Vasa-løbet 2019 - Del 1

Mangler der lidt overskud?

Den sidste uges tid har der været lidt stille herinde. Årsagen er simpel. Jeg er blevet ramt af surhed.

Da glæden forsvandt

Siden juni sidste år har jeg stort set smidt et indlæg op herinde hver dag. Ordene er kommet til mig, som børn, der vælter ind af døren, når man sidder på toilettet.

Men som man nok har kunnet fornemme, har der været lidt mere stille herinde den forgangne uge. Det skyldes ikke, at jeg har fået tilbudt en bogkontrakt. Ej heller at jeg har store planer “som jeg nok skal dele med jer snart”, som ellers er nogle af de mest anvendte årsager for bloggere til at være offline.

Det handler tværtimod om, der pludselig blev stukket en stor syl i min ballon. Den ballon der var fyldt med min glæde og motivation for at dele åndsvage anekdoter og små hverdags-dilemmaer herinde.

Vrede i min indbakke

Jeg har nemlig mødt noget, som jeg ikke rigtig bryder mig om. Mennesker med grimme kommentarer. Når bloggere har delt denne her type indlæg, hvor de har sukket over netop grimme kommentarer, har jeg altid tænkt: “Sådan er det. Når man stikker måsen ud i klaskehøjde, må man tage med, hvis der kommer et par slag” Og man stikker jo måsen lidt frem, når man sådan vælger, at smide dele af ens liv op på det store internet.

Og nu er der så sket det, at der er havnet en del grimme kommentarer i min indbakke. De er egentlig ikke begavede nok til at dele, men de handler mest bare om, at jeg er en træls mor og så er de vist bare skrevet for at gøre mig ked af det.

Og især den sidste del gør mig faktisk ked af det. Ikke på egne vegne. Jeg er en træls mor ind imellem. Det kan jeg sikkert ikke komme uden om og det behøver fremmede mennesker ikke at fortælle mig. Jeg har en fin selvindsigt på det punkt. Så jeg bliver ikke sådan ægte ked af det, når mennesker jeg ikke kender, kalder mig en dårlig mor.

Nej, dét der gør mig ked af det, er det faktum, at der sidder mennesker på det store internet, hvis eneste agenda er at gøre andre mennesker kede af det. Det gør mig trist på menneskehedens vegne.

I den virkelige verden

Når man slukker computeren og bevæger sig ud i verden,  er der også derude lidt en tendens til manglen på overskud og mennesker, der synes det er fedt, når andre har det nederen. Vi kan læse om personer, der bliver tævet i trafikken, spyttet i ansigtet eller kaldt skældsord kun fordi, at de er det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Jeg oplever også ind imellem, at folk burde hoppe på en form for lykkepiller eller arbejde lidt med deres tilgang til andre mennesker. Forleden kørte jeg i bus med min søn. Han er meget begejstret for gravkøer. Hver gang vi kørte forbi en gravko hvinede han begejstret. Han lød som et lille heksehyl, så jeg anerkender helt sikkert, at han var lidt træls at høre på. Men altså.. Han er 2 år. Og han fucking elsker gravkøer.

Det skete 3 gange på en køretur på ca. 30 minutter. Da han begejstret hviner for 3. gang, er der en ung kvinde, der vender sig om og tysser på ham. Hah! Tænker jeg. Held og lykke med at tysse på en 2-årig. Han er indstillet til at larme.

Forleden var der en mand, der skrev en vredt oplæg om babyer i flyvemaskiner i Berlingske Tidende. Jeg læste det ikke. Det var for meget negativitet samlet i en artikel, men jeg kom netop til at tænke på den mand, da den unge kvinde tyssede på min gravkos-hungrende søn. For man kan jo ikke undgå, at skulle tage stilling til andre mennesker, når man bevæger sig ud i det offentlige rum. Og hvis man død og pine ikke orker en baby, der griner (eller græder for den sags skyld), må man jo allerede forinden tage sig nogle forholdsregler. Man kan jo fx. lade være med at tage bussen og cykle istedet. Eller ganske enkelt købe sig et par Noice Cancelling-højtalere, hvor man så kan lytte til Sys Bjerre “Kegle” hele vejen til indre by.

Der kan jo være masser af årsager til, at man ikke orker andre mennesker i det offentlige rum. Man kan være i livskrise, man kan have migræne, man kan lige have tabt sin spritnye Iphone i en vandpyt. Men jeg gad altså godt, at vi var lidt sødere ved hinanden.

Ikke bare søde ved dumme bloggere, som jeg selv, som egentlig bare ikke gider at åbne en indbakke med kommentarer, der ikke er konstruktive. Jeg kan nemlig smaddergodt lige feedback, også det negative, jeg orker bare ikke at blive svinet til bare for svinerens skyld.

Men apropos en mand, der også pt bliver udsat for grimme ord, sang. “I’m starting with the man in the mirror”. Det er så kvinden i mit tilfælde. Så vil jeg den næste uge forsøge at vælte mig med smil og overskud i det offentlige rum. Jeg vil holde døren for fremmede. Lade andre komme til foran mig i køen i Netto. Jeg vil smile til alle, der passerer min vej. Og så ser vi hvornår nogen tror, at jeg er vanvittig og ringer til Policen og prøver at få mig indlagt på røde papirer.

Nu er jeg kommet af med mit brok.

Nu er jeg klar til at skrive igen.

Tak fordi du gad at lytte.

 

 

6 kommentarer

  • Anna

    Man skal sgu, uanset holding(er), tale pænt til hinanden. Jeg bliver så træt af mine medmennesker, at vi i det mindste ikke kan være over med et god barn. Jeg har nøjagtig samme holdning som dig, køb noget til ørerne der gør din dag bedre, hvis du ikke kan holde det offentlige rum ud, alle skal være her, jeg siger heller aldrig til pigen/drengen at de skal skrue ned for deres mobile højtaler. Irritere det mig? Ja! Men er de hurtigt forbi mig? Ja.. Ellers må jeg jo blive hjemme.
    Knus til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Jeg er helt enig ❤ Der er hundrede ting, man kan gøre, hvis man ikke orker andre mennesker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja MN

    Jeg synes du er den sejeste “trælse” mor i hele blogland. ELSKER din ærlighed og at jeg ind imellem kan få følelsen af, ikke at være den eneste i verden som engang havde ret meget styr på det hele. Men nu ind imellem også er hende som sgu bliver lidt en træls mor, har snot på tøjet som ikke er mit eget (altså snotten) og hvis hjem ligner en konkursramt afdeling af BR. TAK for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jernmor.dk

      Hahaha. Jeg elsker din sammenligning med BR. Det lyder meget bekendt 😂 Og tak for dine ord. Det går lige i hjertekulen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Øv, hvor er det bare surt med mennesker der ikke vil andre det godt… 🙁 Jeg bliver, ligesom du, bare rigtig ked af det manglende overskud til hinanden og den gode tone… Det er utroligt hvor meget surhed kan smitte, men jeg synes faktisk, at smil, heldigvis, har tendens til at være mere smitsomt.. 🙂 Det er så fantastisk at give et smil og få et retur! 🙂

    Kindness – spread that shit like it’s confetti! <3 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vasa-løbet 2019 - Del 1