Søndag i Creative Space

Langrendsugen – VASA 2019

Vi er ramlet ind i ugen for vasa-løbet og pt. ved jeg ikke helt, om jeg skal grine eller græde.

Jeg lader bare som om, at det her var i går. I virkeligheden var det vinteren 2015… Jeg har ikke rørt et sæt langrendsski siden. 

 

Nej, Vasa er ikke kun knækbrød.

Det er også et rigtig langt landrendsløb. Det er faktisk ligeså langt som fra København til Korsør eller fra Aarhus til Odense, hvis nogen har det bedre med vestlige referencer. Det er rigtig langt.

I april sidste år slog jeg den koloenorme hjerneprut og besluttede, at vi endelig skulle udføre noget, vi havde talt om rigtig længe. Jeg manglede egentlig nok bare en ordentlig gave til min mands fødselsdag og så var det nærliggende at give ham 2 startnumre. Sådan 2 stykker papir er jo sådan set ret uskyldige, som de ligger der. Jeg havde jo ikke overvejet, at det en dag blev en realitet.

I april måned havde vi meget tid til at træne. 11 måneder –  for det ikke skal være løgn.

11 måneder blev til 6 måneder. 6 måneder blev til 3 måneder. Nu er 3 måneder blevet til 6 dage.. Og vi er stadig ikke kommet rigtig igang med træningen. Jeg har faktisk ikke rørt et sæt ski siden før tvillingernes fødsel. Det vil sige, at vi er på den anden side af 3 år.

Overalt hvor jeg læser, kan jeg se, at træningen er alfa og omega. Selv i den pakkeliste, jeg har fået fra det danske skiforbund, står der at jeg skal huske den store mængde træning, jeg har lagt de sidste mange måneder. Men det har vi ikke. Det har vi glemt. Eller også har vi ignoreret, det faktum at vi havde et løb, der kom faretruende tæt på. Vi har stået som 2 idiotiske hjorte midt på en kørebane og har ikke rørt os ud af flækken og lige om lidt kommer der en stor fed lastbil og rammer os lige i smasken.

Selv transporten dertil er virkelig ikke særlig godt planlagt. På fredag sætter vi os ind i et fly med 3 børn, 2 par ski og bagage til 5 mand. Vi har desuden ingen klapvogn for den blev stjålet for en uges tid siden og jeg har stadig ikke nosset mig sammen til at få indkøbt en ny. Så 2 sæt ski, bagage og 3 løsgående børn, der løber hver deres vej

Når alle mand er landet i Stockholm, skal vi så finde et tog videre. Det kører os forhåbentlig til min rare svigerfar, der har været så sød at se efter børnene, mens vi bruger tiden på at stå på ski i en 11-12 timer.

Det er 6 år siden, at jeg har løbet en ironman. Det var rigtig langt. Og rigtig, rigtig hårdt. Nogen siger, at Vasa-løbet er hårdere. Dengang trænede jeg altså 20 timer om ugen. Nu bliver det måske til 5 timer de rigtig gode uger.

Så venner.

Jeg har brug for noget hep. Og måske også en dumflad for at få en så åndssvag ide, at glemme at effektuere det vigtigste del af det, som er træningen og så alligevel tage afsted til verdens længste skiløb.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndag i Creative Space