Mangler der lidt overskud?

Kære Stine på 16 år. Sådan bliver dit liv med børn

På billedet her er jeg 16 år. Jeg havde mange ideer om, hvordan livet skulle lives. Blandt andet med børn. Jeg har derfor skrevet et lille brev til mig selv.

 

Jeg hørte radio i dag.

“Og hva’ specielt er der ved det?” tænker du nok. Og det kan jeg godt forstå, at du tænker. Pt er jeg et sted i mit liv, hvor alle højtalere i mit liv er blevet inddraget til kunstnere, der er under 12 år og er med i MGP eller musik fra random tegnefilm som Frost. Det er sjældent, at jeg hører radio,

Men i dag hørte jeg altså voksen-radio. Radio-programmet Shitstorm med Abdel Aziz Mahmoud og Mads Aagaard. I Shitstorm inviterer de personer i studiet, der på den ene eller anden måde har været en del af, at de sociale medier er gået amok over et eller andet. Fx vaser og den slags.

Det afsnit jeg hørte, handlede om 2 bloggere, bl.a. Alexandra, der fortalte om en app, hvor der blev skrevet grimme beskeder om bloggere generelt. Om hende specifikt blev det skrevet, at man burde indberette hende til kommunen, fordi hendes søn fik rugbrødsmadder til aftensmad.

Det var en lille smule svært ikke at trække på smilebåndet ved den kommentar. Hvis det er barren for, hvornår nogen tænker, at man skal indberettes til kommunen, ville alle kommunalt ansatte nok definitivt gå ned med stress. En sådan kommentar må unægteligt komme fra et menneske, der ikke selv har børn.

Mcdonalds

Da jeg var 16 år arbejdede jeg på Mcdonalds. Jeg arbejdede der i flere år.  Ca. en gang om ugen væltede en træt mor ind af døren. Hun havde sin datter Laura med. Laura har vel været 2-3 år. Samme alder som mine børn har nu. En alder, hvor de hvert øjeblik, kan detonere i et raseri-anfald, over hvad som helst. HVAD SOM HELST. Et raseri-anfald man ikke rigtig kan få stoppet igen.  NÅR som helst.

Jeg kan huske panikken i hendes blik, når jeg sagde, at der lige gik et par minutter før ungens Happy Meal var klar og jeg kan huske, at jeg faktisk syntes, at det var en lille smule uansvarligt, at hun sådan havde sit afkom med på Mcdonalds. Hendes desperate blik irriterede mig også – så slap dog af. Din burger er klar om 2 minutter.

Men guess what.

I dag er jeg Lauras mor.

Jeg er i hvert fald nogle andre børns mor og de får mad, der er endnu mere usundt end Mcdonalds. Jeg er garantrisse ligeså irriterende desperat hver gang, at jeg bevæger mig ud i det offentlige rum med dem. Min tanke var derfor, at det menneske, der har skrevet at en rugbrødsmad bør ende ud i en indberetning, godt kunne have været mig. Mig i en 16-årig version med en smartphone. Dengang fandtes smartphones nemlig ikke.

Og af den årsag tænkte jeg, at skrive et lille brev til 16-årige mig. Bare lige for at orientere om tingenes tilstand nu her små 18 år senere.

Kære Stine på 16 år 

Jeg håber, at du har fået en god nats søvn. Jeg håber faktisk, at du bruger de næste 13 års tid på at få rigtig meget søvn. Der er det endegyldigt slut med at sove til efter klokken 9 om søndagen. Ja, jeg skrev kl. 9. Jeg ved godt, at det lyder fuldstændig vanvittigt, men man kan godt stå op før klokken 11.30. 

Jeg skriver til dig, fordi vi har brug for en lille snak. 

En lille snak om din tilgang til andre mennesker og så vil jeg orientere dig om, hvad du har i vente, når du om 18 år står med 3 børn og lidt længere bryster (okay, meget længere bryster). 

Først og fremmest skal du være sød ved Lauras mor. Lauras mor er fucking træt. Hun har helt sikkert ikke sovet i flere år. Hun har helt sikkert ikke haft så meget som 2 minutters alenetid, siden hun maste en 3 kilos baby ud af steder, du end ikke kan forestille dig. Hun er helt sikkert blevet råbt ind i hovedet siden klokken 6 i morges. Hun har helt sikkert for kort tid siden måtte pille et skrigende barn op fra et fortorv. Et barn der skreg, fordi hun ikke havde taget den rigtige type kiks med i lommen i dag. 

Stine, Lauras mor er træt. Giv hende en gratis cola og sig til køkkenet, at de skal skynde sig at lave Lauras burger færdig. Og giv ungen et ekstra stykke legetøj med. Så kan det være, at Lauras mor får 10 minutters fred. 

Vi skal derudover lige tale om din foragt overfor Lauras mors valg af mad. Det er jo fint nok, at du har ideologier og selv er bange for kulhydrater og friture. Det sætter vores organer helt sikkert pris på. Men jeg kan jo nu fortælle dig, hvad dine egne fremtidige børn lever af. 

