod i min stue.

Hvordan skulle jeg nogensinde få det implementeret i min hverdag. I en hverdag hvor, jeg i forvejen havde mistet alt overblik over helt simple hverdags-rutiner.

Og jeg glemte det altså. Ind imellem glemte jeg det i flere måneder. Og ingen har endnu udviklet skørbug, så jeg håber at min unode ikke vil komme efter dem. At jeg ikke har spoleret mine børn. På grund af de manglende d-dråber.

Hentet dem som de første og de sidste i institutionen

Jeg ved dælme ikke, hvad andre mennesker har af arbejde, men i en lang periode var mine børn altid de første, der blev afleveret og de sidste, der blev hentet.

Det er de egentlig stadig.

Brugt Gurli Gris som babysitter

Morgris virker som sådan en omfavnede type og fargris er god til at motivere, så jeg kan egentlig fint overlade opdragelsen til dem.

I alt fald er skærmene ind  imellem vores ven. Det kan godt være, at det er essentielt med øjenkontakt og nærvær, men det er aftensmad også. Og hvis der skal laves aftensmad, skal jeg have mulighed for at lave det. Og det har jeg ikke, hvis der står 3 unger og skriger efter dyrekiks og rosiner og skiftes til at trykke på opvaskemaskinen.

Og det er jo kun én af mange steder, hvor jeg ikke har levet helt op til, hvad det store internet forventer af mødre.

Men det går sgu da meget godt alligevel.

Vi lever efter 12 års-reglen herhjemme. Det lærte jeg af mit første barn. Det hele er en lang smøre om dårlig samvittighed:

  • Hvis dit barn bruger tudekop, lærer de aldrig at drikke af glas
  • Hvis dit barn spiser af klemmeposer, lærer det aldrig at spise med bestik
  • Hvis dit barn bliver båret, lærer det aldrig at gå.
  • Hvis det bruger sut, lærer det aldrig at tale rent.

Men jeg har besluttet, at jeg først bliver bekymret, når de er 12 år og ikke kan de der ting.

Jeg har heller aldrig mødt en person i mine 7 år som bartender, der har sagt

“Kan du lave min gin og tonic i en tudekop? Min mor serverede nemlig alt i den og nu har jeg aldrig lært at drikke af glas..” 

 

 

14 kommentarer

  • Gurli Gris er verdens bedste babysitter!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha…, jeg er p.t. hjemmegående, så børnene har en skulder at græde ud ved, når de kommer hjem fra skole – bor i Bruxelles og er dermed underlagt det franske system … Og hvis du ikke siger det til nogen, så er det bedste tidspunkt på dagen, når børnene er taget i skole og manden på arbejdet … 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Årh, det lyder dejligt. Sådan har jeg det i det sekund børnene er lagt i seng

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Åh ja de D dråber! Min dreng er et år og har givet dem måske 30 gange.. Det minder mig om jeg sku have givet ham i dag -.-

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, det er seriøst den største kilde til dårlig samvittighed

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    12-årsreglen lyder som en god regel!
    Jeg nyder virkelig at læse dine skriverier, det får mig til at sænke mine egne skuldre lidt.Jeg bliver langsomt bedre og bedre til at undgå den dårlige samvittighed, men der er lang vej igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Tak søde Johanne. Du gør det helt sikkert præcis som du skal <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bitten

    Shit de der d-dråber glemte vi også ALTID. Prøvede også de der der skulle stå i køleskabet som var bedre til maven, og det var et kæmpefail. Nu får de vingummier med d-vitaminer i. Dem husker de selv. Hvis jeg glemmer det husker de mig på det: “Har glem noget: miner!”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Det er dælme en god læsning. Det skal jeg gøre noget mere. De kan godt få lagt ansvar over på dem. Så er det deres egen skyld, hvis de glemmer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisa

    12 års reglen 😂😂😂 Den skal jeg huske næste gang den dårlige samvittighed melder sig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Vi gør alt det samme – med ét barn. Frygter at der kommer flere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Bare nøjes med 1 😀 Det er nok et godt udgangspunkt for ikke at fucke for meget op

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skralde-skattejagt