De får fucking Mcdonalds-mad. Og de får Marie-kiks. Og de får ting med sukker på. Og ind imellem får de endda rugbrød til aftensmad. Og vi skammer os ikke engang over det. Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg havde overskud til at lave hjemmelavet speltgrød med spinat plukket i egen have hver morgen og hver aften stod over kødgryderne, men sådan er virkeligheden ikke. 

Du har et arbejde. Dine børn roder vanvittig meget. Og de råber også. Hele tiden. 

Desuden skal der vaskes tøj. Der skal købes ind, fordi de selvsamme børn også skal have madpakker med og du tænker måske nu, at børn ikke tager alt ens tid. De sover jo også ind imellem. Og de sidder vel også ind imellem og leger sig. 

Nej, de gør ej. Nej.

De tager fandme alt din tid. De sover aldrig nok. De efterlader dig som en fuldstændig udsplattet version af dig selv, der nærmest kravler op i sofaen hver aften klokken 20. Du orker ingenting. Du orker ikke engang, at tage på A-bar om torsdagen. Du kommer faktisk kun ud et par gange om året. Du kan kun lige overskue at tage din tykke pegefinger og trykke på fjernbetjeneren for at se Paradise Hotel (ja, det er ikke opfundet endnu, men det skal du glæde dig til. Det er fjernsyn, der gør dig dummere)

Alle dine ideologier er skyllet ud i lokummet sammen med overskuddet. Så nogle dage er du altså ligeglad med det hjemmegroede økologiske spinat, som dine børn burde få. Nogle dage kan du kun lige slæbe dig hen til køleskabet og hive rugbrød ud. Måske kan du lige koge et æg til det, men det bliver altså det, dine børn får serveret den aften.

Og ved du hvad? Det er helt okay. Du skal ikke skamme dig over dine fremtidige evner som mor. Du skal nok blive en god mor alligevel. For alle mødre har det på den måde. Nogle mødre har det måske sjældent sådan, men alle mødre har det sådan ind imellem. Du skal sætte barren lidt ned, min ven. Du skal ikke have så høje forventninger til dig selv. Og slet ikke til Lauras mor. 

Og mens jeg har dig. Drop lige den der piercing i navlen. Det kommer til at ligne noget rigtig god, når din krop har ageret fødemaskine for tvillinger. 

Hils omkring dig. Nyd at du kan æde pizza 2 gange om ugen uden at tage på.

De bedste hilsner,

Fremtids-Stine

 

9 kommentarer

  • Genialt indlæg. Du skriver så godt, og jeg ville virkelig ønske, jeg havde en blog på dit humorniveau. Tak for fed læsning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Ååhhh dear, så burde jeg få tvangsfjernet mine børn – vi får nemlig rugbrødsmadder til aften mindst 1 gang i ugen! 😱😱😱
    Super fedt indlæg og SÅ sigende for vores samfund nu til dags (lyder jeg lige gammel el hvad), at alle har så travl med hvad alle andre gør og mener! Trist siger jeg bare – trist!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Ja, det er altså trist. Vi burde bare støtte mere op om hinanden. Så ville verden blive et rarere sted.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha… jeg elsker fremtids-Stine. Det er det sjoveste jeg har læst længe. Tak for det! Jeg gad godt vide, hvordan ens liv ville spænde af, hvis ens fremtidsjeg gav ungdomsjeget sådan en opsang først. Jeg gætter på noget med sterilisation og sunny beach.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg tuder af grin…. Hold k… Hvor er det godt og sjovt skrevet, kan genkende ALT hvad du skriver….😂😂😂
    Rugbrød og havregrød er konge aftensmad, særligt da mine børn var yngre…. 👍
    Jeg savner også min forbrænding, for børn…. Der kunne jeg spise hvad jeg ville, uden at tage på…
    Griner stadig, midt i klubhuset i svømmehallen, hvor mine børn svømme…
    Bh Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Haha, ja. Ofte er det jo det eneste, de vil æde jo! Og du lyder som en eksemplarisk mor, sådan at være til stede til dine børns træning 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Bliv på insta og din blog. Skriv mere. Fyld endnu mere. Der der er der klogeste og mest relevante jeg har læst længe! Mere, tak.
    Selvfølgelig skal vi ikke gå efter laveste fællesnævner som kontrast til alle idealerne, men at sænke barren og holde af virkeligheden som den er (lige nu) og skyde alle de f… idealer ned. Det er klogt.
    Hilsen mor til to drenge,hvor vi går mere op i tid, nærvær og kærlighed end stramme baller, skinnende hus og frisklavet mad hver dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Tak søde Rikke. Ja, vi har simpelthen ikke overskud til alle de idealer. Så længe vi kysser og krammer vores børn, skal det hele nok gå.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mangler der lidt overskud?